Anjas mand døde, men hun skulle tilbage på arbejdet

Da Anja Enggrens mand døde i 2003, kom hun tilbage på arbejdet i dyb sorg efter kun 14 dages fri.

“Det var en surrealistisk følelse at komme tilbage på arbejdet. Jeg forstod ikke, at togene stadig kørte til tiden, når mit eget liv var vendt på hovedet. Jeg var udmattet, træt og havde koncentrationsbesvær,” siger hun.

Til hverdag arbejder hun som trivselskonsulent og sorgrådgiver. Hun har i et debatindlæg i Politiken argumenteret for, at flere arbejdspladser bør have en sorgpolitik.

“Mange sørgende oplever svære kår på arbejdspladsen. Lederen er nødt til at have en forståelse for de forskellige facetter af sorg. Ligesom man får en tilbagevendingsplan, hvis man har været stressramt, bør man have en sorgpolitik på arbejdspladsen, til hvis ens kollega oplever tab og sorg, der påvirker arbejdsevnen,” siger Anja Enggren.

Et tab er læringsarbejde

De fleste mennesker prøver på et tidspunkt i livet at miste nogen, de elsker. Ifølge Det Nationale Sorgcenter er en 1 ud af 10 medarbejdere på arbejdspladsen i sorg på et ethvert givet tidspunkt.

Hvis du har ni kollegaer, så kig rundt på dem og vid at, rent statistik, befinder én af dem sig i en af de helt tunge tilstande i tilværelsen. Hvis det altså ikke er dig selv.

I en analyse, som Dansk Erhverv foretog i 2022, havde kun 6 procent af medlemmernes virksomheder en sorgpolitik, der træder i kraft, når nogen på kontoret mister en nærtstående. En sorgpolitik kan for eksempel indeholde regler for, om medarbejderne deltager i bisættelsen, eller om virksomheden tilbyder sorghjælp.

Maja O’Connor er professor og klinisk psykolog ved Aarhus Universitet, hvor hun leder Enhed for Sorgforskning. Hun forklarer, at hjernen det første stykke tid efter et tab stadig tror, den afdøde er i live.

”Når vi mister nogen, skal vi indlære verden på ny uden den afdøde. Det er et hårdt læringsarbejde, som efterlader færre ressourcer til andre ting.”

Derfor synes hun, at en sorgpolitik kan være en god idé. Det er smart at have en handleplan. Derudover bør man som leder sætte sig ind i, hvad sorg er, og sørge for, at der er en god kultur på arbejdspladsen omkring mennesket i sorg. Det er altafgørende.

”Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt ikke at forholde sig til sorg som leder. Det er et spørgsmål, om ’når’ og ikke ’hvis’ en kollega en dag står i det. Det at miste vedrører alle, på samme måde som skat for eksempel gør,” siger hun.

Lederens rolle er ikke den eneste

Anja Enggren havde en leder, som havde forståelse for, at hun nu pludseligt stod alene med en datter, som skulle hentes, før arbejdsdagen var slut. Og at de opgaver, lederen gav det første halve år, var opgaver, som Anja Enggren skulle føle sig i stand til at løse. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle.

“Jeg var heldig at have en leder, som forstod, hvordan hun skulle hjælpe mig. Andre ledere ville måske ikke have samme forståelse. Derfor skal en arbejdsplads have en sorgpolitik. For at forebygge alvorlig stress, langtidssygemelding, fejl og ulykker.”

Sorgpolitik kan både fylde en halv A4-side eller være lang og udførlig, forklarer Anja Enggren. Det vigtige er, at den sætter nogle rammer for lederen.

”Lederen skal fylde en svær rolle ud, når vedkommende skal stå med en sorgramt. Der kan være en masse ting at forholde sig til. Guidelines kan hjælpe lederen til ikke at skulle opfinde den dybe tallerken,” siger Anja Enggren.

Maja O’Connor er enig i, at lederen spiller en stor rolle – men ikke den eneste vigtige.

”Det handler også om arbejdspladsen, som skal være klar til at modtage et menneske i sorg. Man er nødt til at snakke om det med den sørgende. Efterladte bliver ofte rigtig kede af det, hvis deres tab bliver ignoreret. På den anden side skal kollegaerne også vide, at man nogle gange har brug for at trække sig,” siger Maja O’Connor.

Sorg som størrelse

Sorg er privat, og det bør adskilles fra arbejdslivet. Sådan oplever Anja Enggren, at mange synes. Men sådan ser hun ikke på det.

”Vi tager privatlivet med på arbejdet. Det påvirker vores arbejdsliv og omvendt. Det er man simpelthen nødt til at forholde sig til som leder.”

Virksomheder skal se en sorgramt på samme måde som en stressramt, mener hun. Udvise samme tålmodighed og forståelse.

“Ville du bede en stressramt om at guide fly ned i Kastrup Lufthavn? En sorgramt kan have præcis de samme symptomer som én med stress.”

Maja O’Connor fortæller, at sorg er en slags stress af tilknytningssystemet. På den måde kan man altså godt sammenligne stress og sorg.

”Sorg er på den måde en belastningsreaktion. Men modsat stress er sorg og det at miste og sørge som regel ikke sygeligt. Vi kan ikke leve, uden at vi knytter os til andre mennesker, og det er normalt at være i en sorgproces, når vi mister dem,” forklarer Maja O’Connor.

Derfor kan det være en god idé at sammensætte en arbejdsgruppe, der skal bestemme virksomhedens sorgpolitik, mener Anja Enggren.

”Sorgpolitikken skal være udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af ledere, medarbejdere, arbejdsmiljøorganisationen, tillidsrepræsentanter og HR,” siger Anja Enggren.

Og når man så har lavet den konkrete sorgpolitik, kan man med fordel bruge energi på at sætte sig ind, hvad sorg er for en størrelse hos netop det menneske, man står over for.

”Man kan godt lave en plan eller overveje en strategi. Men hvert menneske er sit eget. Derfor er viden om sorg utrolig vigtig for en arbejdsplads,” siger Maja O’Connor.