Hård kritik af dagpenge-reform: "Ualmindelig dårligt"

Fredag landede regeringen en politisk snæver aftale om en reformpakke, der blandt andet vil sænke dagpengesatsen til nyuddannede fra 12.018 kroner om måneden til 9514 kroner.

De sparede penge fra de unges dagpenge skal i stedet gå til at hæve dagpengesatsen til 23.000 kr. om måneden til ledige generelt i de tre første måneder af ledighedsperioden. Det er op til ca. 3.650 kr. mere, end ledige får i dag.

”Jeg er rigtig glad for, at vi med denne aftale styrker trygheden for lønmodtagerne ved at hæve den maksimale dagpengesats. Mig bekendt er det første gang siden 1970’erne, at vi investerer markant i vores dagpengesystem”, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtalt. 

Ud over en nedsættelse af dagpengesatsen for nyuddannede bliver dimittenders dagpengeperioden også halveret. Det skal være med til at øge arbejdsudbuddet med knap 8000 personer i 2025. Det er to tredjedele af de 12.000 personer, som hele reformaftalen ventes at øge arbejdsudbuddet med.

Kan påvirke opbakningen til hele dagpengesystemet

DM's formand, Camilla Gregersen, finder det godt, at dagpengene løftes i tre måneder for store grupper på arbejdsmarkedet. Men der er et alvorligt aber dabei.

”Det har vi arbejdet længe for. Jeg synes dog, at det er uklogt og ærgerligt, at det er de nyuddannede, der skal betale for det. Mange vil blive ramt hårdt. Jeg frygter også for konsekvensen for hele dagpengesystemet, hvis tilslutningen til det svækkes”, siger Camilla Gregersen.

Samme bekymring møder man hos Akademikerne, der ligefrem kalder aftalen ”ualmindelig dårlig”.

”Den rammer ikke alene rammer de tusinder af nyuddannede, der har brug for dimittendsatsen til at komme godt ind på arbejdsmarkedet. Det kommer også til at ramme det solidariske dagpengesystem som helhed”, udtaler Akademikernes nytiltrådte formand Lisbeth Lintz i en pressemeddelelse.

Hun påpeger, at rigtig mange melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, når de er nyuddannede, så de er forsikrede mod eventuel ledighed.

”Hvis ikke de kan få ordentlig hjælp, når de har brug for det, er jeg bekymret for, at de helt vælger dagpengesystemet fra”, udtaler Akademikernes formand.

Hos Fagbevægelses Hovedorganisation glæder man sig over, at dagpengene styrkes de tre første måneder af en ledighedsperiode.

”Dagpengene er blevet udhulet over mange år, og det er helt afgørende, at vi nu får en bedre dagpengesats i de første tre måneder. Det er vigtigt for at sikre opbakningen til dagpengesystemet. Trygheden er grundlaget i flexicurity-modellen, som er en stor styrke for Danmark”, udtaler formand Lizette Risgaard.

Hun understreger, at sænkelsen af dimittendsatsen ikke kommer fra den del af fagbevægelsen.

”Forslaget om en sænket dimittendsats er ikke groet i vores baghave, men det er trods alt positivt, at dimittendsatsen ikke sættes ned de første tre måneder”, siger Lizette Risgaard.

Bliver aftalen til noget?

Selvom regeringen har landet en ny aftale om at hæve dagpengene de tre første måneder for ledige, så er det ikke en aftale, de blå partier bakker op om.

Både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance vil nemlig blokere for den reformaftale, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik fredag, skriver Børsen.

Der hersker dermed en vis forvirring og usikkerhed om, hvorvidt reformaftalen af dagpengesystemet overhovedet kan gennemføres, før efter et nyt valg. Selvom Venstre faktisk bakker op om en lavere dimittendsats, så ønsker partiet ikke, at pengene herfra skal gå til at øge dagpengesatsen for ledige generelt i de tre første måneder.

”Der er jo et forlig (på dagpengeområdet, red.). Det vil sige, man skal være enige om, hvad pengene skal bruges til. Det er vi så ikke. På trods af det, har man alligevel valgt at lave en aftale mod bedre vidende. Det synes jeg er forkert, og jeg synes også, det er dumt”, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V) til Børsen.