Sofie er frivillig på Roskilde Festival: ”Man mærker det hele tættere”

Hvert år er cirka 30.000 frivillige med til at sørge for, at Roskilde Festival finder sted – herunder mange akademikere. Cirka 2.000 af de frivillige er såkaldte helårsfrivillige, der lægger frivilligt arbejde i løbet af året – og Sofie Riisgaard er en af dem.

Til hverdag arbejder hun med udvikling og forvaltning af det nye ejendomsvurderingssystem i Vurderingsstyrelsen, men på Roskilde Festival er hun med til at drive et projekt, der engagerer psykisk sårbare unge i det frivillige arbejde.

Det betyder, at hun i løbet af året kontakter forskellige steder på festivalen og laver aftaler om, hvordan de unge kan være med på særlige vilkår. For eksempel arbejder de unge færre timer og har mulighed for at trække sig undervejs, og der er altid støttepersoner til stede.

”Men jeg sidder også og skriver one-pagers, mødes med samarbejdspartnere, laver forventningsafstemning, sætter mål og evaluerer på indsatser. Det er i bund og grund projektledelse ligesom mit hverdagsjob. Men det føles helt anderledes,” siger Sofie Riisgaard.

Og Sofie er langt fra den eneste akademiker, der finder vej til Roskildes frivilligkorps, forklarer Jonas Hedegaard, der har skrevet en erhvervs-ph.d. om festivalens ledelse og organisering, hvor han særligt fokuserede på de helårsfrivillige.

Ifølge ham rummer frivilligt arbejde på festivalen en form for arbejdsglæde og ansvarsfølelse, som mange savner i det lønnede arbejdsliv.

”På festivalen oplever mange, at de har større ansvar, mere ejerskab og mere direkte effekt af det, de laver. De får ikke løn, og der er ingen kontrakt, men de går til opgaven med en stor pligtopfyldelse og stor ansvarsfølelse, fordi de oplever noget, der føles meget meningsfuldt.”

Mere ansvar, mere mening

Jonas Hedegaard mener, at frivilligheden på festivalen kan lære os noget om arbejdslivet som sådan.

”Der er masser af idéer, man kan overføre. Ikke hele modellen – men nogle principper: Tydeligt formål. Tillid. Selvledelse. Ansvar uden micromanagement. Og et fællesskab, hvor det er tydeligt, hvorfor vi gør det, vi gør.”

Han forklarer, at de kvaliteter gør, at det frivillige arbejde på festivalen bliver en slags ventil for nogle akademikere.

”Mange oplever en begrænset indflydelse og snærende rammer i deres lønnede job. På festivalen får de ansvar, tillid og meningsfulde opgaver, og det kan virke som et fristed for hverdagens frustrationer over bureaukratiske systemer.”

I modsætning til det ofte digitale og specialistprægede akademikerarbejde er resultatet af det frivillige arbejde på Roskilde Festival ofte konkret, forklarer Jonas Hedegaard.

”Der kan være virkelig kort fra tanke til handling. Og det er virkelig forløsende for mange, at de kan se og røre deres arbejde én gang om året. Folk bliver enormt stolte,” siger han og peger på den såkaldte IKEA-effekt: ”Du bygger noget selv, og så elsker du det mere. Selv hvis det er frustrerende undervejs.”

Det kan Sofie Riisgaard godt genkende. I søndags var hun på rundtur for at se de steder, hvor de psykisk sårbare unge er frivillige under festivalen.

”Sidste år havde vi 30 unge i projektet, i år er det 60. Det er megafedt at kunne se frugten af sit arbejde på den måde. På mit job handler det om systemer og data. Her handler det om unge mennesker, der har gode og dårlige dage. Du mærker det hele tættere,” siger hun.

Lysten driver værket

For Sofie Riisgaard gør det samtidig noget for stemningen, at det er frivilligt arbejde.

”Det betyder rigtig meget, at man gør det, fordi man har lyst. Du kommer ikke altid på arbejde, fordi du har vildt meget lyst, men du møder op som frivillig, fordi du faktisk gerne vil det her. Vi arbejder benhårdt, men stemningen er anderledes. Man har lyst til at finde løsninger sammen. Man ved, hvorfor man er der, og det er lystbåret,” siger hun.

Det genkender Jonas Hedegaard som en central mekanisme.

”På Roskilde arbejder folk benhårdt, men med en legende tilgang. De vil gerne lykkes – og de gør det sammen – og så kan de overkomme selv komplekse og paradoksale problemer. Det kaldes i forskningen for 'serious playfulness'.”

Han peger på, at den tilgang og meget andet kan rumme inspiration til moderne ledelse.

”Du kan ikke kopiere alting direkte, men du kan tage noget af ånden med: Mere tillid. Mere tydeligt formål. Bedre inddragelse. Og mere plads til, at folk investerer sig selv på deres egne præmisser.”

Behandl dine ansatte som en slags frivillige, opfordrer han.

”Tænk: Hvordan får jeg folk til at ville være her, selv hvis de ikke fik penge for det? Det er en god start.”