Fyring af Wolt-bud rejser ny kritik af ”falske selvstændige”

Fagbevægelsen er afventende og Folketinget handlingslammet. Derfor kan der gå flere år, før store tech-virksomheders brug af en arbejdskraft omfattes af almindelige arbejdsretslige regler i Danmark.

En helt aktuel opsigelse af et cykelbud i tech-virksomheden Wolt er ellers en klar påmindelse om behovet for en afklaring. Det mener lektor i ansættelsesret ved Aarhus Universitet, Natalie Videbæk Munkholm.

Historiestuderende og Wolt-bud Rasmus Emil Hjorth blev fyret af Wolt den 31. oktober, efter at han i lang tid har kæmpet for at forbedre budenes løn- og arbejdsvilkår.

Opsigelsen fra Wolt handler kun om hans faglige arbejde.

”I dit tilfælde handler det efter vores opfattelse ikke om at finde løsninger, medmindre det er de løsninger, du kræver. Dem kan vi ikke honorere”, skriver Wolt blandt andet i opsigelsen.

Rasmus Emil Hjort har gentagende gange offentligt fremsat krav om, at budenes grundtakst skal hæves fra 35 til 45 kr.

Men Wolt behøver ikke tage hensyn til almindelige spilleregler på det danske arbejdsmarked, så som retten til at forhandle om løn- og arbejdsvilkår.

Lektor: Vi venter på en retssag

For tech-virksomheden Wolt accepterer slet ikke, at Rasmus Emil Hjort er lønmodtager. Han og de 4.000 andre danske Wolt-bude er ”partnere”, mener Wolt, det vil sige selvstændige erhvervsdrivende.

Og så længe Wolts syn på budene står uanfægtet, kan Wolt være ligeglad med kollektiv arbejdsret. Kontrakterne kan opsiges fra dag til dag uden nærmere begrundelse.

En række forhold tyder dog på, at budene i virkeligheden kan være lønmodtagere, vurderer Natalie Videbæk Munkholm, som er lektor i arbejdsret ved Aarhus Universitet.

Fx afgjorde Skatterådet tilbage januar, at Wolt-bude i skattemæssig henseende ikke kan anses som selvstændigt erhvervsdrivende, men som lønmodtagere.

Og skatterådet har giver Wolt-bude og andre under lignende kontakter gode kort på hånden i et eventuelt retsligt opgør om deres ansættelsesstatus, har Natalie Videbæk Munkholm tidligere påpeget.

”Men vi mangler, at en dansk domstol tager stilling til det ansættelsesretslige spørgsmål. Der er ingen, der har rejst en sag endnu”, siger hun.

”Det kan man fx gøre med et krav om, at Wolt ikke betaler løn under ferie, som alle danske lønmodtagere har ret til. Og hvis man får afgjort, at der er tale om et lønmodtagerforhold, der falder ind under ferieloven, så vil det danne præcedens”, siger hun.

3F vil fortsat forhandle

John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F i København, kalder opsigelsen af Rasmus Emil Hjorth ”noget svineri og en slet skjult trussel mod andre bude”.

Alligevel er han ikke klar til et retsopgør om budenes rettigheder.

”Vi ønsker ikke en retssag, for vi er fortsat i forhandling med Wolt. Så vi opfordrer dem til at trække opsigelsen tilbage og desuden lave en aftale om rettigheder til alle bude”, siger han.

”Det skal være helt basale ting som løn under sygdom, feriepenge, barsel og selvfølgelig også en beskyttelse, så bude ikke kan bare sparkes ud, selvom de passer deres arbejde”, siger John Ekebjærg-Jakobsen.  

Han peger samtidig på, at 3F afventer et EU-direktiv, der skal giver platformsarbejdere, der reelt arbejder som lønmodtagere, bedre rettigheder.

Direktivet, der forhandles om lige nu i EU-Parlamentet, indeholder blandt andet en såkaldt formodningsregel, der pålægger virksomhederne at bevise, at medarbejderen ikke er lønmodtager.

Også arbejdet med direktivet står i vejen for en retssag, mener John Ekebjærg-Jakobsen. Han forudser, at dansk retssag vil trække ud ved en ankeinstans, indtil direktivet er færdigforhandlet.

Ifølge Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten, der er med til at forhandle om platformsdirektivet i EU-parlamentet, har det imidlertid lange udsigter.

”Det er svært at sige, hvor det ender, og der kan gå flere år i EU-systemet med det her. Kommissionen er kommet med et udspil, som vi i parlamentet er ved at afklare vores holdning til, og så skal man forholde medlemslandene til det i ministerrådet. Så det er slet ikke på plads”, siger han.

Af samme grund efterlyser han, at Folketinget agerer mere offensivt.   

”Selvfølgelige skal man gøre mere i Danmark. Vi er oppe mod selskaber, der lægger millioner af kroner hos lobbyvirksomheder for at trække grundlæggende spilleregler på arbejdsmarkedet væk under os. Så at EU arbejder på noget, må ikke være en sovepude i Danmark.  Vi har i høj grad brug for en afklaring”, siger han.   

Røde partier mangler flertal

Men det er tvivlsomt, om Folketinget kommer til at handle før EU. Tilbage i september 2021 varslede S-regeringen i udspillet ”Danmark kan mere I” et opgør med brugen af såkaldt  ”falske selvstændige”. Det skete efter afsløringen af barske arbejdsvilkår for bude og lagermedarbejdere i Nemlig.com

I reformudspillet lagde regeringen op til at indføre en såkaldt en formodningsregel.

”Medmindre det kan godtgøres, at den, der udfører arbejdet, reelt er selvstændig, så er der en formodning om, at den pågældende er lønmodtager”, hedder det om forslaget, der også indgår som et element i EU-kommissionens forslag.

Men under forhandlingerne om ’Danmark kan mere’ blev formodningsreglen droppet, ifølge Akademikerbladets oplysninger på grund af modstand fra Radikale Venstre.

Og hvis forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag ender med en regering hen over midten, kan udsigten til at få indført en formodningsregel i Danmark – inden det bliver et faktisk krav fra EU – have trange udsigter.

Henrik Møller, der var arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet indtil valget, udlægger det sådan her:

”Vi håber, at EU på en eller anden måde kan være med til at lave nogle rammer forn det her område. Og så må vi nationalt diskutere, om det skal være mere stramt, end det EU lægger op til, men den kamp kommer når direktivet ligger på plads”, siger han.