Arkæologer er nutidens daglejere

"Jeg skal bruge jeres kroppe, ikke jeres hjerner". 

Sådan sagde udgravningslederen, da Severin Tobias Mortensen stod som nyuddannet arkæolog og skulle til at tage hul på sin første rigtige udgravning efter sin uddannelse.
Severin Tobias Mortensen var en af de heldige på sit hold og stod med en kontrakt på et års ansættelse, allerede 14 dage inden han var færdiguddannet. Udgravningslederens ord ramte ham dog som en lægtehammer.

“Min første tanke var, at det har jeg simpelthen ikke brugt fem år på at uddanne mig til. Hvis de bare ser os som muskler, så kunne de lige så godt have hevet enhver ind fra gaden og sat dem til at grave et hul”, siger han.

Severin Tobias Mortensen sagde sit første job op efter ti måneder. Det blev starten på en turbulent karriere med tidsbegrænsede kontrakter rundtomkring i Danmark.

Og han er ikke alene. Severin Tobias Mortensen er blot en af mange uddannede arkæologer, der lever fra projekt til projekt. Ifølge en ny lønstatistik for museumsansatte medlemmer i DM er knap 40 pct. af de beskæftigede arkæologer i Danmark projekt­ansat. Det er 168 ud af 424 respondenter.

De tidsbegrænsede kontrakter løber oftest mellem et halvt og et helt år og afhænger af projektets størrelse.

Henrik Lambrecht Lund, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, fortæller, at tidsbegrænsede projektansættelser kan være en belastning for de ansatte.

“Arkæologi har ofte været et fremhævet eksempel på et arbejdsområde, hvor det er svært at få en fastansættelse. De fleste er frustrerede over uforudsigeligheden i deres ansættelsesforhold, og det kan give anledning til en masse stress”, siger han.

Ud over stress omkring ansættelsesforhold føler mange projektansatte sig også uden for fællesskabet på arbejdspladsen.

“Mange projektansatte oplever det også som uretfærdigt, at andre med lignende stillinger i organisationen er fastansatte. Det skaber en opdeling, hvor projektansatte føler sig skubbet ud i periferien af organisationen, hvor det er svært at opnå den samme grad af social støtte og anerkendelse som de øvrige ansatte”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Lever fra projekt til projekt

Severin Tobias Mortensen er i dag 33 år og bor i København. Han er uddannet kandidat i arkæologi fra Københavns Universitet, hvor han læste fra 2012 til 2018.

“I stedet for at blive historiker og kigge i gamle, støvede bøger så jeg arkæologien som en unik mulighed for at få historien i hænderne”, siger han.

Severin Tobias Mortensen adskiller sig fra mange andre fagarkæologer, da han har valgt at specialisere sig inden for brugen af metaldetektor. Noget, som har hjulpet ham en del på jobmarkedet.

“Jeg har været så heldig at specialisere mig inden for et nicheområde, som der er efterspørgsel efter, så jeg har stort set været i job, siden jeg blev færdiguddannet”, fortæller han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at hans arbejdssituation har været sikker. Severin Tobias Mortensen har arbejdet på fire forskellige museer rundtomkring i Danmark de sidste tre år, og hans nuværende kontrakt udløber snart.

“Det er en stressende situation at være i, når man ikke ved, om man er købt eller solgt om en måned. Det sætter en masse tanker i gang”, siger han.

De tidsbegrænsede arkæologstillinger er dog ikke noget nyt fænomen. Det har været betingelserne i faget længe, især på lokalmuseerne, siger formand i Foreningen af Fagarkæologer (FaF) Jette Rostock.

“Arkæologer har altid i stor stil været løstansatte. Sammenlignet med andre humanistiske fag, hvor man typisk freelancer eller er løstansat i starten af sin karriere, så er mange arkæologer løstansatte hele livet. Det kan have store personlige omkostninger for den enkelte, for man skal hele tiden være fleksibel og klar på at tage en stilling, der ligger i den anden ende af landet”, siger hun.

Svært at låne penge

Det er ikke kun de usikre arbejdsforhold, der giver arkæologerne anledning til stress. De korte kontrakter betyder, at det ofte kan være svært at låne penge i banken, og det kender Severin Tobias Mortensen alt for godt.

“Jeg var for nylig i banken og spørge, om jeg kunne låne til en andelslejlighed, og der fik jeg et rungende nej. Jeg kan på sin vis godt forstå det, da det jo er rigtig svært at udregne et indkomstgrundlag, når ens ansættelse kun løber et år”, siger han.

Severin Tobias Mortensen har ikke planer om at slå sig ned med villa, Volvo og vovse lige foreløbig. Derfor rammer den manglende velvilje fra banken ham ikke så hårdt. Han kan dog godt forstå, hvis andre føler sig presset.

“Det er på en måde heldigt, at jeg ikke har råd til at købe en bolig. Hvis jeg havde sat mig i et hus på Sjælland, så er der pludselig lang vej, hvis du har en udgravning i fx Sydtyskland. Jeg har heldigvis kunnet låne til en bil, så jeg er fleksibel i forhold til afstand, men jeg kan godt forstå, hvis andre i en anden situation end mig er frustrerede”, siger Severin Tobias Mortensen.

Og det er en kilde til frustration blandt mange løstansatte arkæologer. Jette Rostock fortæller, at en af de hyppigste grunde til, at arkæologer “falder ud” af faget, er den økonomiske usikkerhed.

“Vi ser en klar tendens til, at folk falder fra, når de nærmer sig 40’erne. Dels fordi arbejdet som gravende arkæolog er hårdt fysisk, dels fordi det er rigtig svært at kombinere med familielivet.

