Tina passer sin syge mor: "Jeg befinder mig i en logistisk undtagelsestilstand"

Tina Daugaard er bibliotekar i Odder. Hun har fuldtidsarbejde, kolleger, møder og deadlines. Men i praksis er hendes arbejdsdag delt i to: den betalte og den usynlige.

Efter en række alvorlige sygdomsforløb fik Tinas mor, der bor i Thy, brug for omfattende hjælp – både praktisk og følelsesmæssigt. Situationen spidsede til, da morens mand også blev syg. I dag er han på livsforlængende medicin.

”Jeg har overtaget al kommunikation med sundhedsvæsenet, hjemmeplejen og det offentlige. Jeg administrerer min mors e-Boks og sundhedsdata. Hver morgen sender jeg en sms med dagens aftaler ude af huset, fordi min mor nogle gange ellers ikke husker det,” fortæller Tina Daugaard.

”Jeg føler, at jeg befinder mig i en slags logistisk undtagelsestilstand, fordi jeg skal holde styr på min mors daglige aftaler, samtidigt med, at hun bor næsten 200 kilometer væk,” fortæller hun.

"Udover det det praktiske, der udfordrer, står min mor i en meget svær situation følelsesmæssigt, så der er mange ting, der bekymrer både min mor og os omkring hende."

Indhenter det forsømte om søndagen

Et er det praktiske. Noget helt andet er følelserne.

”Jeg ville jo nogle gange ønske, at jeg bare kunne smide alt, jeg har i hænderne og tage op til hende og hjælpe og bare være der. Se, hvordan hun egentlig har det. Det er svært ikke at føle sig utilstrækkelig, når man er så langt væk” siger Tina Daugaard.

Det hænder at bibliotekaren fra Odder må tjekke ud og afspadsere i løbet af en arbejdsdag for at få de praktiske ting klaret, for eksempel at sidde i kø for at komme igennem til bestilling af patientbefordringen.

Hun har også taget fri fra jobbet for at kunne køre med sin mor til undersøgelser i Aalborg.

”Mine nuværende arbejdsopgaver er heldigvis forholdsvis fleksible, så jeg har ofte mulighed for at jonglere min arbejdstider. Andre gange tager jeg en hjemmearbejdsdag - og indhenter det forsømte om søndagen,” forklarer Tina Daugaard.

Tina Daugaard er meget bevidst om, at det er et privilegie at have den fleksibilitet. Det har hun ikke altid selv haft i sit arbejdsliv.

"Hvis jeg for eksempel arbejdede med at undervise, som jeg indtil for et år siden gjorde i mit job på Det Kongelige Bibliotek, så havde det i nogle perioder i hvert fald ikke kunnet lade sig gøre."

LÆS OGSÅ: Hun satte professoratet på pause: Gamle forældre presser Generation 55+

Lyst til at sætte karrieren forrest

Rollen som pårørende griber også ind i Tina Daugaards arbejdsliv i forhold til de opgaver, hun melder sig til. En indgriben, hun ikke havde set komme.

”Jeg var egentlig et sted i livet, hvor jeg havde lyst til - og ikke mindst muligheden for - at sætte fuld fokus på arbejdet. Men i øjeblikket er mit fokus markant ændret. Der er visse arbejdsopgaver, jeg nok vil undlade at melde mig til, fordi jeg ikke har overskuddet - og samtidig ikke tør binde mig til i en periode, hvor tingene hurtigt kan ændre sig i min mors liv,” siger hun.

"Der ligger en konstant bekymring og uvished og murrer - i forhold til fremtiden og de praktiske opgaver, der må komme."

Det skal ikke lyde som klynk. Tina Daugaard siger selv, at hun har både en forstående leder og kolleger, der anerkender, at hun må prioritere omsorgsopgaven.

Men det er ikke alle, der er så heldige, påpeger hun. Hun kender andre, der har stået i en tilsvarende, til tider meget presset situation med både syge forældre og et krævende job.

"Jeg tænker sommetider, at det kunne være en kæmpe lettelse for mange i min situation, at der var en mulighed for at få 'pårørendefri'  med løn eller særlige omsorgsdage til at hjælpe sine syge forældre. Det ville også give en større forståelse for og anerkendelse af, at rollen som omsorgsperson er både enormt tidskrævende og mentalt belastende,” påpeger Tina Daugaard. 

Søvnløse nætter

I det hele taget bør arbejdspladserne nok indstille sig på, at pårørenderollen for generation 55+ kommer til at fylde stadigt mere, mener hun.

”Når der bliver skruet op for forventninger til, hvor meget de nærmeste skal træde til, ville det være optimalt, hvis det afspejlede sig i aftalerne med vores arbejdsgivere. Ligesom det gør for børnefamilierne,” lyder hendes opfordring.

"Vi skal være på arbejdsmarkedet i mange år, så flere og flere vil opleve at få en grad af pårørendeopgaver i kortere eller længere perioder af arbejdslivet. Og det bør kunne håndteres af et rummeligt arbejdsmarked."

Tina Daugaard ved, at der venter endnu en kæmpe opgave forude. Den dag, hendes mor bliver alene, kommer det til at kræve en stor grad af støtte og praktisk hjælp i tiden, hvor hendes mor skal finde sig til rette et nyt sted og finde ud af at klare sig på egen hånd - midt i en stor sorg.

”Det kan godt give mig søvnløse nætter at tænke på, hvordan jeg rent praktisk skal få enderne til at mødes, når den tid kommer. Det kommer til at kræve langt mere end en formiddag med praktiske telefonopkald. Min mor får uden tvivl brug for en masse hjælp og støtte i den livssituation. Og jeg spekulerer meget på, hvordan det rent praktisk skal kunne forenes med mit arbejde.”