Han er årets mest citerede ekspert: ”Jeg er ikke nogen top-top-forsker”

Det er langt fra nyt, at sundhedsvæsenet ligger helt i top på mediernes dagsorden. Og det er langt fra nyt for professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, at medierne har bud efter ham.

Alligevel blev 2023 vildere end noget, han har prøvet før.

”Der har kun været ganske få weekender i 2023, hvor jeg ikke havde besøg af en tv-station hjemme i min stue i Nyborg. Adskillige af mine arbejdsdage er begyndt i P1 Morgen klokken lidt over 06:00 og er sluttet med et live-interview til en TV-avis et stykke ud på aftenen. Der har sågar været hele dage, helliget interviews og TV-optagelser,” siger Jes Søgaard.

I 2021 var sundhedsøkonomen fra SDU nummer 20 på Akademikerbladets årlige top 50-liste over mest citerede forskere. Sidste år var Søgaard nummer 7 på listen, som bliver lavet i samarbejde med Infomedia.

Og i 2023 røg han så helt til tops med 1752 citater. Det svarer til næsten fem daglige omtaler i radio, TV eller trykte medier, hver dag, hele året.

Selv om han lige har haft lungebetændelse, går Jes Søgaard næsten lige så hurtigt, som han taler. Helt ned i bunden af den uendeligt lange gang i SDU's betonbyggeri fra 70'erne, hvor 'CPop - Center for populationsstudier' holder til.

På CPop har Jes Søgaard slået sine folder siden 2020, først som direktør og siden som professor med særlige opgaver.

Da han inviterer til kaffebrygning i køkkenet, kigger centrets karismatiske grundlægger, den nu afdøde professor Jim Vaupel, med fra et stort portræt på væggen.

”Vaupel var en topforsker, genial som få. Og et meget stort forbillede for mig og mange andre. Han havde både modet og intellektet til at være med i forreste række. Der er en ganske lille flok af de der top-top-forskere her på SDU, og de har etableret et netværk på tværs af fakulteterne. Den kreds har jeg aldrig været en del af,” kommer det bramfrit fra Søgaard.

Så har han til gengæld brugt meget tid igennem årene på ledelse og på den brede formidling.

"De roller finder jeg også væsentlige. Vi skal have så mange tilgængelige data som muligt ind i diskussionerne om udviklingen af vores sundhedsvæsen, så det er da enormt tilfredsstillende, når mine pointer kommer så vidt omkring som muligt,” siger Jes Søgaard.

”Især hvis de bliver forstået,” tilføjer han med et grin.

Når spalteplads bliver til indflydelse

Erfaring vejer tungt på Akademikerbladets ekspertliste, der tæller 35 eksperter over 50 år.

Det giver da også langt hen ad vejen god mening, at medierne især ringer til dem, der både har den faglige tyngde og den største medie-erfaring. Det siger Søren Schultz Jørgensen, der er docent på DMJX og klumme-skribent i Politiken.  

”De er Tordenskjolds soldater, og de sover med støvlerne på. De kan udtale sig med stor, faglig myndighed og samtidig skyde fra hoften og præsentere en kompliceret sagsfremstilling på tre minutter i det øjeblik, et kamera bliver tændt igen”, siger Søren Schultz Jørgensen. 

Der er stor forskel på, hvor stor en betydning, det har internt på universiteterne, at forskerne optræder i de brede medier.

Men der er ingen tvivl om, at ekspertkilderne i stor stil kan påvirke den politiske dagsorden ved at være synlige i mediebilledet. Det siger Christoph Ellersgaard, der er lektor og magtforsker ved CBS.

”Politikerne læser jo også aviser og ser, hvem der optræder som autoriteter på tv. Nogle forskere er rigtigt dygtige til at omsætte spalteplads til indflydelse. Der er i hvert fald to på Akademikerbladets liste - professor i statskundskab Michael Bang Petersen og økonomiprofessor Nina Smith – der løbende har taletid i regeringens helt centrale kamre,” siger Christoph Ellersgaard.

For firkantet og kompromisløs

Jes Søgaard er ikke typen, der går direkte efter den politiske indflydelse. Han har ikke spillet det strategiske spil, som det ville kræve, vurderer han.

”Så skal man jo nogle gange undlade at sige ligeud, hvad man mener. Det kan jeg ikke lade være med, og det er ikke altid populært. Jeg har for eksempel undret mig højlydt over, at man satte byggeriet af alle supersygehuse i gang samtidig, i stedet for først at tage ved lære af ét byggeri. Jeg har også gentaget i snart 40 år, at jeg er fundamentalt uenig i den nedskæringsdagsorden, der konstant plager sundhedsvæsnet. Danmark kan - og burde - afsætte flere penge til sundhedsvæsnet. Vi bruger 8 procent mindre end andre vestlige lande, som vi sammenligner os med,” siger Jes Søgaard.

SDU-professoren var glad for udpegningen til epidemikommissionen, der rådgav regeringen om hjælpepakker, vaccinationer og restriktioner under corona på et tidspunkt, hvor ingen vidste, hvordan det ville ende.

