Derfor kan uddannelsesreform sende humaniorafag ud på ’dødskørsel’

Økonomiprofessor Nina Smith ved godt, at de humanistiske fagområder på universiteterne er klemte.

”Vi vil simpelthen miste humanistiske discipliner, hvis vi dimensionerer yderligere”, lød hendes begrundelse, da DF’s uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen, på en høring om 1-årige kandidatuddannelser spurgte, hvorfor Reformkommissionen, som Nina Smith er formand for, ikke foreslår at nedlægge studiepladser frem for at forkorte de eksisterende.

Alex Ahrendtsen, der som uddannelsesordfører i 2014 selv var en del aftalen om at dimensionere uddannelser på baggrund af ledighed, kan supplere Nina Smiths advarsel med et nyt notat fra Danske Universiteter:

Tilgangen til humanistiske bacheloruddannelser er faldet med 47 procent siden 2013 og er nu under niveauet i 1990, viser et nyt notat fra Danske Universiteter.

I 2022 blev der optaget 4.627 studerende på humanistiske uddannelser. I 2013 var tallet 8.688 og i 1990 5.113. Og takket være udflytningsaftalen fra 2022 fjernes en lang række humanistiske uddannelsespladser frem mod 2030.

Konkret har Nina Smith foreslået, at otte ud af ti humanistiske kandidatuddannelsespladser omlægges til 1-årige uddannelse som led i en reform af universiteterne. Men hvordan? I 2022 optog KU, AU, AAU og SDU tilsammen 3.546 kandidatstuderende på humaniora – men fordelt på hele 123 forskellige uddannelser. 

"Urealistisk"

52 af de 123 humanistiske kandidatuddannelser optog 20 studerende eller færre. Så hvordan har regeringen tænkt sig at omlægge 80 procent af alle studiepladser på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på KU, hvor Assyriologi blot optog 2 studerende i 2022, Asiensstudier 11, Grønlandske og arktiske studier 4, Religionsvidenskab 21 og Østeuropastudier i alt 7 studerende?

Ifølge udspillet skal der fortsat være 2-årige kandidatuddannelser, men med et nyt indhold, derudover skal der være 1-årige kandidatuddannelser samt en satsning på erhvervskandidater. Det betyder indførelsen af 2 nye studieordninger foruden den gamle, som skal fungere i en overgangsfase.

Akademikerbladet har kontaktet en række fag- og uddannelsesansvarlige på ToRS, men ingen ønsker at udtale sig.

På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har fagene Fransk, Italiensk, Spansk og Tysk optaget henholdsvis 10, 4, 11 og 11 kandidatstuderende i 2022. På Engelsk optog de i sommer 59 studerende, hvilket er en halvering siden 2014. På nær Tysk er det i alle tilfælde færre end den øvre grænse, dimensioneringen har lagt over uddannelserne.

Ifølge studieleder og viceinstitutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Kirsten Jeppesen Kragh, bliver en stor del af de studerende uddannet med to fag, fordi det typisk er kravet til ansættelse som gymnasielærer. Men regeringen nævner ikke noget om gymnasiefagene i sit udspil.

”Det er ikke realistisk at opnå gymnasiekompetencer i to fag på fire studieår i alt. Det er muligt, at der kan være enkelte jobfunktioner, der kan varetages af kandidater med lidt mindre uddannelse, men det er virkelig minimalt, og ikke nogen jeg kender til" siger Kirsten Jeppesen Kragh.

"Hvis fx fem ud af 10 kandidater i fransk bliver gymnasielærere, så er der måske én, der skal skrive ph-d. og én, der får et krævende oversætterjob. Ingen af disse jobfunktioner kan i hvert fald varetages af kandidater med kun 1 års uddannelse", lyder hendes vurdering.

Samme melding lyder fra Anna Lena Sandberg, der i 9 år har været uddannelsesleder på Tysk.

"At opnå mestring af et sprog kræver tid og grundighed, og det bliver meget svært for de studerende på et år”, siger hun.

