Malthe vil vække studerendes kampgejst: ”Alle mine alarmlamper lyser rødt”

Der er en djævel på skulderen af Malthe Bækbo Vestergaard. Den hvisker i hans øre, at han nu skal huske at følge reglerne, følge tidsplanen, ikke være til besvær for systemet. Så selv om han egentlig ville have taget et ekstra sabbatår mellem gymnasiet og universitetet for at arbejde, så lod han være. Og han kan godt fange sig selv i holde igen med det frivilligt og politiske arbejde, fordi presset på at gennemføre sit studie så effektivt som muligt hele tiden hænger over ham.

Sådan er det for alt for mange studerende i dag, mener han, og det vil han være med til at lave om på.

”Jeg er selv vokset op med en fortælling om, at unge skal gøre alting slag i slag og hele tiden blive lidt hurtigere, lidt mere fornuftigt. Men der burde være tid til at udforske andet end det, der lige står i studieplanen”, siger Malthe Bækbo Vestergaard.

Han er den nye forperson for DM Studerende, der repræsenterer omtrent 20.000 studerende. Det blev slået fast, da valget til bestyrelsen blev afgjort i sidste uge. Kira Ladegaard Knox blev valgt som næstforperson.

Og der er allerede masser af debatter og faglige kampe i vente for det nye hold. Regeringens forslag om at skære et år af kandidatuddannelsen er en af de helt store politiske udfordringer, mener Malthe Bækbo Vestergaard.

”Den er skudt helt ved siden af, den idé. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det gå ud over de studerende”, siger han.

”Alle mine alarmlamper lyser rødt, når jeg hører, politikerne tale om det. Og et af problemerne er jo, at vi faktisk ikke ved, hvad forslaget egentlig dækker over. Er det praktikken, de vil fjerne? Er det specialet? Skal semestrene gøres længere? Hvad er det, de vil i praksis?”, siger han.

Vi kender dog de forslag, som Reformkommissionen præsenterede i foråret 2022, pointerer han. Med økonom Nina Smith i spidsen lød anbefalingen dengang, at nedskæringen i særlig høj grad skulle ramme de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

”Jeg ærgrer mig over den der indirekte fortælling om, at medicin kan man på ingen måde forkorte, men historie og statskundskab er alligevel så nemme fag, at man lige så godt kan skære et år væk”, siger Malthe Bækbo Vestergaard.

”Humanister er altså ikke bare verdensfjerne mennesker, der sidder på kontor og skriver underlige, interne tekster. Det er folk, der skaber virksomheder og rykker på en masse ting i samfundet. Og de gør på det et tungt fagligt grundlag, der kræver tid at tilegne sig”.

Jeg kan godt få det indtryk, at det altid er de unge, der står for skud, når man laver politiske reformer. Man vil skære i uddannelserne, sænker dagpengene for dimittender, og truslen om at fjerne SU hænger i luften. Hvordan ser du på studerendes mulighed for at blive lyttet til og få gennemslagskraft i de politiske processer?

”Helt personligt oplever jeg faktisk, at vi studerende har rigtig meget institutionel indflydelse. Vi er bygget ind i rigtig mange dele af universiteterne med studieråd og fagråd, der skal høres ved nye studieplaner. Så problemet er måske også, at rigtig mange unge er svære at få til at engagere sig politisk. Mange studienævn har svært ved at få pladserne fyldt op for eksempel”, siger Malthe Bækbo Vestergaard.

Der har selvfølgelig været grimme eksempler, hvor ledelsen har kørt de studerende over. Den nylige blokade på psykologi på KU er langt fra enestående, bemærker han. Men det samme oplever man sjældent på Aarhus Universitet for eksempel. Så måske er problemet et andet.

”Jeg tror, det handler om, at vi skal blive bedre til at bruge den indflydelse, vi rent faktisk har. Vi skal selv på banen og presse på. Mange tror, at vi ikke bliver hørt, men min erfaring er den modsatte. Jeg har altid oplevet, at folk lytter, hvis man bare dukker op og taler sin sag”.

Som forperson er det vigtigt for Malthe Bækbo Vestergaard, at DM’s fusion med fagforeningerne JA og DSL også bliver en succes for de studerende.

På den politiske front glæder han sig også over udsigten til et nyt optagelsessystem. DM-formand Camilla Gregersen og Danske Studerendes Fællesråd har udtrykt bekymring for, at det kan blive socialt skævt og stressende, hvis man erstatter høje adgangskvotienter med individuelle prøver, som den tidligere regering foreslog i 2022.

Malthe Bækbo Vestergaard ser imidlertid også positive takter i oplægget. Han er ikke helt afklaret med, hvordan det konkret skal gøres, men er åben over for en gentænkning af systemet.

”Det kunne være så fedt at få et optagelsessystem, der er mere retfærdigt end bare rene karakterer. Hvor det ikke er matematik-karakteren fra 3. g, der afgør, om du kan læse historie på universitetet”, siger han.

En bestyrelse i balance

Den nye bestyrelse i DM Studerende består af 10 medlemmer. Ret usædvanligt er halvdelen af medlemmerne fra Aarhus Universitet og halvdelen fra Københavns Universitet, og der er lige mange mænd og kvinder.

Det er en balance, Malthe Bækbo Vestergaard er stolt over. Nu er drømmen at lancere begivenheder i landets fire største byer, så studenterkampen kan få bedre fat.

”Den store drøm er at få et kampvalg til bestyrelsen med studerende fra hele landet, der kæmper for at være med. Politisk arbejde kan hurtigt blive internt og indelukket, så vi skal have så mange med, som vi overhovedet kan. Det vil også give os en større demokratisk troværdighed”, siger han.