Selv om han ikke er et politisk dyr, ville han gerne være blevet tilbudt rollen som sundhedsfaglig rådgiver for politikerne lidt oftere:

”Jeg ville have elsket, hvis min eksponering var blevet omsat til en plads i strukturkommissionen. Jeg ville også meget gerne have siddet i robusthedskommissionen under Søren Brostrøm og givet anbefalinger til, hvordan der sikres mere tid og personale til sundhedsvæsenet. Måske har skiftende regeringer vurderet, at jeg var for firkantet og kompromisløs. Nu er jeg blevet for gammel. Heldigvis har de udpeget nogle andre virkeligt dygtige sundhedsøkonomer.”

Andre taler også forskningens sprog

Mens det fortsat er de klassiske repræsentanter for den uafhængige forskning, der får plads i regeringens kommissioner og ekspertudvalg, så begynder universitetsprofessorer og seniorforskere i andre sammenhænge at få betydelig konkurrence fra en række nye aktører.

En lang række konsulenthuse, tænketanke og store virksomheder byder sig også til som ekspertkilder. De kan tale forskningens sprog, bringe ny viden til torvs og de er virkeligt dygtige til at kommunikere.

Det forklarer Kasper Trolle Elmholdt, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

”Dertil kommer i dag også de sociale medier og alternative nyhedskanaler, som er med til at bringe andre typer af eksperter på banen. Mange henter deres information fra sociale medier, men de eksperter, som er på Akademikerbladets listen, er typisk ikke at finde på TikTok og Instagram. På de sociale medier optræder til gengæld en række andre aktører, der byder sig til med ekspertise og vejledning inden for eksempelvis sundhed og økonomi," siger Kasper Trolle.

Udviklingen hen imod et mere fragmenteret ekspertisebillede sker i takt med en stadigt mere veluddannet befolkning:

”Og over en årrække kan det godt tippe nogle balancer. Det er jo ikke kun de unge, der får mange informationer og nyheder fra sociale medier, undersøgelser har peget på, at det også er tilfældet i ældre aldersgrupper,” siger Aalborg-lektoren.

Når det alligevel har en betydning at blive citeret i DR, TV2 eller Politiken, skyldes det, at disse medier stadig har stor troværdighed og loyalitet i den danske befolkning, også for deres evne til at validere og konfirmere de eksperter, de citerer.

”Universiteter og universitetsforskere har fortsat både høj status og en stor troværdighed i Danmark, og hyppig medieomtale i de klassiske medier kan formentlig stadig godt omsættes til indflydelse,” siger Kasper Trolle.

Til kammeratlig samtale

Det var ganske rigtigt hverken TikTok eller Instagram, der sendte Jes Søgaard på overarbejde i 2023.

Økonomiprofessoren stillede op til interviews i de ’gamle medier’ om medicintilskud til diabetespatienter, import af sygeplejersker fra andre lande og om konsekvenserne af at hæve lønnen for SOSU-assistenter og andet sundhedspersonale.

Men det er især kræftskandalen i Region Midtjylland, der visse dage har fået hans arbejdstid til at ryge op over 15 timer.

”Lige fra start blev jeg involveret i DR-journalisternes dækning af kræftsagen fra Skejbys mave- tarmkirurgiske afdeling, hvor flere end 300 patienter kom til at vente for længe på at blive opereret. Ud over at jeg leverede de samfundsøkonomiske analyser, læste jeg også alle aktindsigterne igennem med de sundhedsfaglige briller på. Jeg har udtalt mig så tit, og så kritisk, om situationen, at en presset direktion på Skejby på et tidspunkt bad mig om at komme til en kammeratlig samtale. Det tog jeg ret roligt, for der var ikke noget at komme efter i DR’s dækning af sagen. Og mødet var rigtigt godt for alle parter,” forklarer Jes Søgaard.

Han har tit spurgt journalister, hvorfor de ikke ringer noget mere til andre af hans dygtige, yngre kolleger, der ved mindst lige så meget om stoffet, som han gør.

”Jeg ved, at nogle forskere selv siger nej til medierne, fordi de hellere vil koncentrere sig om at skrive videnskabelige artikler. Men jeg får også at vide af journalister, at det er lettere i en travl hverdag at arbejde med en medievant professor. Jeg bliver ikke så let nervøs og tør sige tingene mere direkte – uden for mange forbehold,” siger Jes Søgaard.

Han bliver nemt totalt opslugt af sit arbejde. Og sådan har det altid været:

”Det er nok ikke helt uden grund, at jeg er blevet skilt to gange,” konstaterer han tørt.

Det er sket mange gange i 2023, at en arbejdsdag løb op i 15 timer, til trods for, at Jes Søgaard kun har været professor på deltid.

”Det har været sådan, fordi sagerne var vigtige. Og heldigvis er jeg på en arbejdsplads, der bakker op, når jeg melder ud, at de næste to dage går med at lave TV-optagelser. Det er vist kun på et universitet, at chefen bare kvitterer med et: Selvfølgelig."