Efter masseafskedigelser: Nu ansætter Rigspolitiet igen akademikere

I 2020 kom en flerårig politisk aftale for politiet og anklagemyndigheden på plads og betød, at ”der flyttes ressourcer fra Rigspolitiet og ud i landet til bl.a. nye nærpolitienheder”.

Men nu vender udviklingen. I 2023 er Rigspolitiet øjensynligt begyndt at opskalere antallet af akademikere igen.

De akademiske årsværk er i januar måned steget til 524, og Rigspolitiet oplyser videre, at de per 8. februar 2023 havde ni stillingsopslag rettet mod akademikere. Det svarer alt i alt til en stigning af akademiske årsværk på knap seks procent fra januar 2022 til februar 2023.

Centerleder i Rigspolitiet Lars Krogh bekræfter stigningen og forklarer, at Rigspolitiet desuden har oplevet, en vis afgang af ansatte – herunder akademikere - på et buldrende jobmarked.

Derfor har Rigspolitiet nu også iværksat en særlig indsats – herunder gennem tv-reklamer - for at fortælle om Rigspolitiet som en mulig fremtidig arbejdsplads – også for akademikere.

”Vi har brug for akademiske kompetencer indenfor it. Men det gælder også andre faggrupper. Vi har løbende stillingsopslag målrettet akademikere, som både omhandler eksempelvis jurister, økonomer, indkøbere og generalister. Men særligt indenfor it-området oplever vi en utrolig hård konkurrence på det nuværende jobmarked. Derfor vil vi gerne skabe mere opmærksomhed om Rigspolitiet som arbejdsplads for både akademikere og andre fagprofessionelle”, fortæller Lars Krogh.

Rigspolitiet har brug for akademikere

Det var den daværende og nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) der i sin åbningstale til Folketinget i efteråret 2019 hentydede til, at Rigspolitiet skulle rydde op i såkaldt pseudo-arbejde.

”Har pseudoarbejdet også her fået lov til at tage tid fra det rigtige arbejde? I dag er der mere end 1.900 ansatte i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så mange som i hele Fyns politi. Mange ansat centralt. I stedet for ude hos borgerne. Kan vi ikke finde en bedre balance?”, sagde Mette Frederiksen dengang.

Blot et par måneder senere kom den brede flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden på plads. 

Aftalen fik konsekvenser for antallet af akademikere i Rigspolitiet.

Fra 2020 til 2022 har Rigspolitiet i hvert fald oplevet et markant fald i akademiske årsværk - fra 699 til 505 årsværk - pr. januar måned. Det svarer til et fald på knap 28 procent.

I samme periode er det totale antal årsværk i Rigspolitiet faldet fra 1782 i 2020 til 1068 i 2022 for at stige lidt i 2023 til 1081 årsværk.  

”Vi har oplevet en stigning i antal akademikere i Rigspolitiet i årene op til 2020, hvorefter der ganske rigtigt sker et fald. I 2020 var der en afskedigelsesrunde, der også berørte akademiske medarbejdere. Den skyldes behov for bedre strukturel økonomisk balance og for at frigøre midler til bl.a. en styrkelse af SØIK”, siger Lars Krogh.

Men hvorfor stiger antallet af akademiske årsværk i Rigspolitiet igen, når der står i flerårsaftalen, at ressourcer flyttes fra Rigspolitiet?

”Flerårsaftalen indeholder et initiativ om en ny balance i politiet, der flytter ressourcer fra det centrale til det lokale politi. Det medfører blandt andet et mindre Rigspoliti, men der er ikke en fast norm for, hvor mange akademikere eller andre civile personalegrupper, der skal være i Rigspolitiet. Det et styret af, hvilke opgaver vi skal have løst. Efter et fald og en øget rekrutteringsindsats ser vi en mindre stigning igen”, siger Lars Krogh.