Dansk Magisterforening

Opsigtsvækkende udvikling: Lige mange mænd og kvinder i NGO’ernes top

Luisa Nielsen er forperson i Klimabevægelsen, som er en af de 100 største af landets NGO'ere, der ifølge en ny kortlægning har opnået ligestilling på topposterne. © Foto: Christina Ihler Madsen

Del artikel:

Civilsamfundets største sociale og frivillige organisationer har opnået ligestilling på topposterne. "I nogle af vores afdelinger er der i dag næsten kun kvinder", siger Mellemfolkeligt Samvirke.

Landets 100 største NGO’er har opnået, hvad det private erhvervsliv ikke har formået i årevis på trods af lovgivning og nationale mål: Der er ligestilling på topposterne.

Mens kun hver tiende af landets 2400 største private virksomheder har opnået ligestilling i bestyrelserne,  er der nemlig nu stort set lige så mange kvindelige som mandlige bestyrelsesformænd, direktører og sekretariatsledere i landets største frivillige og sociale organisationer.

Det viser en kortlægning, som Mandag Morgen har lavet

Ifølge kortlægningen er der i landets største NGO’er nu 47 procent kvindelige direktører og sekretariatsledere, 47 procent kvindelige bestyrelsesforpersoner og 48 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

”Erhvervslivet har snakket i årevis om at gøre noget ved denne udvikling, men intet sker, og det er blevet utroværdigt. Nu har civilsamfundet vist, hvordan man gør gennem krav i vedtægterne og gennem kvoter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at erhvervslivet kan opnå samme udvikling i køn og diversitet, hvis man ønsker det, og det skylder man virkelig samfundet,” siger Tim Whyte, som er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Her sidder der 9 individuelle medlemmer i bestyrelsen, og de seks er kvinder.

I Mellemfolkeligt Samvirkes vedtægterne er det bestemt, at bestyrelsen skal have en kønsmæssig sammensætning, så ét køn ikke udgør mere end 6 af de 9 pladser. Også i det øverste organ, Rådet, må ét køn ikke udgøre mere end 60 procent af medlemmerne.

”Det er helt centralt, at vi sikrer en god og bred repræsentation i hele organisationen og især i ledelsen. Køn er en af de primære markører, men der er også markører som alder og etnisk baggrund. Der kommer helt andre perspektiver, relationer og løsninger i spil, når der er diversitet i en organisation, og som leder hjælper det mig med at blive opmærksom på mine blinde vinkler” siger Tim Whyte, som er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Nu har civilsamfundet vist, hvordan man gør gennem ufravigelige krav i vedtægterne og gennem kvoter

Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Diversiteten fremmer væksten

I organisationen Klimabevægelsen, der arbejder for klimahandling i Danmark, sidder der 6 kvinder i hovedbestyrelsen på i alt 11.

”Det er vores store fokus, at bestyrelsens sammensætning så vidt muligt afspejler befolkningen. Det gælder ikke bare køn, men for eksempel også alder, uddannelse og baggrund. Vi ønsker at fremme diversiteten, for forskning viser klart, at diversitet i virksomheder fremmer vækst,” fortæller Klimabevægelsens forperson Luisa Nielsen. 

Det er ifølge Luisa Nielsen, som har siddet i Klimabevægelsens bestyrelse i to år, faktisk først inden for de seneste par år, at man her er begyndt at rekruttere også med ligestilling for øje. 

Når kønssammensætningen alligevel er så meget mere lige i Klimabevægelsen og mange andre af de største NGO’ernes top end i mange private virksomheder, så skyldes det ifølge Klimabevægelsens forperson også den måde, som bestyrelsen i NGO’erne sammensættes på. 

I civilsamfundet har det længe været en demokratisk proces, der har styret sammensætningen af bestyrelserne, og der ser vi ofte mange kvinder, som både stemmer og også stiller op

Luisa Nielsen, forperson, Klimabevægelsen

”I civilsamfundet har det længe været en demokratisk proces, der har styret sammensætningen af bestyrelserne, og der ser vi ofte mange kvinder, som både stemmer og også stiller op. Den åbne proces tror jeg klart, at det private erhvervsliv kan lære af, for her rekrutteres der ofte fra interne cirkler, og dørene virker derfor meget lukkede.”  

Luisa Nielsen mener, at der er en masse uudnyttet talentmasse for bestyrelses- og ledelsesarbejde i civilsamfundet, ikke mindst fra kvinder, som det private erhvervsliv med fordel kan benytte sig af. 

Grundlagt af husmødre giver mange kvinder

Hos forbrugernes vagthund, organisationen Forbrugerrådet Tænk, sidder der 9 i bestyrelsen, og hver femte er en kvinde. Det svarer til en andel på 56 procent.

Men den udvikling er faktisk ikke noget, som man har arbejdet målrettet på at opnå, fortæller Anja Philip, som er formand og bestyrelsesmedlem i Forbrugerrådet Tænk.

