4 ting går igen i museernes mange møgsager

Den danske kulturbranche kæmper stadig med et ledelsesproblem. I sidste uge kunne endnu en sag om dårligt arbejdsmiljø på museer så slutte sig til en stribe af kulturinstitutioner, hvor ansatte eller andre tilknyttede i løbet af de seneste år har klaget over interne problemer og udfordringer med ledelsen.

En tidligere medarbejder på Museum Jorn indgav nemlig en offentlig klage over museumsdirektør Jacob Thage, hvor den tidligere ansatte anklagede museumsdirektøren for at føre en ”syg kultur” på museet. 

Og Museum Jorn er bestemt ikke alene om at få luftet sine interne forhold i det offentlige rum. 

DM kunne sidste år fortælle, at museumsansatte i stor stil søger hjælp hos deres fagforeninger. I 2021 fik DM mindst én gang om måneden henvendelser fra medlemmer, der er ansat i museumsverdenen.

De seneste tyve år har dårlig ledelse og dysfunktionelle arbejdsmiljøer plaget de danske museer. Her er fire årsager til, at museerne ender i møgsager. 

1. Uro og kritik af en hierarkisk ledelse

Chikane, mobning, stress og grænseløs adfærd har været overskrifterne for det skandaløse arbejdsmiljø, der har plaget de danske museer, og som i langt de fleste tilfælde har haft museernes ledelse som hovedpersoner.

Museumsdirektør Erlend Høyersten forlod i juni måned sidste år, det aarhusianske kunstmuseum ARoS efter en ekstern advokatundersøgelse og adskillige klager fra museets medarbejdere, der berettede om fuldskab, sexisme og voldsom adfærd fra museumsdirektøren.

På Arken oplevede de ansatte, hvad de i et anonymt brev beskrev som ”direkte og indirekte trusler, manipulerende sprogbrug, straffende adfærd ved uenigheder, faglig umyndiggørelse, sexistiske bemærkninger, jokes om fyringer og sygdom, nedsættende kommentarer om andre medarbejdere og forsøg på manipulation for at splitte medarbejderne ad”.

Det psykisk terroriserende arbejdsmiljø resulterede i, at en af museets anklagede ledere fratrådte sin stilling.

Historier om ledere, der mobber og forfølger ansatte, som til sidst sygemelder sig eller siger op, har præget den danske museumsverden de seneste tyve år. I de fleste tilfælde kan lederen slet ikke genkende at have gjort noget som helst forkert. Udfaldet er ofte, at vedkommende til sidst skiftes ud.

2. Dårlig økonomi presser medarbejdere og ledelse

De danske museer har de seneste år, lidt under et enormt økonomisk pres. Coronapandemiens hårde nedlukninger af kulturlivet har kostet siden marts 2020 kostet dyrt i kassen og tæret på museernes ansatte og ledelser.

Det blev tydeligt i maj 2020, da Designmuseum Danmark så sig nødsaget til at fyre 48 medarbejdere. Museets direktør Anne-Louise Sommer fortalte dengang til Politiken, at museet havde en ”økonomi, der er fuldstændig ødelagt”.

Det var særligt medarbejdere i stillinger med direkte publikumskontakt, eksempelvis guider, billetsælgere og ekspedienter, der blev afskediget.

I sidste uge kunne museet så meddele, at de efter to års nedlukning, fyringer og en kæmpe renovering genåbner museet, men erkender samtidig, at nedlukningen har påvirket arbejdsmiljøet og personalegruppen betydeligt.

Tilbage i 2018 kostede en dårlig økonomi en voldsom fyringsrunde for Statens Naturhistoriske Museum medarbejderne pegede på, at det var ledelsen, der havde svigtet.

Tillidsrepræsentanter kritiserede ledelsen for ikke at have handlet i tide, og først efter den drastiske fyringsrunde, stod det klart, hvor slemt det stod til med museets økonomiske situation.

I en artikel til net-mediet Kulturmonitor udtalte formand for Organisationen Danske Museer (ODM) Flemming Just, at ODM ”…som udgangspunkt ikke mener, at skiftende og forskellige rammevilkår, museerne arbejder under, kan eller bør anvendes som tilfredsstillende forklaringsmodel for dårligt arbejdsmiljø eller dårlig ledelse”.

3. Museerne benytter konsulentbureauer til at kortlægge problemer

For at komme museernes dårlige arbejdsmiljø til livs, har en række af landets store museer, søgt ekstern hjælp fra konsulentbureauer, for at kortlægge de arbejdskulturelle problemer.

Konsulentbureauet Crecea blotlagde forrige år ledelsesproblemerne på det aarhusianske kunstmuseum ARoS, og året efter blev samme konsulentbureau hyret til at undersøge arbejdsforholdene på kunstmuseet Arken i Ishøj.

Begge museer ønskede, at der kom en uvildig instans udefra, der kunne se nærmere på de forhold, medarbejderne klagede over, og som i begge tilfælde resulterede i fyringer blandt museernes ledelse.

Begge museer involverede ligeledes Arbejdstilsynet i deres undersøgelser.

4. Whistleblowerordninger skal sikre bedre arbejdsmiljø

Regeringen besluttede i sommeren 2020, at alle statslige myndigheder og statsinstitutioner skulle have en whistleblowerordning senest pr 1. november 2020 for at understøtte tilliden til den offentlige sektor.

Formålet med ordningen er at sikre, at fejl og forsømmelser i den offentlige sektor (herunder museerne) bliver opdaget og håndteret – med henblik på at rette op på fejl og forsømmelser, men også for at sikre at de ikke gentager sig.

Ordningen blev udsat for hård kritik af blandt andet Transparency International Denmark for at have graverende fejl. Der mangler blandt andet en reel instruktion i, hvordan ordningen i det hele taget implementeres i en organisation.  

Kulturministeriets whistleblowerordning dækker departementets og ministerområdets i alt 21 statsinstitutioner, og indberetninger til ordningen kan for eksempel dreje sig om strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, samt grove, personalerelaterede konflikter på arbejdspladserne.