Skuffelse over regeringsudspil: Grønthøsteren er tilbage

Professionshøjskolerne var blevet stillet andet end ”papirpenge” i udsigt forud for, at regeringen præsenterede sit udspil ”Tættere på – Flere uddannelser og stærkere lokalsamfund”.

Derfor er skuffelsen stor hos blandt andre Camilla Wang, der foruden at være rektor på Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland også er næstformand for Danske Professionshøjskoler.

”Vi har uddannelser i 38 forskellige byer, så det er i vores DNA at være til stede i hele Danmark. Vi havde indstillet os på at lave flere mindre uddannelser, men det har været under forudsætning af, at der fulgte nye penge med. I stedet kan vi nu konstatere, at grønthøsteren er tilbage”, siger Camilla Wang.

Hun henviser til et økonominotat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der beskriver udgiftsprofilen i regeringens forslag. Af notatet fremgår det, at finansieringen af udflytningerne skal findes disse tre steder:

• På provenuet fra de engelsksprogede studerende, som der skal optages færre af 
• På budgettet for markedsføring
• På konsulentydelser

”Når regeringen hævder, at finansieringen følger med, er det ikke nye penge. Pengene skal tages fra andre poster på professionshøjskolernes egne budgetter. Det er omprioriteringsbidraget om igen”, lyder vurderingen fra Danske Professionshøjskolers næstformand.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh opererer regeringens finansieringsplan med et ”minus-regnestykke”.

”Markedsføringsudgifter og konsulentydelser er ikke udgifter, som institutionerne får konkrete bevillinger til, så de besparelser er papirpenge, der er opfundet til lejligheden”, siger Per Nikolaj Bukh.

Den eneste reelle besparelse i planen kan opstå, hvis uddannelserne lukker et engelsksproget hold eller to og fyrer underviserne, fordi der kommer færre studerende hertil fra udlandet, uddyber han.

”Der er måske også noget at hente, hvis man bremser forbruget af agenter til studenterrekruttering i udlandet, men uanset hvad er det langt fra tilstrækkeligt til at løfte finansieringen af 25 nye udbud. Små uddannelser er langt dyrere at drive end uddannelser, der samler store hold på campusser”, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Et retfærdigt uddannelsespolitisk danmarkskort

Med sin finansieringsplan af ’Tættere På’-udspillet har regeringen kun gjort det, den allerede lovede inden valget. Det siger Bjørn Brandenborg, der er Socialdemokratiets ordfører for forskning og uddannelse.

”S sparer ikke på uddannelse. Men det har hele tiden været vores holdning, at konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner er noget af det dummeste, man kan bruge penge på. Derfor kræver vi, at en del af markedsføringsudgiften bliver brugt på at lave uddannelser i stedet”, siger Bjørn Brandenborg.

Efter planen skal budgettet til markedsføring på alle uddannelser, både videregående og gymnasiale, beskæres med 1,2 milliarder frem mod 2027. Men der vil stadig være økonomi til at holde åbent hus-arrangementer og studiemesser, siger ordføreren.

”Vi fjerner ikke det hele, og meget kan indhentes, hvis vi styrker vejledningen af de unge,” mener Bjørn Brandenborg.

Det er vigtigt, at unge skal kan tage en uddannelse i nærheden af, hvor de allerede bor, understreger han.

”Resultatet skal være et mere retfærdigt uddannelsespolitisk Danmarkskort. Derfor fordobler vi tilskuddene til de decentrale udbud, og vi belønner de institutioner, der bidrager til, at vi kan opdyrke nye studiemiljøer uden for de store byer”, siger Bjørn Brandenborg.

Information er nødvendig

At der skulle ligge en særlig belønning i ’Tættere på’-udspillet har Danske Professionshøjskolers næstformand Camilla Wang mere end svært ved at få øje på.

”Vi har haft fem år med toprocentsbesparelser, der har skåret mange millioner væk fra vores uddannelser og studerende. Den her plan læser jeg som omprioriteringsbidrag version 2.0”, siger hun. 

Hendes egen institution, Absalon, havde ved sidste opgørelse i 2019 et markedsføringsbudget på cirka 1,3 millioner kroner. Pengene blev brugt til studiestartsmesser, åbent hus-arrangementer, studiepraktikker og annoncer om info-arrangementer i lokale ugeaviser.

Når en ny pædagoguddannelse ifølge S-regeringens plan skal startes op i Holbæk, bliver informationskampagner også nødvendige, vurderer Camilla Wang.

”Vi kæmper med alle andre uddannelser om at tiltrække færre og færre unge. Vi tror på, at det fx i Holbæk er muligt at rekruttere nye pædagogstuderende, som vi ellers ikke ville have nået, men de skal jo vide, at vi kommer”, siger Camilla Wang.

Længere tid end til næste kommunalvalg

Både Absalon og andre professionshøjskoler ved af erfaring, hvad der trækker en ny uddannelse godt i gang.

”Det gør interesserede unge, engagement fra lokale virksomheder og kommuner samt uddannelser, der er skræddersyede til områdets behov. Men at skabe et attraktivt uddannelsesmiljø, som fx omkring diplomingeniørerne i Kalundborg, kommer med en pris”, fastslår Camilla Wang.

En reel regional uddannelsesdækning vil, udover ekstra finansiering, kræve både tålmodighed og længere tid end til næste kommunalvalg. Til gengæld kan regeringens udflytningsplan heller ikke nå at slå fejl inden november, påpeger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra AAU.

”Det er en sympatisk tanke, at der skal være ungdomsliv og uddannelsesmiljøer i hver en provinsby. Men det kræver investeringer, der langt overgår det, som regeringen lægger op til, hvis der skal etableres attraktive campusser med det fornødne udstyr. Og ikke mindst koster det at tiltrække dygtige medarbejdere og fastholde dem i mindre faglige miljøer”, siger Per Nikolaj Bukh.

I det hele taget undrer det ham, at regeringen sætter så meget prestige ind på at tvinge en udflytning af uddannelser igennem, når andre problemer står i kø.

”Der er en del kommuner, der knap nok eller slet ikke har økonomi til at løse de helt basale serviceopgaver. Det burde man måske kigge på før noget andet”, siger Per Nikolaj Bukh.