”Vi har ikke arbejdet systematisk med at opnå ligestilling på chefgangene, men som organisation er vi grundlagt af husmødre og har altid haft relativt mange kvinder i toppen af organisationen. Det har gennem årene sikret en anden balance mellem kønnene i toppen af vores organisation, end man har set i samfundet generelt.”

Forbrugerrådet Tænk er en anden af landet største NGO'ere som har opnået ligestilling på topposterne, men det er ifølge formand og bestyrelsesmedlem Anja Philip faktisk kommet ganske naturligt. © Foto: Forbrugerrådet Tænk

Den ligelige kønsfordeling i ledelsen, som organisationen har opnået ganske naturligt, vækker dog glæde.

”Det er en balance, vi er glade for, da vi oplever, at det giver en god dynamik og gode beslutninger at både mænd og kvinder er repræsenteret omkring bordet,” siger Anja Philip.

En udvidet ligestillingsproblematik

At kvinderne generelt fylder mere i organisationen, er noget man kan genkende i Mellemfolkeligt Samvirke.

Her er der en overrepræsentation af kvinder i alle lag, og det afspejler ifølge Tim Whyte, at der typisk er flere kvinder, som arbejder i hele civilsamfundssektoren.

”I nogle af vores afdelinger er der i dag næsten kun kvinder. Derudover har vi medarbejdere, der ikke identificerer sig som kvinder eller mænd. Når vi rekrutterer i dag, skal vi således ikke kun tænke på ligestilling som et behov for at få flere kvinder, men på diversitet i en bredere forstand – også ift. andre faktorer end køn. Det er blevet en udvidet ligestillingsproblematik”.

I Mellemfolkeligt Samvirke er der overrepræsentation af kvinder i alle lag, og det afspejler foreninger og organisationer i civilsamfundet, fortæller generalsekretær Tim Whyte. © Foto: Mikkel Gottlieb

”Organisationer og foreninger i civilsamfundet arbejder meget med omsorg og socialt arbejde, og det tiltrækker typisk flere kvinder og får dem til at engagere sig, mens der modsat er en overvægt af mænd i det private erhvervslivs ledelser og bestyrelser,” siger Tim Whyte.

Han fortæller, at Mellemfolkeligt Samvirke arbejder efter feministiske ledelsesprincipper, og det er faktisk en inspiration, man har hentet langvejs fra.

”Det har vi taget til os fra vores internationale føderation, hvor vi har medlemsorganisationer i for eksemåel Afrika, der i årevis har arbejdet med feministiske ledelsesprincipper. Det er jo ret interessant, fordi mange tror, at de nordiske lande er førende på ligestilling og diversitet. Det er vi tydeligvis ikke altid. Her er modsat et sted, hvor vi og mange andre organisationer og virksomheder kan blive inspireret til at arbejde med principper for god ledelse or organisationskultur som også inddrager diversitet, magt og blinde vinkler.”

6 gode råd: Sådan får I diversitet i ledelsen

Akademikerbladet har spurgt NGO'erne ovenfor, hvordan virksomheder og organisationer bedst mulig sikrer ligestilling og diversitet i ledelsen.

1. Fastsæt klare mål, kvoteordninger og/eller vedtægtskrav

Man kommer kun så langt med hensigtserklæringer. Ved at indføre klare mål, kvoteordninger eller vedtægtskrav signalerer man seriøsitet overfor organisationen og omverden og får mulighed for at måle fremskridt. Diversitet bliver dermed en integreret del af rekrutteringsstrategi, og man tvinges til at tænke kreativt og langsigtede for at nå målene.

2. Målret rekrutteringsprocessen mod diversitet

3. Vær opmærksom på ubevidste bias under rekruttering og ansættelses samtaler

4. Skab en inkluderende organisationskultur

Diversitet handler ikke kun om rekruttering, men også om fastholdelse og om at få noget positivt ud af diversiteten. Det kan godt være at nogen af de gængse rammer i bestyrelsen eller organisationen skal genbesøges for at sikre forskellige perspektiver kommer til orde og føler sig velkommen. Omvendt er det også der, man begynder at se organisation og arbejdet fra forskellige sider og ser nye muligheder.

5. Redefiner arbejdsbyrden, -tider og -kulturen

Man er for eksempel ikke mindre ambitiøs ved at prioritere sit privatliv. Dette tror jeg vil tiltrække kvinder i højere grad på vejen til topposterne. Det er tit her, at kvinderne vælger andre veje. 

6. Start med ledelsen

Det betyder meget, at ledelsen er mangfoldig, så medarbejderne og omverden kan se, at man mener det. Men det betyder også meget, hvordan ledelseskulturen er. Hvis ledere viser tydeligt, at de sætter pris på mangfoldighed og for eksempel gerne vil mindes om deres egne blinde vinkler, bliver det tydeligt for organisationen, at det er en prioritet. Her kan man for eksempel indføre feministiske ledelsesprincipper, som gælder, uanset hvem der sidder i stolen.