Trods stort lønhop: Største reallønsfald i 20 år

Cirka 12.000 privatansatte akademikere har det seneste år fået den største lønstigning i 20 år, men samtidig har de fået udhulet deres købekraft. Den skyhøje inflation på omkring 10 procent æder det hele op og mere til.

Det viser en ny lønundersøgelse fra oktober måned blandt DM-medlemmer.

DM’ere ansat i private virksomheder har således gennemsnitligt fået 6 procent mere i løn de seneste 12 måneder, men takket være stigende forbrugerpriser er reallønnen i samme periode faldet med 4 procent. Det er også første gang i 20 år, at de privatansatte oplever et fald i reallønnen.

Spørgsmålet er så, om akademikerne bør tage sig til takke med, at de uanset prisudviklingen faktisk har fået et pænt og kontant lønløft.

Spørger man Camilla Gregersen, formand for DM, er der imidlertid god grund til at forhandle om lønforhøjelser også i det kommende år.

"Det er positivt, at medlemmerne anerkendes med flotte lønstigninger for deres indsats ude på arbejdspladserne, men det er jo samtidig heftigt, at det bliver spist op af inflation", siger Camilla Gregersen.

"Inflationen er derfor en påmindelse om, at medlemmerne skal gribe en relativt god forhandlingssituation, hvor der er markant efterspørgsel efter DM’ere. De økonomiske udsigter er måske nok usikre, men der er fortsat enormt pres på arbejdsmarkedet. Den fordel bør de udnytte", fastslår hun.

Lønundersøgelsen afslører da også, at der er stor rift om DM’erne. Hele 27 procent har skiftet job, og 35 procent oplyser, at de i løbet af det sidste år er blevet kontaktet af rekrutteringsbureauer eller virksomheder med tilbud om jobsamtaler eller opfordringer til at søge stillinger.

Overraskende udvikling

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger ligeledes på det betydelige pres på arbejdsmarkedet som tegn på, at der er yderligere lønstigninger i vente.

"Faktisk har den generelle lønudvikling været overraskende lav. 3,5 procent i Dansk Arbejdsgiverforenings seneste opgørelse fra november 2021 til november 2022 er ikke prangende og lidt underligt, i betragtning af at 200.000 flere er cirka 12.000 privatansatte akademikere har det seneste år fået den største lønstigning i 20 år, men samtidig har de fået udhulet deres købekraft. Den skyhøje inflation på omkring 10 procent æder det hele op og mere til".

At et meget højt antal lønmodtagere samtidig har skiftet job, vil typisk resultere i en højere løndannelse, påpeger han.

"Så løndannelsen har noget at indhente", tilføjer Jeppe Juul Borre.

Også cheføkonom i Akademikerne Martin Laurberg forventer lønstigninger til næste år, også til akademikere.

"Dels er det oplagt, at akademikerne vil reagere på inflationen ved at have øget fokus på lønnen. Dels er beskæftigelsen vokset markant, og der har været store rekrutteringsmæssige udfordringer, uden at lønnen er steget særlig markant. Så vi forventer, at der vil være et vist pres i den retning den kommende tid", siger han.

Erfaringsmæssigt afspejler akademikernes lønstigninger i det store og hele den generelle private lønvækst, påpeger Martin Laurberg.

"Vismændenes seneste prognose er, at timelønnen vil stige med 5,2 procent næste år. Det er højere, end hvad vi har set de senere år, men givet beskæftigelses- og rekrutteringssituationen i år er det ikke usædvanlig højt", lyder hans vurdering.

Det ændrer ikke ved, at mange lønmodtagere i 2022 må acceptere en reallønsnedgang, fastslår Martin Laurberg.

"Lige nu har vi en inflation på cirka 10 procent, og man kan forestille sig, at den falder lidt. Men der er nok ikke mange, der får mere end 8 procent, som er vismændenes prognose for hele året", siger han.

Ifølge den nye lønundersøgelse er der faktisk DM’ere, der har fået lønstigninger i den størrelsesorden, da kandidater, uddannet mellem 2014 og 2020, i gennemsnit har haft en lønstigning på 9,9 procent.

Grund til at være lidt mindre bekymret

DM’s privatansatte synes dog ikke synderligt optimistiske hvad angår udsigten til fremtidige lønstigninger. Kun knap hver femte forventer, at de "i høj grad" eller "meget høj grad" kan forhandle sig til en lønstigning i det kommende år.

Her spiller det måske ind, at der er klare tegn på, at dansk økonomi står over for en afmatning.

Det er blandt andet de pengepolitiske stramninger, der har sendt renten op, at forbrugertilliden er den laveste siden 1974, ligesom eksporten i september viste det største fald siden marts 2020, påpeger Jeppe Juul Borre.

Men han hæfter sig samtidig ved, at dansk økonomi overordnet set står stærkt.

"Eftersom vi kommer fra et meget stærkt udgangspunkt, er der grund til at være en lille smule minde bekymret. Trods krigen i Ukraine og nedlukninger i januar steg eksporten med 6 procent de første 9 måneder af 2022. Hvilket, selv når du tager højde for inflationen, er flot", siger Jeppe Juul Borre.

Når 35 procent af de privatansatte DM’ere blev forsøgt headhuntet i 2022, er det ifølge Camilla Gregersen et klart tegn på, at deres kompetencer er stærkt efterspurgte. Og det er netop ens værdi for virksomheden, man skal slå på i en lønforhandling, understreger hun. Ikke prisudviklingen.

Ifølge lønundersøgelsen er det kun 24 procent af DM’erne, der forbereder sig på en lønforhandling ved at tale med DM eller en tillidsrepræsentant.

"Inflationen udhuler lønnen, men i en lønforhandling skal man fokusere på sine kompetencer og den værdi, man skaber for virksomheden. Da de fleste privatansatte forhandler selv, er det vores anbefaling, at man rådgiver sig med DM forinden. De, der forbereder sig og ikke står alene, kommer faktisk ud med et bedre resultat", siger Camilla Gregersen.