Hurtigere, større, vildere: Partier vil udvide omfanget af forsøg med afbureaukratisering

Regeringen bekendtgjorde kort inden valgkampen blev sat i gang, at man vil være mere endnu mere ambitiøse med de velfærdsaftaler, der er en central del af regeringens ”nærhedsreform”.

Velfærdsaftalerne skal rulles ud til alle kommuner, og man vil finde 2,5 mia. i besparelser i de kommunale administrationer, som primært skal bruges til at ansætte folk i de mere borgernære funktioner – og om muligt flytte administrative medarbejdere ud i de positioner, hvor de kommunalt ansatte er synlige for borgerne, fx som sosu-assistenter, pædagoger eller lærere. Samtidig med at man hver gang, man indfører en ny statslig regel, skal skrotte en gammel.

Forslaget er en del af et større reformudspil fra regeringen med titlen 'Danmark kan mere III'.

På Christiansborg er det svært at finde politikere, der er imod afbureaukratisering – især i en valgtid. Hos partier som Liberal Alliance og Nye Borgerlige har det længe været officiel politik at give kommunerne så meget autonomi, som det overhovedet er muligt og samtidig skære forvaltningerne ned til et minimum.

Og også hos Venstre, der selv var med til at lancere de såkaldte frikommuner i deres foregående regeringsperiode, vil man gerne gøre forsøget med velfærdsaftaler, der frisætter kommunerne for statslige regler på ét velfærdsområde, mere omfattende:

”Forsøget med velfærdsaftaler er en god idé, men jeg kan ikke forstå, hvorfor man er så tilbageholdende med at lade flere kommuner deltage. Vi vil gerne have mere frihed til alle kommuner”, siger Anni Matthiesen, kommunalordfører for Venstre.

”Det er problematisk, at man er nødt til at vente på erfaringer fra de kommuner, der deltager i forsøget nu, før nye kommuner kan gå i gang med deres egen proces”, siger hun.

”Det betyder fx, at folkeskoleelever kommer til at vente i op til fem år i de kommuner, der ikke deltager nu. Det er for lang tid, og det undrer mig, fordi alle partier i forligskredsen gerne vil gå endnu længere”, siger Anni Mathiesen og understreger, at hun også mener, at man kan spare i forvaltningerne og omdirigere dem til “varme hænder” ved at skære ned på kontrolmekanismerne.

Forsøget burde være mere omfattende

Også hos De Radikale, der måske er det af regeringens støttepartier, der har presset mest på for at give kommunerne større autonomi, mener man, at forsøget burde være mere omfattende.

”Jeg synes, det er helt hul i hovedet, at man kun kan frisætte på et velfærdsområde af gangen”, siger kommunalordfører Christina Thorholm, der også er medlem af byrådet i Hillerød.

”Det viser en manglende tillid til, at man i kommunerne kan håndtere det. Hillerød betyder det. at vi må lave vores egen ’light-version af en velfærdsaftale på ældreområdet, fordi vi kun kan søge om en undtagelse. Selvom det i det daglige arbejde er så vigtigt at arbejde på tværs af sektorer, at det ikke helt giver mening kun at frisætte et område af gangen”, siger hun.

Regeringens ambition om at spare 2,5 mia. kr. på administrationen, mener hun som sådan, ikke er urealistisk.

”I min kommune vil det cirka svare til fem administrative medarbejdere ud af 500, og det vil nok løse sig af sig af sig selv, fordi der er relativ stor naturlig udskiftning af kommunale medarbejdere. Men jeg tror ikke, der er så mange administrative medarbejder, der vil påtage sig et job som fx sosu-assistent”, siger hun.

Christina Thorholm noterer, at de akademiske administrative medarbejdere nok er lidt politisk hjemløse:

”Det er lidt en politisk vindersag at slå løs på bureaukratiet, især lige nu. Personligt føler jeg mig som politiker egentlig ret godt betjent af det akademiske personale, og der er fx et analysearbejde, som de er klart bedst kvalificeret til at udføre. Så kolde er de hænder heller ikke”, siger hun.

”Vi mener ikke, at det giver mening at detailstyre, hvordan kommunerne forvalter deres mandat, det tror jeg på, at de godt selv kan finde ud af”.

Opgaver skal ikke i udbud

Mens alle således kan blive enige om, at kommunerne skal have mere frihed, er spørgsmålet også, hvad friheden skal bruges til.

Hos SF vil man således også decentralisering og mindre bureaukrati. Men hvor det hos De Radikale også indebærer en større frihed til at vælge private udbydere til offentlige opgaver, vil SF blandt andet gerne have kommunal frihed til IKKE at sætte opgaver i udbud:

”I nogle kommuner – især de små – er det en enorm opgave at fremstille udbudsmateriale og kontrollerer kontrakter, som dræner ressourcer og skaber rigtig meget bureaukrati. Og fx behandlingsgarantien tvinger ind imellem myndighederne til at bruge deres ressourcer forkert, fordi man skal opfylde en kvote”, siger Kirsten Normann Andersen, der ligefrem har titlen ’afbureaukratiseringsordfører’.

Samtidig mener den tidligere FOA-leder, at debatten om afbureaukratisering nogle gange bliver lidt for unuanceret:

”Der er unødigt bureaukrati, som man godt kan fjerne, alenlange journaler, som i praksis er uanvendelige, og akademikere, der helt unødvendigt udfører HK-arbejde. Men det er ikke helt så let, som nogle politikere gerne vil gøre det. Nogle af de her kontrolfunktioner, der skaber bureaukrati, handler jo også om retssikkerhed for den enkelte borger”, understreger hun og efterlyser ligesom De Radikale, at man tænker mere på tværs af ressortområder – og også på tværs af budgetrammer og -planer:

”Kommunernes budgetter er jo etårige, og det betyder ofte, at man tænker ret kortsigtet. Jeg tror, at man ville give både lokalpolitikere og de folk, der arbejder tæt på borgerne bedre arbejdsvilkår, hvis vi kunne skabe en større grad af kontinuitet med mere fleksible budgetrammer og flerårige budgetter,« siger hun.

”Jeg tror, at velfærdsaftalerne kan gøre os klogere - men jeg tror ikke, de bringer os i mål, når det kommer til at afbureaukratisere”.