Jane Sandberg: ”Kulturfolk kan skabe relationer i alle dele af samfundet”

Der har været stille omkring ENIGMA, Museum for post, tele og kommunikation, i en rum tid. Museet på Østerbro i København  har både været coronaramt og er p.t. lukket på grund af ombygning.

Der har til gengæld ikke været specielt stille omkring museets direktør Jane Sandberg.

Samtidig med, at hun forbereder udstillinger til ENIGMAs genåbning i sommeren 2022, har hun skruet op for rollen som kulturpolitisk debattør, blandt andet med faste klummer i Berlingske.

Midt i august overtog hun desuden posten som bestyrelsesformand i Foreningen Brobyggerne efter afdøde Bent Melchior.

Det er store sko at fylde ud, erkender hun.

”Selv som 92-årig var Bent Melchior et generøst, nysgerrigt og humoristisk menneske, der tog alle de svære dialoger, som andre går i en stor bue uden om. Jeg har af ham bl.a. lært, at det er bedst at møde verden med en vis ydmyghed – og et godt måltid mad”, siger Jane Sandberg.

Forkert og enøjet DJØF-tænkning

Hun kender foreningen Brobyggerne godt, for hun har kørt parløb med stifter Özlem Cekic som næstformand i bestyrelsen siden foreningens start for tre år siden. De har store planer.

”Vi åbnede for medlemskaber for to år siden og håber at vokse og blive en ægte folkebevægelse. I det polariserede debatmiljø, der findes overalt, er dialogkaffen vigtigere end nogensinde”, påpeger museumsdirektøren.

At debatmiljøet er et råt sted at være, har hun selv oplevet et utal af gange.

”ENIGMA får ingen offentlige penge, så jeg er friere til at have holdninger til kulturpolitikken. Det giver altså mange verbale tæsk. Når jeg har valgt at deltage aktivt i den offentlige debat, så handler det også om, at folk ikke må glemme vores museum, mens vi holder lukket”, siger Jane Sandberg.

 Hun kan dog kan sagtens forstå, at 59 pct. i befolkningen vælger helt at stå uden for debatten.

”Men det afskrækker ikke mig, så længe jeg er en del af et fællesskab.  Jeg vil gerne være hende den naive humanist. For jeg synes det er umådeligt forkert og enøjet, hvis alle vigtige samfundsdiskussioner alene bliver båret af en DJØF-tænkning”, siger Jane Sandberg.

Sproget i ’de blå-skjortedes land’

Er der noget en bog, et teaterstykke eller kunst kan, så er det at forbinde uforbundne liv.

”De skabende kunstnere kan flette sammen relationer på tværs. Og vi har brug for empatien, hvad enten vi taler sundhed, uddannelse eller udenrigspolitik,” mener hun.

Hun minder om, hvad fx filmen ”Druk” har sat i gang af diskussioner om den danske fest- og ungdomskultur.

”Eller tag et andet eksempel som Morten Papes bog ’Planen’. Han fik os til at løfte blikket og mærke, hvad det vil sige at være et barn, der vokser op i en ghetto”, uddyber Jane Sandberg.

Det er ikke kun som brobygger, at den 54-årige cand.phil. laver bekendtskaber med mennesker, der ligger uden for hendes eget segment.

”I efteråret skal jeg i praktik hos en række erhvervsledere. Sidste år tog jeg på en bestyrelsesuddannelse på CBS. Når jeg prioriterer at møde mennesker fra andre miljøer, så skylder jeg dem at lære deres sprog at kende. Nu skal jeg lære, hvordan man taler i de ’blå-skjortedes land’”, forklarer hun.

Et pauseklovnsministerium

De ’blå-skjortede’ kan også lære en hel del af kulturens verden.

”Erhvervsledere arbejder ud fra prognoser og langsigtede planer. Det gik jo bare ikke så godt, da corona fx ramte. Er der noget, udøvende kunstnere og mennesker, der arbejder i kulturlivet, er gode til, så er det at navigere i kreativt kaos og på ukendt territorium”, siger Jane Sandberg.

Hun forholder sig hverken til den tidligere eller den nytiltrådte minister. Men hun forholder sig til den politik, der bliver ført. Og kulturministeriet er blevet til et pauseklovnsministerium, mener museumsdirektøren.

”Det er ikke kun i Danmark, det er i hele Europa, at den kulturpolitiske tænkning er sådan, at først fikser vi alt det andet, så fikser vi kulturen,” forklarer hun.

Det er et systemisk problem, at kulturpolitikken rangerer lavest i alle målinger.

”Det er jo besynderligt, for ingen er rigtigt uenige i, at film, bøger og kunst har en kæmpe betydning”, siger Jane Sandberg.