Dyr sommerudflugt eller lobbyisme af høj karat? Professionshøjskolerne brugte 1,4 mio. kr. på Folkemødet i 2022

Før corona lukkede Folkemødet i to sæsoner, bød Danske Professionshøjskoler gæster på kulørte drinks i sit fælles telt, der også fungerede som strandbar.

Sidste år var strandbaren blevet til en sangbar, og drinksmenuen skiftet ud med kaffe.

Til stede var blandt andre en delegation på 14 personer fra Københavns Professionshøjskole.

En aktindsigt viser, at KP var den professionshøjskole, der brugte flest penge på Folkemødet i 2022: i alt 319.031, heraf 90.294 kr. til transport, overnatninger og frokoster i Allinge. De 221.777 kr. var KP's bidrag til professionshøjskolernes fælles arrangement i form af en stadeplads, en projektleder og eventbureauet MUST, der stod for det visuelle udtryk.

KP var også den professionshøjskole, der havde flest deltagere med på folkemødet i 2022. Fra professionshøjskolen UCN kom 11, fra UCL og VIA hver ni.

Selv om det er helt inden for skiven, kan man godt stille spørgsmål ved den faglige og saglige relevans.

Det mener Benny Damsgaard, der er selvstændig public affairs rådgiver med en fortid i både Det Konservative Folkeparti og i Dansk Industri.  Det er især svært at finde de gode argumenter for at sende så store delegationer afsted, siger han.

”Oveni i mad og transport kommer de mandetimer, der bliver brugt på forberedelse og på deltagelse. Hvis det er politisk påvirkning, man kommer for, er der både bedre og billigere måder. Den samlede udgift står næppe mål med udbyttet”, siger Benny Damsgaard.

Alle har en opgave

I en tid med fyringer og uddannelseslukninger skal institutionerne tænke sig ekstra godt om. Sådan lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg universitet.

”Selvfølgelig er de på Folkemøde for at fremme sektorens sag. Men det er mange ressourcer at bruge på en begivenhed, der ligger meget langt fra kerneopgaven”, siger han.

Men der er intet odiøst i at sende 14 medarbejdere på Folkemøde fra en arbejdsplads med 2000 ansatte. Det mener Stefan Hermann, der er rektor på KP.  

Alle, der tager afsted, har en opgave, og KP refunderer fx ikke udgifter til alkohol, påpeger han.

”Vi pisker rundt, laver praktisk arbejde på standen og deltager i demokratiske samtaler om alt, hvad der rører sig i vores verden. Vi har også studerende med, og selv stiller jeg op i hen ved 10 arrangementer om dagen. Jeg ser det som en pligt, at vi bidrager til de her debatter”, siger KP's rektor.

Han tilføjer, at folkemødet også er en anledning til at mødes med medarbejdere og studerende på campus Bornholm, som hører under KP.

Rektor: Lytter efter tonerne

I alt deltog 60 personer fra de seks uddannelsesinstitutioner i 2022. Sammenlagt brugte de knap 1,4 mio. kr. på at være til folkemøde.

UCN var den institution, der brugte næstflest penge. Rejseomkostninger for UCN løb op i 94.987 kr. Derudover betalte UCN både til sektorens fælles stadetelt og til skibet LOA, et fælles nordjysk initiativ. UCN’s andel til skib og sektor-stadeplads løb sidste år op i 193.061 kr. I år bliver det anderledes. Det oplyser rektor Kristina Kristoffersen.

”Vi er ikke længere med i det fælles nordjyske initiativ, og vi tager kun syv afsted i år. I år deltager vi kun i debatter, der har fokus på vores uddannelser og de erhverv, vi uddanner til”, forklarer hun.

Selv om solen skinner, er der ikke meget sommerudflugt over dagene i Allinge, påpeger Kristina Kristoffersen.

”Jeg medgiver, at det kan være svært at måle det konkrete udbytte. Men vi er på arbejde morgen, middag og aftenen. Vi lytter efter tonerne og tendenserne, både i den folkelige og den politiske debat, hos tænketanke og kolleger andre steder og i arbejdsgiverorganisationer”, forklarer hun.

Professor: Der går mange arbejdstimer

Den faglige tyngde er i det hele taget trådt tydeligere frem, forklarer Ole Worregård. Han er kommunikationschef på Professionshøjskolen Absalon og projektleder på sektorens fælles indsats på Folkemødet.

”Men det er blevet dyrt at være på folkemøde. Derfor har vi også droppet eventbureauet, og jeg propper bilen med studerende, når vi skal afsted. I år skal de fx deltage i arrangementer om trivsel og om rekrutteringsudfordringer,” siger han.   

Hvis professionshøjskolerne lobbyer godt for deres sag og fx undgår at miste en bevilling, så er pengene jo hurtigt tjent hjem, siger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh.

”Omvendt kan man få en del Facebook-annoncering og busreklamer for 1,4 mio. kr., og er der nogen, professionshøjskolerne har brug for at komme i dialog med, er det nye studerende”, siger Per Nikolaj Bukh.

Flere kommuner har droppet folkemødet på grund af økonomien, påpeger han.

”Det er svært at fastslå lobbyværdien i, at chefer tager afsted og taler med andre chefer eller viser deres projekter frem i et telt. Skal man kritisere noget, er det størrelsen på delegationerne. Der går jo mange arbejdstimer på at deltage i Folkemødet”, siger Per Nikolaj Bukh.

VIA havde 9 deltagere med sidste år. I år deltager kun tre.

”Som samfundsaktør vil det være vildt mærkeligt, hvis vi ikke er med. Det er jo én stor fokusgruppe, der kommer på folkemøde, og vi skal i professionshøjskolesektoren øve os i at være mere tydelige omkring, hvem vi er”, siger prorektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.

Folketingsmedlemmer halser afsted

Det sker alt for tit, at organisationer og institutioner tager til Bornholm, fordi ”det gør man”. Det kan hurtigt ende som en dyr sommerudflugt, medmindre man har gennemtænkt en påvirkningsstrategi hjemmefra.  Sådan lyder det fra public affairs rådgiver Benny Damsgaard.

”Folkemødet er blevet et kæmpe gedemarked. Et folketingsmedlem halser afsted for at deltage i 5-10 debatter hver dag. Jeg kan faktisk kun komme i tanker om én gang, hvor det er lykkedes at rykke en dagsorden i Allinge. Det var, da folkeskoleforliget blev klappet af i 2013”, siger Benny Damsgaard.

KP's rektor Stefan Hermann forventer ikke at komme hjem fra Bornholm med ekstra millioner til pædagoguddannelsen eller en løsning på rekrutteringsudfordringen. Men Folkemødet er en lejlighed til at krydse klinger med stort set alle aktører i uddannelsesverdenen, siger han:

”Vi får interessenter i tale, som vi ikke møder hver dag og som i den grad har indflydelse på, hvordan vi skal løse vores kerneopgave. Folkemødet er er interessevaretagelse af høj karat og demokratisk deltagelse.”