Ledigheden blandt akademikere rammer laveste niveau i 10 år

I august måned var kun 3,6 procent af akademikerne ledige, og det er det laveste, ledigheden blandt akademikere har været i 10 år.

Det er til trods for, at antallet af uddannede akademikere i den tiårige periode er steget med 127.000 fuldtidspersoner.

Det viser ny ledighedsstatistik fra Akademikerne, der udleder af resultaterne, at efterspørgslen på akademisk arbejdskraft er stigende.

Akademikerne er hovedorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark.

Fokus på kompetencer fremfor uddannelsesbaggrund

Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, er begejstret for, at akademikernes ledighed er faldet. Det viser, at især de private virksomheder i større omfang har fået øje på fordelene ved at ansætte vidensmedarbejdere.

Lisbeth Linz beretter, at Akademikerne har oplevet, at man på det private arbejdsmarked i højere grad har ansat akademikere, som ikke umiddelbart har den uddannelsesbaggrund, som den enkelte virksomhed mente at have behov for, i forhold til de akademiske opgaver der skal løftes. 

Men ved at definere, hvilke kompetencer der konkret er behov for, viser der sig flere muligheder for at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel.

I stedet har virksomhederne i højere grad ansat en person uden den efterspurgte uddannelse i bagagen, men alligevel en medarbejder, der har kunnet indfri, de kompetencer virksomheden efterspurgte.

Et fænomen Lisbeth Lintz kalder substitution.

”Det er helt afgørende, at man i større udstrækning ser på kompetencer i stedet for alene at se på konkret uddannelsesbaggrund, når vi har mangel på mange typer af universitetsuddannede. På den måde får man øjnene op for at kompetencerne, man efterspørger, potentielt lige så godt kan indfries af en person med en anden kandidatuddannelse, end den først efterspurgte", siger Lisbeth Lintz.

DM’s formand, Camilla Gregersen, synes også, det er glædeligt, at ledigheden for akademikere er lav. Hun mener, at det er et udtryk for, at akademikernes kompetencer er noget, det fremtidige samfund efterspørger.

”Samfundet udvikler sig hurtigere og hurtigere og kræver, at de, der skal drive vigtige dagsordener som digitalisering og grøn omstilling, har den nødvendige viden. Det har DM's medlemmer, og derfor er de eftertragtede. Det kan vi se på den lave arbejdsløshed, og det kunne vi også se sidste år, hvor hvert tredje privatansatte medlem af DM blev forsøgt headhuntet af andre virksomheder”, siger Camilla Gregersen.

Modsvar til politiske vinde om afbureaukratisering

Afbureaukratisering i den offentlige sektor er allerede blevet et tema i den netop igangsatte valgkamp, men Lisbeth Lintz mener, det står uklart, hvad politikerne egentlig opfatter som unødvendigt bureaukrati.

Som et modsvar til de politiske vinde mod afbureaukratisering fremhæver Akademikernes formand, at meget af det, som bliver forbundet med det negativt klingende begreb, bureaukrati, i stedet for burde klinge mere positivt.

Hun fremhæver, at grundlæggende er bureaukratiet fundamentet for et samfund, der fungerer ordentligt og retfærdigt.

”Unødvendigt bureaukrati er vi alle modstandere af, og der, hvor det findes, bør det ændres. Men et samfund som det danske velfærdssamfund er bygget op af bureaukrati i positiv forstand for at fungere ordentligt. Bureaukrati bliver ofte brugt som et skældsord, og det bør det som udgangspunkt ikke. Det betyder, at samfundet bliver forvaltet på en bestemt måde. At vi fx har en sagsbehandling, der rent faktisk er sagligt funderet og retfærdigt, og som sikrer borgerne helt konkrete rettigheder i et retssamfund som det danske”, siger Lisbeth Lintz.

Desuden gør hun opmærksom på, at talrige regeringer gennem en årrække forgæves har forsøgt at komme unødvendigt bureaukrati til livs.