Faglige foreninger er udeladt fra udformning af ny læreruddannelse
Ingen af de faglige foreninger er inviteret med til at udarbejde fagbeskrivelser for den nye læreruddannelse. Det er ærgerligt for den faglige udvikling, at græsrødderne ikke bliver inddraget, mener Lars Stubbe Arndal, formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen.. © Foto: Hannah Arndal Rasmussen
Ministeriet har takket nej til de faglige foreninger, der ellers gerne ville bidrage til at udarbejde fagbeskrivelser for den nye læreruddannelse. ”Vi risikerer, at der bliver for lidt fokus på indhold og for meget på aftagerbehovet”, siger formanden for dansklærerne.
De faglige foreninger er ikke repræsenteret i de skrivegrupper, der lige nu er i gang med at sammensætte indholdet for den nye læreruddannelse. Ministeriet takkede nej, selv om faglige spydspidser fra samtlige foreninger tilbød deres ekspertise, i samme øjeblik den nye læreruddannelse blev vedtaget.
Den beslutning er svær at forstå, mener blandt andre Lars Stubbe Arndal, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen.
”Vi burde helt naturligt være med i det arbejde. Man har jo signaleret fra start, at medarbejderne skal inddrages mest muligt. Samtidig har vi ene og alene den interesse, at den faglige kvalitet skal være helt i top”, siger Lars Stubbe Arndal til sektormagasinet DM Professionshøjskoler.
Det er Børne- og Undervisningsministeriet, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter og Censorskabet for læreruddannelsen, der har indstillet en række faglige spydspidser til arbejdet i skrivegrupperne.
I en mail til DM Professionshøjskoler oplyser Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at den procedure indebærer, at der har deltaget to undervisere fra læreruddannelsen i langt de fleste faggrupper. Det er derfor styrelsens vurdering, at man er blevet godt dækket ind fagligt.
Det ærgrer mig virkelig, at græsrødderne ikke bliver inddraget tidligere i en proces, der er så vigtig for den faglige udvikling på læreruddannelsenLars Stubbe Arndal, formand. Dansklærerforeningen
Digitalt eller didaktisk fokus?
Heller ikke Lars Stubbe Arndal er i tvivl om, at der sidder dygtige fagfolk med ved bordet.
”Men mange af repræsentanterne er bundet af mandater, fx fra kommunerne, der er de kommende arbejdsgivere. Det kan sætte en retning for arbejdet, som måske ikke altid er til fagenes bedste”, vurderer Lars Stubbe Arndal.
Man løber fx den risiko, at de faglige grupper bliver mere optaget af at finde løsninger på akutte behov hos aftagerne end på et didaktisk kvalitetsløft.
”Vi havde her en chance for fx at tage nogle grundlæggende diskussioner af, hvad der er vigtigst: At kommende lærere bliver dygtige til digitale løsninger, eller at fagene udvikler sig bedst ved, at det didaktiske fundament bliver styrket”, forklarer Dansklærerforeningens sektionsformand.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har blandt andre Dansklærerforeningen, trods en invitation, ikke benyttet sig af muligheden for at sende input til de relevante skrivegrupper tidligt i processen. Til gengæld får de faglige foreninger en chance for at afgive høringssvar i februar, når udkast til fagbeskrivelserne sendes i offentlig høring. Det skriver styrelsen i en mail til DM Professionshøjskoler.
Det er en forbedring i forhold til seneste reform af læreruddannelsen i 2014, men det er stadig en postgang for sent, mener Lars Stubbe Arndal.
”Vi har ikke kunnet påvirke rammerne fra start, og nu skal vi afgive høringssvar på basis af et arbejde, hvor andre har sat en retning. Det ærgrer mig virkelig, at græsrødderne ikke bliver inddraget tidligere i en proces, der er så vigtig for den faglige udvikling på læreruddannelsen”, siger Lars Stubbe Arndal.