”Og for to-fagskandidaterne bliver det nærmest umuligt. De skal tilegne sig to forskellige fagområder – fx naturvidenskab og sprog - og samtidig leve op til de ministerielt fastlagte faglige mindstekrav. For sprogfagene i gymnasiet omfatter det ud over sprogkompetencer også dyb indsigt i kultur, historie og samfundsforhold”, siger hun.

Stor reform - små fag

Og så er der det organisatoriske og administrative. På KU optog halvdelen af 41 kandidatuddannelser mellem 2 og 20 studerende i 2022. Til sammenligning optog Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i gennemsnit 125 studerende på hver af fakutetets otte kandidatuddannelser. En uddannelse som Jura, der har sit eget fakultet, optog 646 studerende.

Alligevel lægger reform kommissionen op til, at otte ud af ti studiepladser på humaniorafag skal omlægges, mens samfundsvidenskab skal omlægge ca. halvdelen. 

Med andre ord kan humaniora med en vis ret sige, at regeringen vil smøre en stor og omkalfatrende reform med nye uddannelsesspor ud over en stribe fag med lille volumen, der i forvejen har udfordringer med at få det hele til at hænge sammen pga. den lave taxametertakst.

Groft sagt peger man på universiteterne på to strategier, når det handler om at beskytte små fag.

Den ene, sammenlægning af små identiske uddannelser, der hidtil er blevet udbudt af flere universiteter, har vist sig tvivlsom. Franskuddannelserne i Aarhus og København har fx ikke fået flere studerende, efter at franskuddannelsen lukkede i Aalborg.

Den anden løsning har været at pulje små uddannelser sammen inden for fakulteterne. Det er fx hvad Aarhus Universitet i 2018 gjorde med Japanstudier, Kinastudier, Indien- og Sydasienstudier, Brasiliansk og Østeuropastudier, der blev lagt sammen i det nye fag ’Globale Områdestudier’. Med med et optag på 13 studerende i 2019 faldende til 10 i 2022 har den nye uddannelse endnu ikke fået sit gennembrud.

Kan virke modsat hensigten

Uddannelsen gør det, politikerne efterlyser. De studerende har moduler i projektledelse, arbejder med cases fra erhvervsliv og opbygger områdeekspertise inde for det sprogfag, de har taget på bacheloruddannelsen.

Derudover har de som kandidatstuderende på humaniora, ligesom det er tilfældet på andre universiteter, et såkaldt mobilitetssemester med enten ophold på et internationalt universitet, "arbejdsmarkedsorienterede profilfag" som didaktik, innovation, bæredygtighed og digitale teknologier eller et projektsamarbejde med erhvervsliv og organisationer.

Hvad skal der ske med mobilitetssemestret i tilfælde af, at kandidatuddannelsen reduceres til 1 år? Det er uvist.

Frygten er samtidig, at reformen, der har som mål at gøre de studerende mere arbejdsmarkedsparate, paradokssalt nok kan skade nye tværfaglige uddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte og presse uddannelserne tilbage i retning af traditionelle fagopdelinger.

På humaniora på AU har man foruden Globale Områdestudier fx oprettet 'Sustainable Heritage Management' og 'Human Security', der ved at inddrage naturvidenskab og samfundsvidenskab har et særligt fokus på konflikt og miljøudfordringer i en international kontekst.

Studierne er også blevet oprettet for at imødekomme de studerendes ønske om mere tværfaglighed. Men hvis kandidatuddannelserne reduceres til 1 år eller fra 120 til 75 ECTS point, kan der opstå en situation, hvor fagområderne vil insistere på at ”beholde” deres kernefaglighed. Både for at mindske volumentabet og for at beskytte de ansatte.

Det kan i givet fald blive en kamp mellem institutter og fag, hvor taberne bliver de små fag, der har satset på tværfaglighed for at overleve, lyder frygten fra en kilde, Akademikerbladet har talt med. Og det vil ikke mindst skade de studerende og virke stik modsat regeringens intentioner, hvis fagområderne i forsøget på at overleve vender sig mod tidligere tiders monofaglighed.   

Ifølge en central placeret kilde på AU ligner reformoplæggets udsigter for humaniora en ”dødskørsel” for et sårbart økosystem, der i forvejen knap nok hænger sammen.