Nyt studie på danske virksomheder: Denne type leder sænker de ansattes løn

Det kan få stor indflydelse for danske arbejdstagere at få ny leder på arbejdspladsen. Faktisk kan det få direkte negativ indvirkning på deres lønseddel.

Et nyt studie viser nemlig, at hvis en dansk virksomhed ansætter en leder med erhvervsøkonomisk baggrund - for eksempel en cand.merc. - så falder de ansattes løn typisk tre procent i løbet af fem år.

”I gennemsnit er det altså bedre for virksomhedens ejere, men tilsvarende dårligere for de ansattes løn, hvis der ansættes en leder med en erhvervsøkonomisk baggrund”, siger Daniel le Maire, som er lektor i økonomi på Københavns Universitet (KU) og en af forskerne bag analysen.

Resultaterne er relative, hvilket betyder, at lønnen i virksomhederne stadig stiger, men ikke så meget som i virksomheder, der ikke har ledere med erhvervsøkonomisk baggrund ansat. 

”Vi finder desuden, at der ikke er nogen ekstra positiv effekt på beskæftigelse, værditilvækst eller investeringer, når man har en business manager som leder”, siger Daniel le Maire.

Studiet er også lavet i USA på amerikanske virksomheder, og her er tendensen helt den samme. Her er det relative fald dog hele seks procent.

”Det, der beskytter den danske lønmodtagere, er den høje organiseringsgrad i Danmark, men trenden i USA er nøjagtig den samme”, siger Daniel Souleles, som er økonomiantropolog og ph.d. ved Copenhagen Business School (CBS).

Øget fokus på profitmaksimering til virksomheders ejere har ifølge Daniel Souleles været i en udvikling, der har været i gang i flere årtier. Og han har en klar opfordring til lønmodtagere:

”Det skal gøre dig pissesur. Virksomheden betaler dig mindre for det samme arbejde, og derfor skal det gøre dig indigneret”.

Aktionærer skal være mistænksomme

Selvom resultaterne på bundlinjen umiddelbart ser bedre ud for virksomhedernes ejere, når den ansætter en leder med erhvervsøkonomisk baggrund, så mener Daniel Souleles, at man som ejer skal være mistænkelig.

For hvis virksomheden skærer ned på lønningerne og på den måde frigiver flere af virksomhedens penge til ejerne, kan det betyde, at virksomheden glemmer sine øvrige forpligtelser.

”Udviklingen er altså heller ikke er god for ejerne. Fint, ejerne får flere penge her og nu, men for hvilken pris? Som jeg ser det, vil det forstørre skellet mellem arbejder og ejer, at virksomheden ignorerer sine forpligtelser over for sine interessenter. Og den ignorerer sit klimaansvar og sociale ansvar, hvis fokus er på profitmaksimering”.  

En anden konsekvens, man som ejer skal lægge mærke til, er ifølge Daniel Souleles, at virksomheder, der skærer ned på lønnen, ofte oplever, at flere ansatte oftere siger op.

”I en virksomhed skal der være udskiftning af medarbejdere. Det er naturligt. Men hvis det bliver for meget, er det ikke godt. Det viser usikkerhed, og en masse vigtig institutionel viden om virksomheden går tabt”, siger han.

Opgaven er at skabe værdi for aktionærerne

Erhvervsøkonomi er som fag værdiløst, konkluderer nogle brugere på Twitter som reaktion på studiet. Men sådan kan man ikke konkludere, siger studiets medforfatter Daniel le Maire.  

”Som erhvervsøkonomistuderende lærer man en række brugbare værktøjer, herunder marketing og regnskab, foruden naturligvis at løse erhvervsøkonomiske problemer og at forstå en virksomhed som en organisation. Værdien af erhvervsøkonomiuddannelserne viser sig også i, at vi finder, at der er en større sandsynlighed for at blive virksomhedsleder, hvis man har en erhvervsøkonomisk baggrund”. 

Daniel le Maire ser i stedet studiets resultater som udtryk for, at man på business-skolerne bliver undervist i, at det er virksomhedslederens opgave at skabe værdi for aktionærerne. I denne sammenhæng betyder det lavere løn og større profit.

”Men vi kan ikke identificere, hvilke delkomponenter af uddannelsen der driver vores resultater”, fortæller Daniel le Maire.

Han mener dog, at forskningens resultater kan tilskrives Milton Friedmans ide om, at en virksomheds eneste sociale forpligtelse er at skabe profit til dens ejere, også kaldet Friedman-doktrinen.

Business-skolerne er præget af neoliberal-tankegang

Økonomiantropolog Daniel Souleles oplever også, at Milton Friedmanns tanker og ideer har vundet stort indpas på business-skolerne landet over. Den udvikling er han kritisk over for. Der hersker ifølge ham en stor bias for den neoliberale-teori.

”Jeg mener, at vi skal være bekymrede over, i hvor stor en grad disse ideer præger undervisningen, da undervisningen går hen og bliver unuanceret og ensidig”, siger han.  

Han peger på CBS' håndtering af politikernes udflytningsplan som et eksempel på den neoliberale bias. Regeringen lagde op til, at ti procent af universiteternes optag skulle fjernes fra de store byer. Tilgangen til den udfordring blev, at CBS' ledelse ville lukke flere af skolens humanistiske uddannelser, hvilket blevet mødt af store protester fra universitetets studerende.

”Det viser, hvad der bliver prioriteret af uddannelse og viden, og det er ikke nuancerne, som humaniora kan være med til at give de erhvervsøkonomiske uddannelser”, siger han.