Eksperter tvivler på regeringens store bededag-plan: "Ingen dokumentation"
For få uger siden blev der demonstreret mod forslaget om at skrotte store bededag. Onsdag fortsatte kritikken, da Beskæftigelsesudvalget holdt åben høring, og den 28. februar skal regeringens lovforslag til 3. behandling. © Foto: Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix.
Der var ikke meget medvind at hente til regeringens plan om at skrotte store bededag på Beskæftigelsesudvalgets høring onsdag. Økonomisk vismand afviste pure den gevinst, som Finansministeriet har beregnet.
Der var langt imellem tilhængere af regeringens lovforslag om at skrotte en helligdag, da en fyldt landstingssal onsdag formiddag lyttede med, mens eksperter, interessenter og politikere diskuterede økonomi og konsekvenser på invitation af Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard lagde særligt skeptisk fra land, da han skulle kommentere på Finansministeriets beregninger af effekten af at skrotte en helligdag:
”Det kan da godt være, at mange på arbejdsmarkedet ændrer adfærd og at flere, end vi tror, vælger at droppe både de varme hveder og samværet med familien, hvis regeringen tilskynder til det ved at fjerne en helligdag. Men vi aner det ikke. Der er ingen dokumentation for det, og vi savner empiri”, lød det fra Carl-Johan Dalgaard.
Hvorfor trang til mere arbejde?
På høringen fremlagde afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen de beregninger, som ligger til grund for forslaget.
Ministeriet forventer, at en afskaffelse af helligdagen vil betyde:
- at beskæftigelsen stiger med 0,34 pct.
- en stigning i arbejdsstyrken svarende til 8500 flere fuldtidsbeskæftigede
- et BNP, der vokser med 9,4 milliarder kroner.
Men det er altså over 300 år siden, man sidst fjernede en helligdag ved lov i Danmark - hvilket Beskæftigelsesudvalgets formand Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet faktisk selv gjorde opmærksom på, da han indledte høringen.
Der er altså ingen fortilfælde, der kan pege på, hvordan en sådan regelændring vil påvirke folks adfærd. Og fjernelsen af en helligdag kan ikke sammenlignes med fx tilbagetrækningsreformen, der tilskyndede folk til at blive længere på arbejdsmarkedet med skatterabatter og andet. Det påpegede overvismand Carl-Johan Dahlgaard.
"Problemet med store bededag er, at der ikke ligger nogen tilskyndelse i lovforslaget. Og hvorfor skulle så mange pludselig føle en trang til at arbejde mere? Tværtimod går trenden imod, at folk ønsker at arbejde mindre, ” forklarede han.
”Det kan da godt være, at mange på arbejdsmarkedet ændrer adfærd og at flere, end vi tror, vælger at droppe både de varme hveder og samværet med familien, hvis regeringen tilskynder til det ved at fjerne en helligdag. Men vi aner det ikke.Carl-Johan Dalgaard, overvismand
De afledte effekter af, at regeringen tilsidesætter den danske aftalemodel og underkender de aftaler, som arbejdsmarkedets parter har indgået, kan vise sig at blive så dyre, at gevinsten ved at skrotte en helligdag kan komme til at ligne lommepenge.
Der er en langt større risiko for faglige konflikter, og det endda på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet står midt i historisk svære overenskomstforhandlinger. Sådan lød vurderingen fra Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
”Når regeringen vælger at gribe ind på en måde, der har vidtrækkende konsekvenser for folks løn og ansættelse, så bliver det tydeligt for enhver, at den danske aftalemodel lever på politikernes nåde. Og så bliver det også mere legitimt at nedlægge arbejdet af politiske årsager”, sagde Laust Høgedahl.
Strejker er dyre, bemærkede Aalborg-forskeren, "og derfor løber regeringen en stor risiko ved så direkte at gå ind og fjerne en række tillæg, som er forhandlet på plads af arbejdsmarkedet parter".
Dragsted: Er det virkelig det værd?
Selv om forslaget skal tredjebehandles i Folketinget om mindre end en uge – den 28. februar – har oppositionen stadig en lang række af uafklarede spørgsmål til udmøntningen.
Hvad med forældrene til de børn, der ikke skal i skole den dag, ville Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører vide.
Pelle Dragsted fra Enhedslisten spekulerede over, om det virkelig er værd at gennemføre en plan, der samtidig får tilliden til politikerne til at lide et knæk.
Også Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne undrede sig højlydt over, at en regering med socialdemokratisk deltagelse var parat til at sætte den danske aftalemodel over styr.
”Jeg har selv været beskæftigelsesminister og er kritisk overfor fagbevægelsen. Men hvis man ikke kan lide den danske model, så skal man bare tage en tur til Sydeuropa for at komme på andre tanker”, sagde Inger Støjberg.
Halsboe: Vi ødelægger ikke den danske model
Den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lagde også kort vejen forbi høringen.
Direkte adspurgt om, hvorvidt kritikken gjorde indtryk, svarede hun:
”Jeg er stor tilhænger af, at grundlaget for regeringens beslutning bliver diskuteret. Og selvfølgelig er vi bevidste om, at der vil være en række afledte negative konsekvenser af, at vi fjerner en helligdag. Men det er ikke rigtigt at sige, at vi er ved at ødelægge den danske model. En beslutning af den her karakter skal ligge i Folketinget”, fastslog Ane Halsboe Jørgensen.
