Det er især kvinder, der skal uddannes kortere i regeringens reform

Danske universiteter skal fortsat uddanne 5-årige kandidater, men der skal også være 4-årige uddannelser.

Uddannelsesminister Christina Egelund (M) taler om den ”rene klassiske akademikervej” og så en ny udgave med et ”tydeligt arbejdsmarkedssigte".

Fordi den nye kandidatuddannelsen er kortere, høster regeringen en arbejdsudbudsgevinst, der dog ifølge Finansministeriet modsvares af, at de 4-årige kandidater opnår lavere lønninger takket være ”færre kompetencer gennem formel uddannelse”.

Og det betyder i sidste ende, at lønuligheden mellem kvinder og mænd vil blive forstærket, lyder advarslen nu.

For ifølge regeringens udspil skal ”størstedelen” af studiepladserne med kortere kandidatuddannelser især omlægges på humaniora og samfundsvidenskab.

Ved præsentationen af udspillet sagde Christina Egelund, at regeringen ikke kan bestemme, hvor folk søger hen, men tal viser, at kvinder særligt søger ind på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

I 2022 var 73 procent af alle nye kandidatstuderende på humaniora kvinder, mens andelen på samfundsvidenskabelige fag var 55 procent.

Samtidig lægger regeringen op til, at STEM-uddannelserne, der især tiltrækker mænd, kun ”i mindre grad” skal udbyde de nye studiepladser.

Økonom: Øger løngabet

Ifølge Birthe Larsen, lektor og arbejdsmarkedsøkonom ved CBS, er det sandsynligt, at reformen vil øge den allerede eksisterende lønulighed mellem mænd og kvinder.

”Det er svært at forstille sig, at det ikke vil blive tilfældet. Hvor meget er usikkert, for der er meget sparsom evidens for effekterne af at sænke uddannelsesniveauet”, siger Birthe Larsen og fortsætter: 

”Det handler desuden også om efterspørgslen på de 1-årige kandidatuddannelser, og i hvilket omfang de kommer til at konkurrere med de 2-årige. Men det er meget sandsynligt at reformen vil forstærke lønforskellen mellem mænd og kvinder”.

Ifølge Reformkommissionen, der har anbefalet regeringen at gennemføre udspillet, vil løntabet svare til et produktivitetstab på 7 mia. kr.

Det er basereret på, at 50 procent af omlægningen sker på samfundsvidenskab, 30 procent på humaniora og 10 procent på såvel naturvidenskabelige som tekniske uddannelser.

De Økonomiske Vismænd har dog vurderet, at kommissionens anslåede fald i timeløn - i gennemsnit 1,8 procent på tværs af uddannelser - kan blive dobbelt så stor og lande på 14 mia. kr.

DM frygter a- og b-hold

Ifølge DM-formand Camilla Gregersen forholder hverken regeringen eller kommissionen sig til spørgsmålet om, hvorvidt erhvervsliv og arbejdsgivere overhovedet ønsker 4-årige kandidater, når de kan få 5-årige.

”En af mine store bekymringer ved at halvere en række af kandidatuddannelserne er netop, at det vil skabe et a- og et b-hold af kandidater, hvor kandidaterne med den korteste uddannelse bliver mindre attraktive for arbejdsmarkedet og derfor også vil få svært ved at få en lige så høj løn som kandidater med 5 års uddannelse”, siger DM-formand Camilla Gregersen.

Hun advarer samtidig mod en reform, der i praksis betyder, at kvinder får mindre uddannelse end mænd.

”Det er virkelig bekymrende, for vi kan være ret sikre på, at en kortere uddannelse betyder større løntab. Så det er jo ikke ligefrem noget, der kommer til at fremme ligestilling på lønområdet”, siger hun.

Henriette Laursen, direktør i KVINFO, forventer, at regeringen undersøger risikoen for øget lønulighed som følge af en reform.

”Finansministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet skal lave en ligestillingsvurdering af lovforslaget. Det er de forpligtet til via EU-direktiver og ligestillingsloven. Så det skal frem, hvis der er et problem. Sådan, at hvis man stemmer for, så gør man det med åbne øjne og velvidende, at det vil øge den i forvejen store lønforskel mellem mænd og kvinder”, forklarer Henriette Laursen.