Guide: Sådan får du en god studiestart

Det kan være spændende, men også kaotisk og ukendt at begynde på en uddannelse - måske endda i en ny by. 

Nye fag, nye mennesker og nye rutiner kan nemt give følelsen af, at man skal have styr på det hele fra dag ét. Men det behøver man ikke, fortæller studievejleder og psykolog Marie Gamborg Laursen fra Studenterrådgivningen.  

“Det er helt normalt at føle sig på udebane i begyndelsen. Der er meget på spil, og mange oplever et pres for at mestre det hele på én gang – både det faglige, det sociale og det praktiske,” fortæller hun. 

I denne guide giver hun fem konkrete råd til, hvordan du kan få en god start på studielivet.  

1. Giv dig selv lov til at være ny 

Det er helt normalt at være i tvivl, at føle sig usikker og at have brug for tid til at falde til i de nye rutiner. Du er ikke bagud, og du skal ikke mestre det hele inden for de første par uger.  

Du kan hurtigt få så travlt med at fokusere på dig selv, at du glemmer, at andre omkring dig sikkert bøvler med det samme. Husk på, at det er helt i orden at famle sig frem – og det gør dine medstuderende højst sandsynligt også. 

Studietiden er lang. Giv dig selv tid, og husk, at usikkerhed i en ny situation måske bare er et tegn på, at du er i gang med at lære noget nyt.  

2. Relationer og fællesskaber vokser forskelligt  

Når studiet begynder, kan det virke, som om alle andre lynhurtigt finder deres nye bedste venner og tætteste fællesskaber. Måske føler du dig allerede ‘udenfor’. Mange studier er skruet sådan sammen, at vi nærmest forventer at skulle finde alle vores bedste venner på rusturen eller til den første fredagsbar. 

I virkeligheden udvikler relationer på studiet sig i mange tilfælde over tid. Nogle gør slet ikke, og det er også helt okay. Du behøver ikke finde din studiebestie i løbet af introforløbet, og du har ikke fejlet, hvis du efter nogle uger stadig føler dig udenfor.  

Tætte bånd kommer ofte, når man har haft tid til at lære hinanden at kende i forskellige sammenhænge – både fagligt og socialt. Mens nogle finder deres plads i studiegrupper, gør andre det i foreninger, fritidsaktiviteter eller måske blandt deres nye roomies. 

Det vigtige er at vide, at det ikke er et kapløb. Venskaber og fællesskaber opstår på mange måder og i forskelligt tempo – og de kan sagtens blive stærke og betydningsfulde, selv om de ikke opstod på dag ét. 

3. Ræk ud  

Det kan være fristende at forsøge at klare det hele selv, især når det føles, som om alle andre har styr på tingene. Det kan måske føles som at tabe ansigt, hvis du som den eneste stiller spørgsmål til en forelæsning i auditoriet eller ikke forstår den tekst, I har læst i studiegruppen. 

Mange studerende oplever usikkerhed, pres og tvivl – også selvom du ikke altid kan se det udefra. Det er derfor vigtigt at turde dele dine oplevelser og bekymringer med andre – og det er ikke en svaghed at gøre. 

Brug dit netværk! Det kan være medstuderende, studiegruppen, ældre studerende, undervisere eller studievejledere. Vær åben om det, der er svært – uanset om det handler om en dumpet eksamen eller en følelse af ensomhed.  

Når du sætter ord på det, du bøvler med, opdager du ofte, at du ikke er alene, og du giver også dig selv mulighed for at få konkrete input til, hvordan du kommer videre.  

4. Skab små rutiner, der giver tryghed i en ny hverdag 

Når du starter på en videregående uddannelse, vil du måske opleve, at det faglige kan være uoverskueligt og anderledes, end det, du kommer fra. Der er færre faste skemaer end tidligere, meget selvstudie og man skal selv strukturere meget af sin tid.  

Derfor kan det være en stor hjælp at etablere små faste rutiner, der kan give en følelse af kontrol, når meget andet omkring dig også forandrer sig. Det kan for eksempel være faste tidspunkter for, hvornår du står op, spiser morgenmad eller går en tur. På den måde får du lettere struktur og ro i hovedet.  

Hvis du har en masse pensumlæsning for, kan det være svært bare at komme i gang med at læse, hvis du ikke har nogen plan for det, du skal nå. Når du ikke helt ved, hvor du skal starte, risikerer du at falde i et hul, hvor du bruger hele din dag på at læse og bliver udkørt, eller også kommer du slet ikke i gang, fordi det er uoverskueligt. Det kan faste rutiner og tidspunkter hjælpe med. 

5. Tillad dig selv pauser  

I en hverdag fyldt med læsning, eksamener og måske også et studiejob kan pauserne let blive nedprioriteret og ryge bagerst i køen. Men de er vigtige og helt afgørende for, at du kan lære, trives og holde til studielivet på den lange bane. 

Mange studerende føler, at de hele tiden burde være i gang eller at der altid lige er noget, man kan læse op på eller forberede, før man er helt tilfreds.  

En god måde at skabe balance er at planlægge efter tid frem for mål. Aftal for eksempel med dig selv at læse i 45 minutter og så holde 15 minutters pause fremfor at blive siddende, indtil du “er færdig” eller har læst alle 100 sider til næste forelæsning. På den måde får du en konkret ramme og gør det nemmere for dig selv at slappe af med god samvittighed. 

Pauser kan både være små – som en kop kaffe i solen eller en gåtur – og større, som en aften uden studie, hvor du gør noget rart med venner eller familie. 

Det er ikke dovenskab – det er sund fornuft og god studiehygiejne at prioritere pauserne.