Når det bliver svært at låne til et hus, så søger mange simpelthen mod andre brancher med mere stabile arbejdsforhold”, siger hun.

Kun muskler, ingen hjerne

Severin Tobias Mortensen er i øjeblikket projektansat på Museum Nordsjælland, hvor han har arbejdet i et år. Han har en gang fået forlænget sin kontrakt og er glad for sin arbejdsplads.

“Det er et rigtig godt sted, jeg arbejder, og jeg har en klar fornemmelse af, at chefen gør noget ekstra ud af at inddrage os projektansatte i fællesskabet. Som projektansat kan man hurtigt føle sig afskåret fra fællesskabet på museet, da man oftest bare deltager i udgravningerne”, siger han.

Men Severin Tobias Mortensen vil gerne noget mere med sin faglighed. Han har derfor overvejet at rykke teltpælene op og flytte til Jylland, hvor chancerne for en fastansættelse er højere og dermed også muligheden for at forske og skrive artikler.

“På en udgravning kan jeg godt stå og tolke et fund for mig selv, men det mere akademiske arbejde med rapportskrivning og forskning er jeg ikke med til”, siger han og fortsætter:

“Jeg er glad for at være på udgravninger, men jeg vil også deltage i tolkningen og forskningen, der foregår bagefter. Man udvikler sig ikke kompetencemæssigt ved bare at grave og grave. Det kræver, at man også er med til det faglige efterarbejde, og det er typisk de fastansatte, der får den opgave”.

Det er et velkendt billede i faget, at de projektansatte er musklerne, og de fastansatte er hjernen, fortæller Jette Rostock. Kombineret med ringe adgang til efteruddannelse resulterer det ofte i, at projektansatte arkæologer står udviklingsmæssigt i stampe.

“Man udvikler sig ikke fagligt, og det er igen medvirkende til, at mange glider ud af faget. Det resulterer i et kæmpe tab af viden på museerne og et generelt fattigere fagligt miljø”, siger hun.

ODM: “Man kan godt være mere risikovillig”

Foreningen af Fagarkæologer er et fællesskab for uddannede arkæologer. Foreningen arbejder for at fremme forholdene for de danske arkæologer, og ifølge formand Jette Rostock er der lang vej endnu.

“40 pct. projektansatte er slet og ret for mange. Det er vores opfattelse, at der er en tæt sammenhæng mellem arkæologernes arbejdsforhold og fagets mulighed for at udvikle sig og skabe ny viden. Vi ser derfor gerne, at museerne begynder at fastansætte flere, da der er nok arbejde til at retfærdiggøre det. Derudover skal museerne blive bedre til at sikre, at de løstansatte har mulighed for at deltage i arbejdsopgaver, der rækker videre end blot udgravningsarbejde, som fx forskning og formidling. Desuden er det vigtigt, at de løstansatte får adgang til efteruddannelse, for det er et kæmpe potentiale, der løber ud i sandet”, siger hun.

Det er Erik S. Christensen, formand i DM’s landsklub for forskning og formidling, enig i. Han peger dog på, at udviklingen kan være svær at vende, medmindre sektoren får en økonomisk indsprøjtning.

“Jeg mener, at man burde kunne gøre det bedre. Samtidig ved jeg, at der ikke skal mere end en byggekrise eller en aflyst motorvej til, før korthuset vælter. Det er ikke i arbejdsgivers interesse, at den viden, som arkæologerne har, forsvinder ud ad døren. Det er svært, så længe der ikke er højere kulturbevillinger”, siger han.

Flemming Just, formand i Organisationen Danske Museer og direktør for Sydvestjyske Museer, medgiver, at man godt kunne fastansætte flere arkæologer.

“Jeg kender ikke situationen på alle arkæologiske museer, men med 40 pct. løstansatte tyder det på, at man nogle steder godt kan være noget mere risikovillig. Det kan godt være, at man økonomisk forpligter sig noget mere, men med flere fastansatte får man også en større kompetencemasse og mere trygge medarbejdere”, skriver han i en mail.
Det er dog langt sværere at sikre de løstansattes deltagelse i det akademiske arbejde.

Men både lovgivning og økonomi står i vejen.

“Mht. involvering i det akademiske arbejde sætter lovgivningen faktisk nogle snævre rammer. Skal de løstansatte involveres i videnskabeligt arbejde i bred forstand, skal det tages ud af museets generelle økonomi”, skriver Flemming Just.

Ligesom mange andre løstansatte arkæologer drømmer Severin Tobias Mortensen om en fastansættelse som museumsinspektør. Der er dog kamp om stillingerne, og som det er nu, så er han tilfreds med at være projektansat. Han håber dog, at DM fremadrettet vil gøre mere for arkæologerne.

“Jeg ville ønske, at DM satte sig mere ind i vores fag. Jeg savner, at man forstår de forhold, vi arbejder under på museerne, og lægger mere pres på for at få flere fastansatte. Jeg har to gange haft brug for hjælp fra DM, og begge gange har hjælpen næsten været ikkeeksisterende. Jeg er helt sikker på, at det er, fordi man ikke rigtig forstod mit felt”, siger han.

Erik S. Christensen er ked af kritikken. Han håber, at DM i fremtiden kan yde bedre støtte til arkæologerne.

“Vi arbejder på en bedre TR-dækning på området, og vi skal forbedre TR-uddannelsen. Vi vil fortsætte med at lægge politisk pres på at få skærpet lovgivningen om midlertidig ansættelse. Vi må gå sammen med Flemming Just og de andre museumsdirektører, så vi kan løfte det her i fællesskab, for det er ikke i arbejdsgivers interesse at miste dygtige medarbejdere”.