Efter regeringens udspil: "Der er noget bullshit bingo over det"

"Der er lidt bullshit bingo over det, når regeringen argumenterer for, at det giver en tættere kobling til arbejdsmarkedet ved at skære et år af uddannelserne. Der er ingen studerende, der kommer lettere i arbejde ved, at man forkorter deres uddannelse".

Sådan lyder den første reaktion på regeringens uddannelsesreform fra DM-forperson Camilla Gregersen. Hvis udspillet bliver virkelighed, vil op mod hver anden kandidatuddannelse blive forkortet markant. 

"Det er netop på kandidatuddannelserne, de studerende kommer i kontakt med arbejdsmarkedet via specialeskrivning, praktik og studiejob. Når man forkorter tiden på kandidatuddannelserne, kan det arbejde ryge i vasken, for det bliver umuligt at få tid til alt det på den halve tid", siger Camilla Gregersen.

'Forberedt på fremtiden I' hedder udspillet fra regeringen. Det indeholder en række ændringer af universiteternes uddannelser. Regeringens oplæg lyder blandt andet:

• Op til hver anden kandidatuddannelse skal forkortes til "1¼ studieår" - særligt de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser.
• De korte kandidater bør have flere undervisningstimer per semester, mere undervisning i små hold og mere vejledning end tidligere. 
• Kvaliteten af bacheloruddannelserne skal hæves - det er uklart hvordan i praksis, men der sættes 600 mio. kr. af til opgaven.
• Der skal være flere efteruddannelsesmuligheder for dem, der tager étårige kandidater (250 mio. kr.).
• Der skal laves få kandidatuddannelser på 2,5-3 år med en høj grad af specialisering i fx Life Science.
• 5.000 personer skal tage en erhvervskandidat hvert år - et studie, man tager sideløbende med almindeligt arbejde.
• Der skal oprettes 2.500 engelsksprogede studiepladser fra 2029.

"Det vil give dårligere uddannelser"

Camilla Gregersen kalder det for "stærkt bekymrende", at regeringen vil halvere så mange kandidatuddannelser.

"Det vil give dårligere uddannelser og få konsekvenser for både de unge, vores samfund og den samlede velstand", pointerer hun.

Hvordan vil det egentlig konkret kunne ramme velstanden i Danmark, hvis uddannelserne bliver kortere?

"Vi har stærke videnstunge arbejdspladser i Danmark, der er afhængige af dygtige kandidater for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. De er oppe imod virksomheder fra lande, der opruster på uddannelse af deres unge, netop så de står stærkere i fremtiden. Set i det lys giver det ingen mening at give vores unge en kortere uddannelse".

Regeringen har flere gange pointeret, at alt for få unge tager en velfærdsuddannelse. Det problem risikerer regeringen at forværre, hvis udspillet bliver virkelighed. Det har både Dansk Sygeplejeråd og Danske Professionshøjskoler advaret imod, og Camilla Gregersen er enig.

"Jeg er helt med på, at Danmark mangler sygeplejersker, pædagoger og erhvervsuddannede, men vi får altså ikke flere af dem ved at forringe en række kandidatuddannelser", siger hun.