Dansk Magisterforening

Presset til at aflyse foredrag om holocaust: ”Da politibeskyttelse kom på tale, blev det for meget for min familie”

De har holdt foredrag om holocaust siden 2005. Nu har Stefan Teilmann Laub Nielsen (tv.) og Simon Fougt aflyst et foredrag på Frederiksberg, fordi de frygtede for sig selv og deres familier. © Privatfoto.

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

”Vi er nået dertil, hvor vi må frygte for vores sikkerhed, hvis vi formidler historien om verdenshistoriens mest systematiske og ideologisk betingede folkedrab”, siger en af de foredragsholdere, der måtte aflyse et planlagt foredrag om holocaust og antisemitisme.

Grine-smileyer som reaktioner på holocaust. Beskyldninger om zionisme. En bruger, der kædede svastika-ikonet sammen med den jødiske davidsstjerne.

Kommentarsporet blev hurtigt meget voldsomt, da Kulturhuset KU.BE annoncerede et foredrag om holocaust og antisemitisme i Facebook-gruppen 'Det Sker På Frederiksberg' i november. Foredraget skulle holdes i anledning af, at det er 79 år siden, de sovjetiske soldater nåede frem til Auschwitz-Birkenau.

Gruppens administrator valgte hurtigt at slette opslaget og lukke for kommentarsporet, før det kom op igen.

Men da var løbet kørt for de to foredragsholdere, lektor Simon Fougt fra Aarhus Universitet og lektor Stefan Teilmann Laub Nielsen fra Professionshøjskolen Absalon.

Af frygt for deres sikkerhed opgav de at gennemføre det foredrag, som de ellers har turneret med siden 2005 på både gymnasier, aftenskoler og folkeskoler.

Aflysningen efterlod de to med en bitter smag i munden, skrev Simon Fougt på LinkedIn.

”Desværre blander en del mennesker Holocaust sammen med de frygteligheder, der foregår i dag i Israel og Palæstina, og de reaktioner, vi fik, var af en sådan karakter, at vi aflyste foredraget. Af hensyn til os selv, vores familier, og de folk der skulle have overværet foredraget”, lød det blandt andet i opslaget.

Blev lagt for had

Forløbets voldsomhed har rystet både ham og Stefan Teilmann Laub Nielsen, der ellers begge i årevis har beskæftiget sig fagligt med holocaust og folkedrabets virkningshistorie og er vant til heftige diskussioner.

Vi blev lagt for had på en måde, som gjorde os virkelig nervøse.

Simon Fougt

”Jeg har aldrig før oplevet, at kommentarerne er spidset så hurtigt og så brutalt til. Der blev ikke udtalt direkte trusler imod os eller vores familier, men vi blev lagt for had på en måde, som gjorde os virkelig nervøse,” siger Simon Fougt.

Stefan Teilmann Laub Nielsen fik maveproblemer og lå søvnløs et par nætter, fordi han lå og spekulerede over, hvad der havde stået i det kommentarspor på Facebook, som nu var slettet. Alligevel syntes han i starten, at en aflysning var i overkanten.

Det ændrede sig, da de to kontaktede politiet for en vurdering af sikkerheden.

”Politiet oplyste, at der skulle foretages en vurdering af, om man skulle være til stede ved begivenheden eller blot skulle sende nogle patruljevogne, der kunne køre runder i omegnen af Kulturhuset under foredraget. Da slog det mig for alvor, hvor ekstremt fronterne er trukket op,” siger Stefan Teilmann Laub Nielsen.

”Vi er ikke engang jøder. Og alligevel kommer politibeskyttelse på tale, fordi vi vil holde et foredrag om historiens nok mest systematiske og ideologisk betingede folkedrab," siger Simon Fougt.

"I Danmark. Hvad sker der lige," tilføjer han.

De to lektorer har siden 2005 rejst land og rige rundt med foredraget om holocaust og antisemitisme - her på Melby Skole ved Frederiksværk. © foto: Simon Fougt

Forhistorien ret vigtig

Det er uhyggeligt, at det tilsyneladende er blevet et politisk statement i sig selv at ville formidle den forhistorie af politiske, raciale og religiøst betonede overvejelser, som førte til antisemitismen i Europa og til holocaust, mener Simon Fougt.

”Vi tog i vores invitation til begivenheden overhovedet ikke stilling til den igangværende krig mellem Israel og Hamas. Alligevel er det situationen lige nu, der forhindrer os i at dele vores historiske viden," siger Simon Fougt.

"Forhistorien er ellers ret vigtig, hvis man vil forstå konflikterne i Mellemøsten i dag. Så hvis vi ikke engang kan lave generel ikke-ekstremistisk folkeoplysning, så tør jeg ikke tænke på, hvor det her ender,” siger han.

Det er uendeligt trist, at vi overhovedet skal gøre os de her overvejelser

Stefan Teilmann Laub Nielsen

Beslutningen om at aflyse var den rigtige, mener de begge. Alligevel nager samvittigheden.

”Jeg har da lidt svært ved at se mig selv i øjnene lige nu, når jeg står foran spejlet. Det er uendeligt trist, at vi overhovedet skal gøre os de her overvejelser. En del af mig synes jo, vores foredrag måske er vigtigere end nogensinde før”, siger Stefan Teilmann Laub Nielsen.

De har bøjet sig for ekstremisme, vedgår Simon Fougt.

”Men da politibeskyttelse kom på tale, blev det for meget for min familie - og for mig. Jeg vil gerne leve i et land, hvor jeg kan frit kan ytre mig om for eksempel holocaust uden at være bange for konsekvenserne. Men der ligger hos mange et så fundamentalt had lige under overfladen og en aggression, som jeg ikke har set så voldsom før. Det er den nye virkelighed.”

Behovet ikke mindre

En del skoler og uddannelsesinstitutioner reagerede på aflysningen i KU.BE ved at invitere de to foredragsholdere til at komme forbi hos dem i stedet.

Hvornår de er klar til at gøre det, ved de ikke endnu, siger Stefan Teilmann Laub Nielsen:

”Indtil videre holder vi os helt fra at lave offentlige begivenheder. Men forhåbentlig er vi klar til at besøge skoler og uddannelsesinstitutioner igen i 2025, som er 80-års jubilæet for slutningen på holocaust. Behovet for oplysning bliver i hvert fald ikke blevet mindre.” 

}