Dansk Magisterforening

Modtager pris: Flemming kommenterede invasionen af Ukraine live i 18 timer

Flemming Splidsboel, top 50 ekspert

Med 1847 medieomtaler blev Ruslands-ekspert Flemming Splidsboel den næstmest citerede ekspertkilde i 2022, som én af kun fire humanister. I går modtog han en stor pris for sin formidling. © Foto: Rasmus Kongsgaard

Top 50
Del artikel:

I lidt over et år har ruslandsekspert Flemming Splidsboel talt langt mere med journalister end med sine venner . I går modtog han Forskningskommunikationsprisen 2023 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den 24. februar 2022 er en dag, Flemming Splidsboel sent glemmer.

”Jeg blev vækket kl. 4.30 om morgenen. Det var TV2 News, der fortalte, at Rusland havde indledt en invasion af Ukraine. De næste 18 timer kommenterede jeg live fra TV-studiet, mens de verdenshistoriske begivenheder foldede sig ud”,  fortæller han.

Selv for en Ruslandskender, der har været en hel del i vælten siden russernes annektering af Krim i 2014, har perioden siden været ret vild.

“Jeg har talt langt mere med journalister, end jeg har talt med mine venner. Jeg har holdt flere end 80 briefinger og foredrag rundt i hele landet, og mine telefoner har ringet fra meget tidlig morgen til meget sent stort set hver dag”, siger Flemming Splidsboel.

Med 1847 omtaler  i danske medier – i gennemsnit fem om dagen - blev DIIS-forskeren den næstmest benyttede ekspertkilde i danske medier i 2022. I går fik han Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris for sin formidling. Med prisen følger 200.000 kroner.

I begrundelsen skriver ministeriet:

"Gennem det seneste år har Flemming Splidsboel Hansen været ansigtet og stemmen, der igen og igen har hjulpet danskerne til at forstå Ruslands invasion af Ukraine og den indædte skyttegravskrig, den har udløst. Han stiller op, når medierne kalder, og han forklarer og analyserer med stor autoritet, baseret på sin dybe viden og mange års erfaring".

Jeg har alligevel lovet mig selv, at jeg skal prøve at skære ned på både foredrag og interviews

Flemming Splidsboel

Det er altså langt fra nyt for Flemming Splidsboel at være meget på.

”Det nye for mig er, at også almindelige borgere skriver med spørgsmål om krigen. For eksempel unge, der er bekymrede for, om vi får en atomkrig”, siger Flemming Splidsboel.

Kulturelle referencer i alt

Den 54-årige seniorforsker er oprindelig cand.mag. i østeuropastudier. I løbet af sin karriere har han specialiseret sig i postsovjetiske forhold og relationerne mellem EU og Rusland. Men baggrunden i den humanistiske forskning fornægter sig ikke.

”Den russiske kultur ligger som et baggrundstæppe for mine analyser. Jeg bringer både historien, litteraturen, musikken, sproget og andet i spil. Og jeg gør mig aldrig til ekspert på leopardkampvogne eller troppebevægelser uden klare referencer til de militære kilder”, påpeger han.

Flemming Splidsboel er medforfatter til en bog om det moderne Rusland under Putin, der udkom i februar, men de fleste dage, siden invasionen af Ukraine blev indledt, er begyndt og sluttet med, at han har siddet ved skærmen og fulgt med i, hvordan krigen bliver dækket i de russiske og de ukrainske medier.

”Den dybe forskning er det svært at finde plads til, når så dramatisk en begivenhed udfolder sig. Jeg har fået en helt anden dagsrytme, en noget længere arbejdsdag. Der er dage, hvor jeg nærmest har været i en anden tilstand”, forklarer Flemming Splidsboel.

”Det betyder noget for mig, at min viden er til nytte for så mange som muligt.", fortæller DIIS-forsker Flemming Splidsboel.

Alligevel trives han godt i rollen som kommentator.

”Det betyder noget for mig, at min viden er til nytte for så mange som muligt. Det bliver pludselig tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi har et forskningsberedskab, der fungerer, når der er brug for det”, siger DIIS-forskeren.

Springet fra Vestjylland

Den anerkendelse, det også giver at være en benyttet kommentator, er formentlig endnu vigtigere for en som ham, der er mønsterbryder fra Ringkøbing, funderer Splidsboel.

”Der var da dele af min familie, som havde lidt svært ved at se pointen i, at jeg rejste helt til København for at læse russisk,” påpeger han.

Så selv om karrieren har ført ham til både Israel, England, Ungarn og Tadsjikistan på længere ophold, så er der ingen tvivl: ”Det største spring for mig var uden sammenligning, da jeg rejste fra Vestjylland til landets hovedstad!”

Det var først nytårsaften, på tærsklen til 2023, at det for alvor slog Flemming Splidsboel, hvor vildt et år 2022 har været. Siden er det ikke stilnet af. Tværtimod.

”Der er mange gisninger – fx om at Putin er syg, eller at der kommer et kup. Det er stadig umuligt at sige, hvordan det ender”, vurderer han.

Han vil fortsat stå til rådighed.

”Men jeg har alligevel lovet mig selv, at jeg skal prøve at skære lidt ned på både foredrag og interviews”, fastslår Flemming Splidsboel.

Om Forskningskommunikationsprisen

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år Forskningskommunikationsprisen til en forsker eller et forskerhold, der gennem god formidling har skabt bred opmærksomhed om et forskningsemne. Prisen blev uddelt for første gang i 2004.

Formålet med Forskningskommunikationsprisen er at hædre forskere, der har gjort en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til en bred offentlighed. Prisen skal således skabe større opmærksomhed om og anerkendelse af forskeres populærvidenskabelige formidling. Prisen skal samtidig bidrage til at skabe debat i befolkningen om forskning og forskningens betydning for vores samfund og hverdag.

Med prisen følger 200.000 kr.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet