Filosof gør byggevirksomhed bæredygtig

En filosof med speciale i paradokser i en produktionsvirksomhed, der laver moduler, man kan bygge huse af. Det lyder næsten som et paradoks i sig selv. Og den jobkonstellation lå da heller ikke lige til højrebenet, fortæller Thomas Sørensen – filosoffen, der nu bruger sine kompetencer som bæredygtighedsansvarlig i virksomhed BM Byggeindustri i Hobro.

Virksomheden blev for nylig blev tildelt Akademikerprisen, som uddeles af Akademikernes A-kasse, for arbejdet med at omstille til bæredygtigt byggeri.

”Som færdiguddannet tænkte jeg: Der er sgudda ingen, der kan bruge til noget, at jeg sidder i et hjørne og tænker store tanker. Men så kommer man ud i verden og oplever, at det godt kan skabe værdi”.

De dybe tanker kan skabe værdi, særlig når en organisation står i en omstilling. Det var situationen for BM Byggeindustri, som oplevede at kunder og omverden i stadig højere grad stillede krav og spørgsmål til bæredygtighed i byggeri og produktionen. Det betyder i første omgang, at en masse materialer skal vurderes i forhold til miljørigtigheden.

”Hvilken lim bruger vi? Hvilken maling? Hvilken fugemasse? Det var sådan noget, jeg brugte meget tid på at undersøge i starten, for der er sindssygt mange kemikalier i de ting. Det finder man ud af ved at kigge i produktbladene og undersøge, om man kan finde noget bedre. Men i den proces kommer man automatisk til at spørge, om det blot handler om den enkelte byggesag, eller om det er virksomheden som helhed, der skal være grønnere. Så begynder man at spørge: hvilken virksomhed er vi, hvor vil vi gerne hen? Og så er det, at filosoffen føler sig på hjemmebane”, siger Thomas Sørensen.

Ledte efter brancher under forandring

Det var en kombination af tilfælde, ledighed og ønske om et brancheskifte, der bragte ham ind i en produktionsvirksomhed. Han blev kandidat i anvendt filosofi og arbejdede med undervisning i nogle år uden helt at kunne bide sig fast. Og samtidig følte han et ønske om at lave noget andet og gøre en forskel på en anden måde.

”Så besluttede jeg simpelthen at finde en anden branche, og så gik jeg ledig i halvandet års tid, hvor jeg gik og snusede til forskellige områder og lurede på, hvor der var brug for en filosof. Hvilke brancher er under stor forandring og har brug for et sæt nye øjne og et hoved, der kan tænke radikale tanker?”

Gennembruddet kom i et aktiveringsforløb, hvor han i nogle måneder sad som projektleder hos en virksomhed, der ønskede at få målt CO2-aftrykket i deres byggerier, og efterfølgende fik han et barselsvikariat som ansvarlig for virksomhedens miljø- og arbejdsmiljø.

Bagefter blev Thomas Sørensen ledig igen. Men nu med den store forskel, at han kendte til byggefaget, dets udfordringer og ikke mindst det sprog, man bruger.

”I starten vidste jeg knap nok, hvad krydsfiner er for noget. Men efter 1½ år i byggebranchen lærer man lingoen. Så den første tid handlede om at lytte og lære, og når man så var på niveau, kunne man ligesom begynde at udforske og udfordre branchen”.

Thomas Sørensen tog selv kontakt og var i dialog med forskellige virksomheder om ansættelse, men nåede ikke at gøre brug af det, før han blev headhuntet til BM Byggeindustri, der i ansættelsesprocessen valgte ham foran adskillige byggefaglige, der til gengæld ikke havde hans lavpraktiske erfaring med miljøcertificeringer, som han havde arbejdet med på sin tidligere arbejdsplads.

”Når man har læst Hegel, er sådan en bog peanuts”

Ligesom der er miljøcertificeringer af vaskepulver og en masse andre dagligvarer, er der certificeringer, der dokumenterer, at byggematerialer er miljømæssigt forsvarlige. Og en af de helt grundlæggende egenskaber, som det kræver at arbejde med dette, er at man er god til at arbejde og forstå en masse kompliceret tekst.

”Med certificeringerne kommer der en regelbog. For svanemærket er regelbogen på 80 sider. For DGNB-certificeringen, som bruges inden for byggebranchen, er regelbogen 5-600 sider lang. Men når man har læst Hegel, er det peanuts at læse sådan en bog”, siger Thomas Sørensen.

Det kan virke ligetil at udskifte materialer i en produktion, men det er proces, der skal gribes an med en vis fingerspidsfornemmelse.

”Generelt er byggebranchen jo meget traditionel og ikke særlig lydhør over for forandringer. Man bygger stort set på samme måde, som man har gjort i 40 år. Men det er vigtigt, at alle forstår, hvorfor vi gør det her, og hvorfor bæredygtighed er vigtigt for vores overlevelse i den her branche. Jeg går ofte en tur i produktionen, for lige at tjekke at vi får brugt de rigtige produkter, og der har jeg nogle gode snakke med håndværkerne, hvor vi får vendt verdenssituationen og nogle fordomme om, hvad bæredygtighed er”.

Begrebsafklaring er vigtig ved forandringer

Når en organisation skal forandre sig, for eksempel i forhold til en grøn omstilling, kræver det nogle grundlæggende interne diskussioner og overvejelser. Og her er det, Thomas Sørensen oplever, at hans faglige ballast fra filosofistudiet kommer ham til gode.

”Begrebsafklaring er enormt vigtigt i en branche i forandring. Når virksomhedslederne skal sidde og diskutere: hvad er en god virksomhed? Jamen så må man første blive enige om, hvad man forstår ved ’god’? Så godt at have en filosofi med, der kan spørge: Taler vi om det samme? Kan vi bruge nogle andre ord, der gør det lettere at tale om? Det er banalt, men faktisk har det en betydning i forhold til ledelsens beslutninger”.

Det betyder ikke, at der er frit spil for Thomas Sørensens grønne forslag. Virksomheden skal være bæredygtig – og rentabel.

”Jeg er ansat til at gøre virksomheden grøn, så jeg giver jeg fuld gas og tænker overhovedet ikke på, hvad det koster. Derfor er svaret nogle gange: Fint nok, men det har vi overhovedet ikke råd til. Og sådan skal det også være. Det ville være en katastrofe, hvis jeg fik lov at bestemme alting”, siger han.

Thomas Sørensen kalder det selv ”opportunisme”, der førte ham fra filosofistudiet til BM Byggeindustri. Men vejen er ikke så lang, som den kan lyde, siger han og peger på projektet ’Det grønne rejsehold’, skabt af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, som giver nyuddannede kandidater fra mulighed for at få en opkvalificering indenfor grøn omstilling, cirkularitet og bæredygtig vækst.

”Man er nødt til at få noget branchekendskab. Så få et ben i Det grønne rejsehold eller kom ud i nogle erhvervspraktikker. Lær, lyt, og så kan man begynde at træde i karakter og vise de kompetencer, man kommer med.”