DM: Regeringen har de rette intentioner, men den forkerte metode

Regeringen har i dag præsenteret det politisk udspil "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund", der vil rykke 1.300 uddannelsespladser fra landets største byer og ud i resten af landet. 

"Regeringen ønsker et Danmark, hvor unge menneskers muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man bor i en af de største byer eller i resten af landet", lyder forklaringen i udspillet. 

Så langt er DM-formand Camilla Gregersen med. Hun deler regeringens ønske om, at unge ikke skal være tvunget til at flytte fra deres barndomsby, bare fordi de vil have en uddannelse. Alligevel er hun kritisk over for regeringens udspil om at fjerne uddannelser fra storbyerne. 

"Målet er rigtigt, men redskabet er forkert", siger Camilla Gregersen.

Et godt eksempel er er regeringens ønske om 10 procent færre uddannelsespladser i Danmarks største byer, mener hun.

"Regeringen vil reelt lavet et uddannelsesloft i de store byer. Derfor risikerer man faktisk, at færre unge vil tage en uddannelse, og det er et stort problem, når vi i forvejen har små ungdomsårgange. Vi skal uddannet flere unge, ikke færre".

Hvad er det, regeringen bør gøre anderledes i sit udspil?

"Regeringen vil have gode uddannelsestilbud i hele landet, og det er jeg helt med på. I stedet for at lukke uddannelser i storbyerne burde man fokusere på at starte nogle flere tilbud fra professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, og det kunne man gøre ved at give dem mere frihed. Lige nu er de ekstremt bundet af nogle rigide bekendtgørelser, som gør det svært at justere uddannelserne og give dem en skarp og attraktiv profil".

"Jeg frygter fyresedler og lukninger"

Camilla Gregersen er særligt bekymret for, hvad der sker med forsknings- og uddannelsesmiljøerne, hvis studiepladserne bliver fordelt rundt om i landet.

"På universiteterne er det helt afgørende at have stærke forskningsmiljøer, og det kræver altså at man samler kræfterne - ikke mindst for at kunne tiltrække internationale kapaciteter på området. Det vil blive udfordret, hvis man splitter de faglige miljøer for meget op. Jeg ser her heller ikke nogen god grund til, at man skal bryde de stærke faglige miljøer op, der er på professionshøjskolerne", siger Camilla Gregersen.

"Helt konkret er jeg bange for, at det her ender i fyresedler, lukkede uddannelser og et fatalt videnstab".

Så er det helt umuligt at lave gode uddannelser ude i landet?

"Nej, på ingen måde. Der er gode eksempler på, at det er lykkedes godt at lave mindre lokale uddannelsestilbud. For eksempel har professionshøjskolen Absalon lavet et samarbejde med lokale virksomheder, hvor uddannelsen er designet ud fra de behov, der er i området. Den tilgang kunne man godt sætte flere ressourcer af til, og man kunne i det hele taget styrke de regionale uddannelsesinstitutioner - uden at skære ned i de større byer", siger Camilla Gregersen.

"Problemet med udspillet er ikke, at man vil have uddannelser rundt om i landet, men at man vil begrænse uddannelser i de store byer. I København kan hver anden stilling som pædagog ikke besættes, fordi der er mangel på pædagoger, så hvorfor have færre studiepladser der? Det burde ikke være et nulsumsspil", siger hun.