Følg med i årets julekalender: 24 akademikere, der sparker røv
December står snart for døren, og igen i år kan du følge med i vores daglige julekalender.
Midt i en tid, hvor politikere taler om at “barbere” store grupper af højtuddannede væk fra det offentlige, og hvor lange uddannelser ofte bliver udstillet som dyre, elitære eller mindre værd end de praktiske fag, vil vi I DM på Akademikerbladet gerne fremhæve nogle af de mange seje akademikere med anderledes og spændende jobs.
For hvad indebærer det egentligt at være fremtidsformidler? Hvorfor er det så fedt at forske i kaffe? Og hvilken juletradition synes biologen er den allerværste?
Alt det og meget mere kan du få et indblik i i Akademikerbladets julekalender 24 akademikere, der sparker røv.
Åbn en låge hver dag i december, og mød dagens akademiker.
Og tilmelder du dig DM’s nyhedsbrev, er der mere julehygge at hente!
Fra den 24. november til den 21. december kan du spille med i DM’s adventsquiz og deltage i lodtrækningen om både ugentlige præmier og den store hovedpræmie.
Du kan tilmelde dig som medlem af DM på mitdm.dk.