SU’en er udhulet: Studerende har mistet tusindvis af kroner

De seneste syv år har landets studerende fået tusindvis af kroner mindre udbetalt om året. Det skyldes en politisk aftale om en reform af SU-systemet tilbage fra 2013.

Aftalen indebar blandt andet en såkaldt afdæmpede regulering af SU’en i perioden 2014 til 2021, hvor støtten til studerende altså ville stige mindre, end den normalt ville gøre.

Den afdæmpede regulering af SU’en skulle ifølge aftaleteksten tilføre de offentlige finanser 700 mio. kr.

Men hvad har reformen betydet i kroner og øre for de studerende?

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Akademikerbladet, at SU’en for udeboende studerende er steget med knap 10 procent i perioden for den afdæmpende regulering.

SU'en gik fra 5.753 kr. i 2013 til 6.321 kr. i 2021. Uden den afdæmpede regulering ville SU'en være steget til 6.727 kr. svarende til en stigning på 16,9 procent.

Alene i 2021 har udeboende studerende altså fået 406 kr. mindre udbetalt om måneden før skat. Det svarer til knap 5000 kr. mindre til hver udeboende studerende sidste år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser videre, at der ikke er lavet beregninger på, hvor meget en udeboende studerende har mistet i indtægt i perioden på grund af reformen. Men som regnestykket for alene 2021 viser, at der tale om tusindvis af kroner.

”Den åbenlyse konsekvens af den reform har jo været, at de studerende hver eneste måned har fået mindre penge mellem hænderne. Som lavindkomstgruppe er 300-400 kr. hver måned rigtig mange penge. De penge kunne jo være brugt på faste udgifter og uddannelsen”, siger Mike Gudbergsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd, som organiserer mere end 165.000 studerende over hele landet.  

Han påpeger, at det ikke ligefrem er blevet billigere at være studerende de senere år. Blandt andet er boligafgiften steget ganske betragteligt.

”Når studerendes indtægter ikke stiger på samme niveau, bliver vi jo relativt fattigere. Vi synes, det er helt forkert, at man politisk har ønsket at forbedre de offentlige finanser med penge, som skulle have gået til de studerende, når mange af landets studerende i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen”, siger Mike Gudbergsen.

Den afdæmpede regulering fortsætter ikke

Pengene fra den afdæmpende regulering af SU’en var en del af finansieringen af den store SU-reform, der bl.a. omfattede fremdriftsreformen for 2014 til 2021.

Partierne bag aftalen var enige om, at SU’en i perioden 2014-2021 skulle reguleres med satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket to år. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke lavet en endelig udregning på, hvor meget reformen har tilført den offentlige bankbog, men da aftalen blev lavet i 2013, anslog man, at alene den afdæmpede regulering ville give et plus på 700 mio. kr. Hele SU-reformen skulle ifølge aftalen tilføre de offentlige finanser 2,2 mia. kr.

Om det er indfriet, ved ministeriet dog ikke:

”Der er ikke udarbejdet en samlet opgørelse, da det ikke er almindelig praksis at efterberegne provenu efter implementering af politiske aftaler”, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i et skriftligt svar til Akademikerbladet.

Forligskredsen bag SU-reformen har dog ikke truffet beslutning om at forlænge den afdæmpede regulering efter 2021, oplyser ministeriet.  

Den beslutning glæder Camilla Gregersen, formand for DM, der organiserer mere end 15.000 studerende på landets universiteter.

”Studerende har udgifter til fx mad som alle andre, og derfor var DM heller ikke tilhænger af den afdæmpende regulering, da den blev indført. Jeg er derfor naturligvis glad for, at den ikke fortsætter”, siger Camilla Gregersen.

Får ikke det tabte tilbage

DM’s formand Camilla Gregersen påpeger, som DSF, at de studerendes økonomi er presset bl.a. på grund af de stigende boligudgifter. Derfor er det godt, at SU’en nu kommer til at følge den almindelige prisudvikling.

”Jeg kan samtidig godt frygte, at den kendsgerning kan blive revet ud af sin sammenhæng, og at SU’ens stigning kan blive misbrugt af dem, der ønsker at sætte fokus på statens udgifter til SU og desuden ønsker dele af SU’en omlagt til lån, men så tager vi også den diskussion”, siger Camilla Gregersen.

Hos DSF har man fulgt spændt med i, om den afdæmpede regulering af SU’en ville fortsætte, når aftalen udløb i 2021. At ministeriet nu oplyser, det ikke vil ske, glæder derfor forperson Mike Gudbergsen.

”Vi er glade for, at den afdæmpede regulering ikke fortsætter, men vi får jo heller ikke det tabte igen. Vi er fortsat en økonomisk udsat gruppe, og politikerne ved godt, at de studerendes økonomi ikke kan løbe rundt med SU alene. Når man forværrer de studerendes økonomi, så stiger risikoen også for yderligere social skævhed, og at det fremover kun er studerende fra økonomisk velbemidlede hjem, der tager en uddannelse. Den tendens er allerede stigende nu”, siger han.

Konference om SU

Den 27. januar arrangerer DM sammen med Tænketanken DEA en konference om SU, hvor en række eksperter vil drøfte, hvilken betydning SU har for fx optag, frafald, social mobilitet, gældsætning og studieintensitet.

"DM ønsker, at SU-debatten foregår på et sagligt og fagligt niveau uden for mange myter og von hørensagen, og lige nu er eksempler om det norske og svenske system ’det nye sort’ i debatten", siger Camillas Gregersen.

En konference om SU er ifølge DM's formand vigtig, fordi debatten om støttens størrelse og om, hvorvidt dele af den skal omlægges til lån, dukker op med års mellemrum.

Men også fordi Danmark bruger penge på, at vi har lige og fri adgang til uddannelser ved også at sikre studerende en indtægt undervejs.

"Ikke mange studerende kan alene med SU få deres udgifter til at løbe rundt, og derfor har de også et arbejde ved siden af studierne, men SU’en er fortsat rygraden i de studerendes økonomi", siger DM's formand.