Kritik fra uddannelsesaktører: ”Regeringen har sat en reformdagsorden uden at involvere os”
Det handler om at finde holdbare løsninger for hele uddannelsessektoren, både i de prasisrettede sektorer og, som her, på Københavns Universitet.Sådan siger tre centrale aktører, der vil inviteres med til at lave uddannelsesreform. © foto: Dennis Lehrmann/Ritzau Scanpix
Det får vidtrækkende konsekvenser, hvis politikerne laver reformer af uddannelsessektoren uden at gå i dialog med sektoren først. Sådan lyder kritikken fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, efter at regeringen mandag lancerede sit udspil ’Danmark kan mere III’.
Det er ikke kun ansatte, der kan savne at blive mere involveret, når deres ledelse træffer større beslutninger, der vedrører deres arbejde.
I et debatindlæg i Altinget torsdag kritiserede tre aktører fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, at de ikke har været involveret i indholdet af det politiske udspil ’Danmark kan mere III’, som regeringen fremlagde mandag. Udspillet indeholdt blandt andet et forslag om at forkorte halvdelen af alle universitetsuddannelser til fire år fremfor de nuværende fem.
Men det nytter ikke, at regeringen nøjes med at se på enkeltdele af det videregående uddannelsessystem. Sådan lyder det fra de tre medunderskrivere, Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteters rektorkollegium og Steen Enemark Kildesgaard, der er formand for Danske Erhvervsakademier.
”Der er ikke enkle løsninger på komplekse sammenvævede problemer, og Danmark har ikke råd til politiske løsninger, der i bedste fald delvist tackler ét problem, men samtidig skaber problemer andre steder”, skriver de tre bl.a.
I en tid med faldende ungdomsårgange risikerer vi at ende i en kamp fra institution til institution om de studerende. Den form for kannibalisering er ikke til gavn for nogenCamilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Risiko for blindgyder
Derfor er der behov for at invitere erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne ind i det politiske maskinrum i et stærkt og konstruktivt samarbejde mellem politikere, arbejdsmarked, embedsværk og institutioner, skriver de, og fortsætter:
”I fællesskab skal der findes holdbare løsninger på hvorledes vi bedst imødegår manglen på arbejdskraft. Det drejer sig om svære emner som balancerne mellem sektorerne og uddannelsesmæssige blindgyder. Opskriften på god uddannelsespolitik og solide aftaler er en tæt dialog med uddannelserne og arbejdsmarkedet.”
Danske Professionshøjskolers Camilla Wang har tidligere efterspurgt en national kompetencestrategi, der kigger på det videregående uddannelsessystem i et helikopterperspektiv:
”Vores uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov, men i en tid med faldende ungdomsårgange risikerer vi at ende i en kamp fra institution til institution om de studerende. Den form for kannibalisering er ikke til gavn for nogen”, siger Camilla Wang til Akademikerbladet.
Pt. er situationen særligt kritisk på professionshøjskolerne, der i maj fik katastrofalt lave ansøgertal på kvote to til både lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiver-uddannelserne.
Derfor bør en plan for det videregående uddannelsessystem også kigge på den brobygning, der sker fra de almene gymnasier.
”Gymnasierne er for mange elevers vedkommende blevet en direkte vej til universitetet. Der kan gøres en del for at kvalificeres og motivere eleverne langt bredere”, mener Camilla Wang.
Involvering og samarbejde mangler
Den nye aftale om læreruddannelsen er blevet rost hele vejen rundt og bør tjene som inspiration for fremtidens måder at udvikle uddannelser på, vurderer både hun og de øvrige medunderskrivere af debatindlægget i Altinget.
Arbejdet med læreruddannelsen byggede på faglige anbefalinger fra både arbejdsmarked, studerende og professionshøjskolerne selv. Den tilgang med involvering og samarbejde manglede desværre, da regeringen i mandags kom med udspillet 'Danmark kan mere III', skriver de tre aktører.
Hidtil har der været en klar arbejdsdeling mellem universiteterne og de mere praksisrettede professions- og erhvervsakademier. Det bør stå på en meget grundig analyse, hvis politikerne beslutter at fjerne skellet mellem de mellemlange og lange videregående uddannelser.
Den analyse har Steen Enemark Kildesgaard, der er formand for Danske Erhvervsakademier, endnu til gode at se.
”Om en kandidatuddannelse skal være fire- eller femårig kan universiteterne bedst vurdere. Men vi kan i uddannelsessektoren komme med nogle samlede bud på, hvordan vi skaber en større fleksibilitet på tværs af uddannelserne”, siger Steen Enemark Kildesgaard.
En kommende regering kommer ikke udenom at kigge på, hvordan vi får flere hertil fra udlandet.
”Allerede nu er der mange behov og alt for få hænder, fx i it-branchen, de tekniske fag og velfærdsfagene”, siger erhvervsakademiernes formand.
Arbejdsstyrke skal kunne omstille sig
En reform skal også omfatte både efter- og videreuddannelse, der er finansieringsmæssigt overkommeligt.
”I fremtiden får vi brug for en arbejdsstyrke, som hurtigere kan omstille sig til nye behov, der måtte opstå”, siger Steen Enemark Kildesgaard.
Det ærgrer ham, at reformudspillet ’Danmark kan mere III´ har sat en dagsorden og en ramme for diskussionerne uden overhovedet at involvere sektoren.
”Det virker ikke helt gennemtænkt at pille i et lille hjørne af uddannelsessektoren, før man har taget en grundig snak med alle. Der er jo sorte skyer over hele landet, når det gælder behovet for arbejdskraft”, siger Steen Enemark Kildesgaard.
