Sådan reagerer dit pensionsselskab på Ruslands invasion af Ukraine: ”Det kan enten blive skidt eller meget skidt”

For et par dage siden blev Rusland sat i karantæne hos pensionskassen AkademikerPension. Nu bliver den russiske stat så helt ekskluderet.

”Invasionen af Ukraine er en klar og utvetydig overtrædelse af internationale love og regler og af vores politik for ansvarlige investeringer. Derfor er der ingen anden konsekvens end at ekskludere Rusland”, siger direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst.

Pensionskassen vil hurtigst muligt sælge alle russiske statsobligationer og aktier i russiske selskaber, hvor staten ejer mere end 50 procent af aktierne. I alt drejer det sig om investeringer for 304 millioner kroner, hvilket svarer til 0,2 procent af pensionskassens samlede portefølje.

”Ansvarlighed er en grundsten i vores investeringspolitik, og vi ønsker ganske enkelt ikke at investere i stater, som står bag grove brud på menneskerettighederne eller på internationale love og regler”, siger Jens Munch Holst.

Pengene fra de solgte obligationer og aktier skal geninvesteres i et andet såkaldt emerging market. Det er kort fortalt lande, der anses for at være inde i høj økonomisk vækst. Det kunne være lande som Indien, Brasilien, Tyrkiet, Mexico og Indonesien.

Krigen i Ukraine er uforudsigelig og udvikler sig fra time til time. Hvad gør I for at træffe hurtige, fornuftige beslutninger i sådan en situation, når der samtidig er tale om trecifrede millionbeløb?

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så må vi nok erkende, at spillet er kørt for en hurtig beslutning. Som verden ser ud nu med sanktioner, krig og et usikkert marked, burde vi have solgt fra for 14 dage siden, da vi først udtrykte kritik – hvis man ser det i bagklogskabens lys”, siger Jens Holst Munch.

Han taler dagligt sammen med AkademikerPensions finanschef og investeringschef om, hvad der sker på verdensmarkederne. Første gang en invasion fra Rusland kom på tale var for tre år siden – og lige siden har man vurderet, om Rusland overhovedet skulle være en del af investeringsporteføljen, fortæller han.

”Selv om vi havde tænkt over det scenarie, vi er i nu, havde vi nok en lidt for naiv tro på, at det ikke ville ske – at Putin ville agere rationelt. Det gjaldt også eksperter og politikere, tror jeg. Men vi tog fejl, og lige nu er vores opgave så at eksekvere bevidst og fornuftigt uden at panikke undervejs”.

Moskva har lukket for handlen på den russiske børs efter nogle meget voldsomme kursfald torsdag. Kan I overhovedet få solgt de her investeringer igen?

”Helt ærligt – vi ved det ikke. Men vi gør det, lige så snart vi kan og må. Og så må vi bare erkende, at vi kommer til at sælge skidtet med et tab”, siger Jens Holst Munch.

I frasælger aktier i de virksomheder, hvor den russiske stat ejer mindst 50 procent. Hvorfor har I lagt grænsen lige der?

”Det handler om, at det er den bestemmende indflydelse. Vi skal lægge snittet et eller andet sted, og det virker logisk. Samtidig er det også det, der er praktisk muligt lige nu. Man kunne forestille sig, at der findes russiske virksomheder, hvor ejerskabet er konstrueret på en måde, der skjuler de egentlige ejere, og som måske også burde sælges fra. Men det er svært for os at gennemskue og endnu sværere at dokumentere. Og så består langt det meste af vores portefølje af statsobligationer, og dem skiller vi os af med”, siger Jens Munch Holst.

Jeg er selv ved at vænne mig til at tanken om, at det her kommer til at koste på privatøkonomien i form af fx højere gaspriser, stigende renter, måske en større finanskrise. Er det også noget, jeg vil mærke konkret på min pensionsopsparing?

”Lige nu er der så mange usikre parametre, at det er svært at sige, hvor vi ender henne. Men jeg tror, der er ret klart, at økonomien i den kommende tid ender et sted, hvor det er skidt, eller hvor det er rigtig skidt. Hverken økonomien eller verden i det hele taget kommer til at blive den samme, som den var for 14 dage siden. Men hvad det kommer til at betyde for medlemmernes opsparing, er for tidligt at spå om endnu”.