Universiteter kalder Folketingets påtale for meningsløs og skadelig

Folketinget vedtog i går en bemærkelsesværdig påtale af landets universiteter.

I en kort tekst påbydes universiteternes ledelse at sikre, at der i forskningen “ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik".

Af uvisse grunde understreger teksten også, at "universiteterne oprindeligt er et særkende i Europa med rødder i middelalderen".

Indskærpelsen er meningsløs, mener formanden for universiteternes rektorer, Anders Bjarklev, der også er rektor på DTU.

"Vi ser vedtagelsen som et signal til universiteterne om at påse, at systemerne for kvalitetssikring fungerer. Men vi synes, at signalet er både overflødigt og ubegrundet. Vi er som ledelse meget bevidste om vores ansvar for at sikre den højest mulige kvalitet i forskningen, ligesom vi også er særdeles opmærksomme på vores ansvar for at stå værn om forskningsfriheden", siger han til DM Akademikerbladet. 

Bannerførerne for forslaget er Liberal Alliances Henrik Dahl og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der længe har kritiseret særligt migrations- og kønsforskning for at være venstredrejet, politiserende pseudoforskning.

Fra Folketingets talerstol udpegede Henrik Dahl islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet som "notorisk enøjet" og som en trussel mod fri forskning. Det skete med henvisning til en kritisk anmeldelse fra forskeren af bogen ”Islams forfaldne hus” i Information.

En kritik, der kort efter blev afvist af forskeren selv på Facebook.

"Det er barokt, at jeg skal udstilles på den måde med tre gange dumsmarte bemærkninger uden skygge af argumentation og ligefrem udnævnes til et problem for forskningen", skriver Jakob Skovgaard-Petersen selv.

"Det er ironisk, fordi jeg er en klassisk og empirisk orienteret forsker, der faktisk er ret kritisk over for en del nyere teori. Men mit felt er moderne islam, et felt som Dahl mener at kende og har stærke meninger om. Som også kritiske politikere i Folketinget slog fast, er dårlig forskning for Dahl nok i virkeligheden god forskning, som han ikke kan lide".

Forskere trækker sig fra debatten

Det er problematisk, at forskning bliver debatteret på den måde, der foregår i Folketinget i dag, mener formand for DM Camilla Gregersen.

”Jeg synes da, det er rigtig ærgerligt, at to folketingspolitikere på den måde bruger Folketingets talerstol til at udskamme forskere og deres forskning”, siger hun til DM Akademikerbladet.

 ”Vi ved, at mange forskere desværre allerede i dag fravælger at indgå i den offentlige debat med deres viden, fordi de frygter trusler og den hårde tone i debatten. Det er et stort problem, for vi har jo brug for deres viden og lyst til at kvalificere samfundsdebatten, og deres stemmer er med til at udvikle vores samfund”, skriver hun.

En undersøgelse fra DM viser, at en stor del af forskerne ved landets universiteter har valgt at trække sig fra den offentlige debat og ikke længere udtaler sig om emner, de har faglig indsigt i. Det skriver Forskerforum.

14 procent af de forskere, som har udtalt sig offentligt, har fået trusler eller negative reaktioner på deres private profiler på sociale medier. Professor emeritus Heine Andersen, der er ekspert i forskningsfrihed, giver politikerne en del af skylden.

Camilla Gregersen fortæller, at DM nu vil gå ind i sagen og har taget initiativ til at samle de akademiske råd på universiteterne til videre drøftelse.

”DM vil til enhver tid kæmpe for forskningsfrihed og ytringsfrihed. Der er allerede en stærk tradition for at afklare forskningens kvalitet og lødighed. Den skal vi fastholde og måske endda styrke ved at sikre ressourcer til kollegial kritik, fordi det afklarer forskningens kvalitet ud fra forskningsmæssige parametre – og ikke politiske”, siger Camilla Gregersen.

”Samtidig skal vi med stadighed styrke forskningsfriheden og forskeres lyst til at deltage i den offentlige debat. Der mener vi i DM, at universiteterne naturligvis spiller en stor rolle for at skabe en god ramme for, at forskerne kan deltage i den offentlige debat”.

Danske Universiteter: Overflødigt og ubegrundet

Anders Bjarklev fra Danske Universiteter mener, at Folketingets beslutning bygger på en række stærkt simplificerede antagelser omkring forskningen på universiteterne. Han genkender ikke de påstande, som blev fremført i debatten. 

"Selvfølgelig må man kritisere os, men den hårde tone på de sociale medier og nu også fra Folketingets talerstol kan få vores forskere til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat. Hele forskningsområder er blevet hængt ud på baggrund af påstande og anekdoter, der har manglet hold i realiteterne," siger Anders Bjarklev.

"Det vil være skidt nyt for både dansk forskning og den demokratiske samtale, hvis kontroversielle forskningsområder ikke kan berøres eller formidles, fordi den enkelte forsker frygter at havne i politisk udskamning", siger Anders Bjarklev.

Han frygter dog ikke, at vedtagelsen af forslaget kommer til at påvirke armslængdeprincippet på længere sigt.

"Jeg vil holde fast i den del af den fremsatte vedtagelse, hvor det fremgår, at politikerne lægger vægt på fri og kritisk tænkning. For det indebærer netop en frihed til at forske og formidle forskningsbaseret viden inden for kontroversielle eller omdiskuterede områder. Og så står der jo, at man anerkender forskningens selvregulerende systemer, hvilket alt andet lige må betyde, at forskningens kvalitet og lødighed skal vurderes af forskningssystemet selv og ikke fra Folketingets talerstol eller fra mediernes debatsider", skriver Anders Bjarklev.