Studerende i kritik af 4-årige kandidatuddannelser: "Jeg mangler at høre nogle gode argumenter"

”Hvor mange synes, at det er god idé at skære et år af kandidaten? Ræk hånden op, hvis jeres svar er ’ja’”?

Det var som om, at det ellers afdæmpede publikum blev en tand mere tavse, da ordstyren David Erichsen bad de fremmødte til DM Studerendes vælgermøde om at give deres mening til kende om et af valgkampens højaktuelle emner onsdag aften.

For ingen blandt de knap 40 tilhørere i Studenterhuset Stakladen i Aarhus denne aften virkede til at bakke op om regeringens forslag om at skære et år af omkring halvdelen af landets kandidatuddannelser for at frigive to milliarder, der skal forbedre undervisningen på universiteterne og uddannelsessektoren i øvrigt.

I stedet sad de alle tavse, og blot en enkelt hånd vibrerede let og lagde an til at blive løftet i vejret. Den blev dog hurtigt lagt i skødet igen, da alle andre holdt hænderne i ro.

”Jeg mangler at høre nogle gode argumenter for, hvorfor en fireårig kandidat er en god ide. Jeg forstår det simpelthen ikke, men jeg er klar på at blive udfordret på mine holdninger”, siger den 22-årige psykologistuderende Maria Tinghøj, der bestemt ikke havde planer om at løfte hænderne under afstemningen.

Forslag under pres

Det var ikke kun Maria Tinghøj, der var klar til at åbne op for debatten om netop den fireårige kandidatuddannelse. Flere af de øvrige studerende var også flittige til at række hænderne i vejret for at få svar på de spørgsmål, der brændte i dem.  

Særligt Socialdemokratiets Jens Joel fik flere blandt publikum til at reagere og bevæge sig uroligt på stolene.

Som repræsentant for sit parti, og dermed Danmarks regering, var han nemlig den primære fortaler for den fireårige kandidatuddannelse, som publikum var talstærkt imod.

”Jeg synes, vi skal forkorte kandidatuddannelsen. Min egen erfaring er, at det er godt at lære en masse på universitet, men personligt brugte jeg dog det meste af min kandidat på at lære at bruge de redskaber, jeg blev uddannet i på bachelor-delen. I min optik bliver man først rigtig god til det, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor skal uddannelsen være kortere, og i stedet kan vi se på, hvordan vi gør studierne mere fleksible, så man kan gøre en pause undervejs”, lød det blandt andet fra den socialdemokratiske undervisningsordfører.

Den udmelding fik ikke blot publikum, men også de øvrige politikere til at reagere:

”Jeg er bestemt ikke fan. Uddannelserne skal ikke være kortere, men jeg kan godt se pointen i at gøre dem mere fleksible, så det fx er nemmere at tage orlov undervejs”, sagde Katrine Robsøe (RV), der fik opbakning fra flere af de øvrige kandidater.

Trods modstanden fra både tilhører og politikere ændrede det dog ikke på Jens Joels mening om regeringens udspil.

”Jeg forstår godt, det giver anledning til en masse spørgsmål, når man vil forkorte en uddannelse. Mange tror, at forslaget handler om at spare penge, men det gør det ikke. De penge, vi sparer, skal gives tilbage til uddannelsessystemet, så vi kan styrke kvaliteten af undervisningen. Jeg håber, at mine input i aften var med til at skabe lidt nuancer”, sagde han efter debatten.

En fokuseret debat

Selvom diskussionen om den fireårige kandidatuddannelse løb med store dele af opmærksomheden til vælgermødet målrettet studerende på universitetsuddannelserne, så var der også plads til en dialog om andre emner i øjenhøjde med de studerende i salen.

På forhånd var der fastlagt tre overordnede runder, som de fem fremmødte politikere skulle igennem. Her skulle de bidrage med deres syn på fremtiden for universitetsuddannelserne, overgangen til arbejdsmarkedet samt de studerendes forhold, herunder SU og den mistrivsel, der lige nu præger mange unge på de videregående uddannelser over hele landet, der presses af fremdriftsreformer og karakterræs.

Særligt sidstnævnte debatrunde viste, at der godt kan herske bred enighed på tværs af politiske fløje. Selvom politikerne var uenige om vejen til mere trivsel, så var der konsensus om, at der skulle gøres noget.

”Vi må ikke lave et system, der bliver så stramt, at det ikke er til at være i som studerende. Som politikere kan vi hjælpe med at sikre nogle gode rammer landspolitisk, men det kræver også en lokal indsats for de enkelte uddannelsesinstitutioner”, sagde Heidi Printzen (C), der også foreslog at tage et nærmere kig på de krav, der stilles i folkeskolen, der ifølge kandidaten trækker tråde helt ind i de videregående uddannelser. 

Hun fik opbakning fra Anna Brændemose (SF), der selv blev færdiguddannet i statskundskab for blot to år siden:

”Der er en masse vilkår, der er med til at presse de studerende. Det har jeg selv erfaret. Det kan vi være med til at ændre på som politikere”, sagde hun.

Trods den fælles enighed blandt politikerne, var det dog ikke det emne, der optog Maria Tinghøj mest.

”Jeg ved, det er et vigtigt emne, men det er ikke noget, jeg oplever, der fylder på mit studie, sagde Maria Tinghøj”, der læser på 1. semester.

I stedet var hun optaget af at møde kandidaterne på en anden måde end gennem skærmen eller de flyers, hun får stukket i hånden.

”Det er fedt at møde kandidaterne i øjenhøjde om et emne, der kommer tæt på. Her kan jeg tale til dem direkte om det, der rører sig”, siger Maria Tinghøj, der på forhånd havde udset sig en politisk kandidat, hun vil stemme på, men som hun havde brug for at fornemme i virkeligheden.

Og dét var netop formålet med debatten, siger Tom Weinreich, formand for DM Studerende.

”Målet med vælgermødet var netop at få en dialog med politikerne. Min oplevelse var, at publikum var med på den præmis og tog ordet. De turde gå kandidaterne på klingen”, siger han.

Ingen mudderkast

Selvom dagens emner skabte livlig debat og fik de studerende til at gå politikerne på klingen, så skete det i en god tone.

Ikke mindst var 23-årige Marcel Llobel også glad for den måde, som politikerne håndterede debatten på internt. Han har taget et sabbatår og arbejder lige nu på et lager. 

”Politikerne holdt sig på deres egen banehalvdel. Det gjorde mig klogere på dem som personer, og jeg blev klogere på de enkelte partiers politik, fordi det ikke handlede om at svine hinanden til”, siger Marcel Llobel, der dog havde håbet at se Moderaterne i debatten, så han kunne høre andre end partiets formand, Lars Løkke, udtale sig om partiets politik.

Selvom Marcel Llobel var optaget af debatten, var det dog ikke det eneste, der fangede hans opmærksomhed til vælgermødet.

Et par timer tidligere havde han nemlig mødt Maria Tinghøj for første gang. Sammen havde de besluttet at gøre deres første Tinder-date til en politisk én af slagsen.

”Det har faktisk fungeret godt som en date. Det bliver en af de dates, man husker. Både fordi det var super hyggeligt, og fordi vi lærte noget imens”, siger en smilende Maria Tinghøj, der dog havde håbet også at få en debat om klimapolitikken, der står hendes hjerte nær.