Flere og flere danskere vil arbejde mindre – men Socialdemokratiet siger nej

Arbejdskraft er den nye valuta.

Danskerne skal op i gear.

De seneste måneder har der været flere eksempler på formaninger fra statsminister Mette Frederiksen (S) og flere af hendes kollegaer i Socialdemokratiet med en klar bekymring: Danskerne skal arbejde så meget som muligt, for går vi ned i tid, vil det udfordre skatteindtægterne og dermed velfærdsstaten.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), har ligefrem udgivet bogen 'Arbejdets Land' som en opsang til vores arbejdsmoral.

Men befolkningen ønsker tilsyneladende noget andet end politikerne.

Hver femte lønmodtager svarer i en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, at de ønsker at arbejde mindre end de gør i dag.

Det er en stigning på fem procentpoint siden 2018. 

Så er der grund til at være bekymret for, at danskerne forfølger drømmen, arbejder mindre og får Danmarks skatteindtægter til at falde?

Nej, mener Gustav Elias Dahl, som er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Danske lønmodtageres arbejdstid ligger nemlig stabilt og er uændret siden 2009. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

”Styrtdykker arbejdstiden pludselig, skal vi forholde os til det, men intet tilsiger, vi skal gøre det nu, når tendensen ikke er der. Vi har desuden en meget stor offentlig formue, så det giver os god tid til at reagere, hvis man i fremtiden ser, at arbejdstiden falder. Så man kan roligt vente og se, om den tendens overhovedet opstår,” siger Gustav Elias Dahl.

Der er grund til at være bekymret

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der af mange betragtes som en af Socialdemokratiets primære ideologer, har blandet sig i debatten om danskernes arbejdstid.  

Han vil med en ny bog ’Arbejdets Land’ gøre op med tidens tendens om at arbejde mindre og forlade hamsterhjulet, som det for eksempel er skildret i bogen Ærø Manifestet, der er blevet omdrejningspunkt for Socialdemokratiets kritik.

”At 19 procent ønsker lavere arbejdstid, svarer ikke til fremstillingen i debatten, at alle ønsker at arbejde mindre. Der stadigvæk tale om en relativt begrænset gruppe. Der er mange statistikker derude, og det jeg pejler mere efter, er den arbejdstid danskerne faktisk har, og der er det relativt få, som vælger at arbejde mindre. Der er en høj arbejdsmoral blandt danskerne,” siger Kaare Dybvad Bek. 

Ministeren er bekymret for, hvor debatten om danskernes arbejdstid fører hen. Også selvom danskernes reelle arbejdstid har ligget stabilt i mere end ti år.

”Jeg synes, der er grund til at være bekymret for, om vi på Christiansborg vedtager politik, der tilskynder folk til at arbejde mindre. Det sker, hvis man går til valg på en 30 timers arbejdsuge. Det vil få store menneskelige og økonomiske konsekvenser både for den enkelte og for vores velfærdssamfund.”

Hvorfor skal politikerne blande sig i, hvor meget danskere arbejder?

”Vi skal ikke blande os i den enkeltes arbejdssituation. Men hele er vores system er indrettet efter, hvordan vi ønsker det. Når vi har offentligt støttet daginstitutioner, så er det jo for at give danske mødre mulighed for også at deltage på arbejdsmarkedet. Det gør man for eksempel ikke i England, hvor der er selvbetaling,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Det er klart, at den politik, man fører, påvirker samfundet direkte. Vi har gennem 60 år sagt, at vi vil have et samfund, hvor begge arbejder, og det synes jeg fortsat, vi skal tilstræbe.”

Er der uenighed i S om arbejdstid?

I slutningen af november skrev Socialdemokraternes tidligere forsvarsminister Trine Bramsen et debatindlæg, hvor hun går i rette med sine partikollegers løftede pegefinger til danskernes arbejdsmoral.

”Politikerne skal turde lytte til bekymrede borgere som Maj My Humaidan, hvis vi skal kunne opretholde en samfundskontrakt, som alle borgere kan se sig selv i,” skrev Bramsen.

Er der nu uenig i S om holdningen til, hvad danskernes fremtidige arbejdsliv egentlig skal være?

”Jeg synes, at vores formand har sagt meget klart, hvad partilinjen er. Så man må selv tale med Trine for at høre, hvad hun egentlig tænker med det,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Jeg har skrevet min egen mening om Humaidans manifest. Hvis man udgiver et manifest med en politisk undertone, så er det også helt rimeligt, at jeg skriver om de problemer, jeg kan se med det. Det er meget normalt. Men det betyder jo ikke, at vi politikere ikke skal lytte til folk. Det synes jeg også, at denne debat viser, at vi gør,” siger udlændinge- og integrationsministeren.  

Flere på kanten er kommet i job

Mens arbejdstiden blandt langt de fleste danskere i mere end ti år har ligget stabilt, er der udsving blandt visse grupper.

For ældre over 60 år er arbejdstiden steget, mens der sket et fald i den gennemsnitlige arbejdstid for blandt andet unge under 28 år og også fleksjobbere.

Siden 2008 er der kommet 30.000 flere i fleksjob, som generelt har lavere arbejdstid end gennemsnittet.

”Ændringer i beskæftigelsens sammensætning fordelt på alder trækker derfor ned i den opgjorte gennemsnitlige arbejdstid,” skriver regeringen i sin 2030-plan Danmark rustet til fremtiden.

Men den udvikling er faktisk en god historie, forklarer AE-senioranalytiker Gustav Elias Dahl.

”Arbejdstiden for kernearbejdsstyrken i alderen 30-59 år, som ikke er studerende, pensionister eller fleksjobbere, er helt uændret. Så det fald, vi har i den gennemsnitlige arbejdstid, skyldes, at vi har fået flere fleksjobbere, studerende og pensionister i deltidsjob, som giver den en ekstra skalle, og for Danmarks samlede økonomi er det jo en god udvikling.”

Hvad danskernes arbejdstid bliver i fremtiden, er ifølge ham gætværk. Også selvom hver femte dansker ønsker at arbejde mindre.