Tilbagegang bremset: Flere kvote 2-ansøgere vil læse sprog

Universiteternes sprogfag nyder godt af forårets rekordstore søgning til universiteterne via kvote 2.

De almene sprog, som omfatter både klassisk græsk, asienstudier samt de store europæiske sprog, har tilsammen fået 12 procent flere ansøgere end sidste år. I alt har 690 ansøgere angivet et eller flere sprog blandt deres prioriteter (se listen over alle uddannelser nederst i artiklen).

Tallene fremgår af en opgørelse, som uddannelses- og forskningsministeriet har lavet for DM Akademikerbladet. Ifølge opgørelsen er ansøgertallet til sprogfagene er tilbage på niveauet fra 2017.

Selv om det er for tidligt at sige noget om det endelige optag, håber RUC-rektor Hanne Leth, at kvote 2-søgningen peger i en positiv retning.

”Det er utroligt vigtigt, at vi får bremset de senere års fortsatte tilbagegang. Det har en kæmpe betydning for samhandel, for kulturudveksling og for nærheden til andre nationaliteter”, siger Hanne Leth, der var formand for en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, der arbejdede med anbefalinger til en national sprogstrategi.

Tydeligere jobmuligheder

Hanne Leth er bekymret over, at det endnu ikke lader til at have slået igennem i ansøgertallet, at man har etableret to sprogcentre – et i Østdanmark og et i Vestdanmark – og givet en særbevilling på 100 millioner til at løfte sprogindsatsen.

”Der er skabt nogle stærke fremmedsprogsnetværk og der investeres i gode projekter på tværs af sektorer og institutioner. Vi er langt fra i mål, og der skal uden tvivl ske mere for at give fremmedsprog bedre betingelser i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men forhåbentlig er det blevet tydeligere for de unge, at der også er mange typer af job at få med en kandidatuddannelse i tysk, fransk eller kinesisk”, siger Hanne Leth.

Virker sprogstrategien?

I 2017 var Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor i fransk ved KU, medforfatter til debatbogen Sprogløse verdensborgere - om en uddannelsespolitik der forsvandt. Et af problemerne for fagene dengang var den manglende samfundsmæssige anerkendelse af sprogfagenes betydning, argumenterede de to forfattere.

Siden er en politisk anerkendelse af problemet udmøntet i en national sprogstrategi, herunder oprettelsen af det Nationale Center for Fremmedsprog. Om det har ændret på situationen, er for tidligt at sige, mener KU-lektoren.

”Jeg ville være meget forsigtig med at tolke noget ud fra tallene i årets kvote 2-ansøgninger, og centrets aktiviteter skal lige ud og virke, inden man kan forvente en øget interesse på gymnasieniveau”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Miljøerne har fortsat en vigtig opgave med at forklare, hvad det er for en faglighed, der ligger i sprogfagenes særlige samspil mellem sproglige og kulturelle faktorer, forklarer hun.

”Sprogfagene repræsenterer på nogle måder en usynlig faglighed. Jeg plejer at sammenligne det med diplomatiet: Så længe det fungerer, er der ingen der rigtigt bemærker noget”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Studerende tager realistiske valg

Mens det går fremad med søgningen til de almene sprogfag, ser det knap så godt ud på de erhvervssproglige uddannelser. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse er der en mindre tilbagegang på fire procent i søgningen til dem.

Og kigger man fem år tilbage, er det samlede ansøgertal til erhvervssprogene i kvote 2 faldet med 75 procent - fra 823 ansøgere til 203.

Aalborg Universitet har modtaget 317 ansøgninger til sine tre sproguddannelser. Det er en halvering sammenlignet med 2017. Dekanen på AAU's humanistiske fakultet, Henrik Halkier, så selvfølgelig gerne, at flere ville læse sprog i Aalborg.

”Samtidig er det også vigtigt at være pragmatisk. De unge i dag er realistiske, når de vælger uddannelse, og de kan jo se, at vi har kæmpet med en betydelig ledighed blandt kandidater med hovedfag i engelsk”, forklarer Henrik Halkier.

Sidste år lukkede AAU to sproguddannelser, bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation på henholdsvis spansk og tysk. Uddannelserne tiltrak ikke nok studerende.

”Hvis jeg skal bruge årets kvote 2 som et pejlemærke, befinder vi os på et niveau nu, hvor vi fortsat kan bibeholde et stærkt fagligt miljø og drive gode uddannelser, hvor de studerende har en nærhed til deres underviser,” siger Henrik Halkier.

Det dalende ansøgertal kommer ikke til at betyde lukning af flere sproguddannelser i Aalborg, siger dekanen.

”Vi ligger stabilt på de store globale sprog, og det har vi tænkt os at blive ved med”.

Se udviklingen for alle sprogfag her