Nye tal: Offentligt ansatte må springe frokosten over, fordi de har for travlt

19 procent af de offentligt ansatte akademikere springer frokostpausen over enten hver dag eller hver uge på grund af travlhed på jobbet. Det viser en ny undersøgelse fra DM.

Det vidner om et alt for stort arbejdspres i den offentlige sektor, mener Janne Gleerup, der er forperson for DM.

”Vi har de senere år oplevet spare- og afskedigelsesrunder i staten, regioner og kommuner. Konsekvensen er et uholdbart arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere, fordi der ikke er skåret tilsvarende i mængden af opgaver,” siger Janne Gleerup.

Det kan være et tegn på problemer på arbejdspladsen, når medarbejderne bliver nødt til at inddrage deres frokostpause for at nå opgaverne, lyder det fra arbejdslivsforsker Henrik Lambrecht Lund fra Roskilde Universitet.

”Den fælles frokostpause er en buffer mod belastninger i arbejdslivet. Man bliver simpelthen mere udsat, når man ikke holder pauser med de andre,” siger Henrik Lambrecht Lund, der har forsket i, hvordan vi bruger og oplever tiden på arbejdet.

”Den fælles pause har nogle særlige kvaliteter, som den individuelle pause ikke har. Den skaber en rytme og et ankerpunkt i hverdagen, som bedst bliver opretholdt, hvis det sker kollektivt,” forklarer han.

Individuelle svar på fælles problemer

Datalogen Kell Sønnichsen arbejder i Styrelsen for It og Læring i Aarhus, og når han trisser ned i kantinen for at spise frokost, kaster han sig typisk over salater med kikærter og kål.

Men han er også en af de akademikere, der jævnligt må springe frokostpausen over. For ham handler det om dårlig planlægning.

”Der er så utroligt mange møder, der bliver lagt omkring frokosttid. Pludselig bliver jeg fanget i væg-til-væg-møder fra 11 til 13, og bagefter kommer der så lige et fjerde møde ind fra siden. Så er der bare ikke tid til at spise”, siger Kell Sønnichsen.

”Jeg dør ikke af, at jeg må springe min frokost over indimellem. Og der skal være plads til den fleksibilitet på en arbejdsplads. Det er jo ikke, fordi min chef presser mig til at droppe frokostpausen. Det er bare alle de møder, der popper op ud af det blå, og det er ikke som sådan nogens skyld,” understreger Kell Sønnichsen.

”Men det er helt afgørende, at det ikke bliver et systematisk problem. Det skal være en undtagelse, at man skal springe frokosten over – ikke en fast del af hverdagen.” 

Ekspert: Det kan skade trivsel og produktivitet

Undersøgelsen viser, at 23 procent af de offentligt ansatte akademikere dagligt eller ugentligt spiser frokost foran skærmen, mens de arbejder.

Blandt dem har 38 procent følt sig stresset indenfor de seneste to uger. 47 procent mener ikke, at der er en balance mellem deres arbejdsliv og privatliv.

”Når så mange oplever de samme problemer, tyder det på, at de enkelte medarbejdere føler sig nødsaget til at udvikle individuelle strategier for at klare sig igennem arbejdsdagen. Og det kan både skade produktivitet på arbejdspladsen, men også resultere i mentalt udtræthed og overbelastning,” siger lektor Henrik Lambrecht Lund. 

Det undrer ham, at arbejdsgiverne tilsyneladende ikke er mere opmærksomme på værdien af frokostpausen: ”Det er simpelthen mangel på sund fornuft.”

Bemandingen på arbejdspladsen er for lille i forhold til arbejdsmængden, lyder det ifølge undersøgelsen fra 54 procent af dem, der hver uge må droppe mindst én frokostpause. 

”Det er meget problematisk, hvis det bliver kutyme at inddrage frokostpausen til arbejdstid grundet travlhed. Pauser og frokost er vigtige for vores sundhed, både den mentale, den sociale og den fysiske,” siger DM’s forperson, Janne Gleerup.