Overblik: Her er politikernes uddannelsesplan

Massefyringer, færre undervisningstimer og dårligere forskning.

Fagfolk, uddannelsesledere og studerende har over en bred kam advaret regeringen mod at nedlægge 10 procent af landets studiepladser i de store byer uden videre. Og det lader til, at de politiske partier i nogen grad har lyttet til indvendingerne.

I hvert fald er omfanget sænket til "5-10 procent" og og mindre for uddannelser med hovedcampus uden for de store byer, og der er lagt op til mere inddragelse af uddannelsesinstitutionerne, end regeringen ellers har ønsket. Nedlæggelsen og udflytningen af uddannelsespladser skal nu ske frem mod 2030 og udmøntes i samarbejde med uddannelseinstitutionerne.

Det kan ses i den politiske aftale, som alle Folketingets partier - undtagen Radikale Venstre og Liberal Alliance - er blevet enige om natten til fredag. Aftalen lyder overordnet, at der skal oprettes 1.000 nye studiepladser og flyttes 1.000. Se den fulde liste nederst i artiklen.

• Region Hovedstaden får 150 nye og 500-550 udflyttede pladser
• Region Sjælland får 300 nye pladser i Region Sjælland
• Region Syddanmark får 230 nye og 100-150 udflyttede pladser
• Region Midtjylland får 220 nye og 150-200 udflyttede pladser
• Region Nordjylland får 100 nye og 150-200 udflyttede pladser

Der skal nu udarbejdes en særskilt plan for, hvordan målsætningen om "udflytning eller nedskalering" kan indfries. Der skal laves særskilte planer for henholdsvis universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime institutioner og kunstneriske institutioner.

To gange om året skal politikerne forelægges "en status på, hvor mange pladser, der bliver udflyttet/nyoprettet på de fire store velfærdsuddannelser uden for de største byer", lyder aftalen. Og hvis uddannelserne "ikke følger den politiske intention i initiativet, vil aftalepartierne drøfte behovet for at begrænse en andel i optaget".

Aftalen lyder desuden, at uddannelses- og forskningsministeren nu skal "facilitere en inddragende proces med uddannelsesinstitutionerne" og det skal ske under "hensyn til etableringen af praktikpladser og arbejdsmarkedets behov".

DM: Aftalen er stærkt underfinansieret

DM-formand Camilla Gregersen er glad for, at der er blødet op på kravet om at nedlægge 10 procent af studiepladserne uden videre, men er fortsat kritisk over for planerne.

"Jeg er stærkt bekymret for økonomien i aftalen. Der er kommet lidt flere penge på bordet under forhandlingerne, men det er fortsat alt for få midler, der er afsat til et etablere og drive uddannelser nye steder. Når aftalen er underfinansieret, kommer det til at gå ud over uddannelsernes kvalitet, og på universitetsområdet vil det få den konsekvens, at en række vigtige uddannelser bliver enten udhulet eller må lukke", siger Camilla Gregersen.

"Jeg så allerhelst, at man styrkede uddannelsesstederne, og at man satte ind på at få flere til at tage en uddannelse fremfor kun at flytte rundt på uddannelserne. Det er mere end hver femte unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, og det er det store problem"; siger hun.

Ministeren: En aftale, der peger langt ind i fremtiden

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er glad for aftalen og mener, den peger langt ind i fremtiden, fordi der er et bredt politisk flertal bag den.

Det fortalte ministeren på et såkaldt ”doorstep” pressemøde i Uddannelses- og forskningsministeriet fredag formiddag, hvor aftalen blev præsenteret af forligspartierne efter nattens forhandlinger.

”Jeg tror, at aftalen er et afgørende skridt for uddannelsespolitik i Danmark”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ministeren understreger, at det grundlæggende har været afgørende at fremtidssikre det fremtidige uddannelseslandskab. Regeringen vil ikke bare oprette uddannelser uden at ændre på det strukturelle setup.

”Med denne øvelse følger vi denne sædvanlige proces, at uddannelser først godkendes, hvis der er et beskæftigelsesbehov og studerende til det. De vurderinger skal stadig foretages”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Bliver det nu med udrykning af uddannelser nu endnu sværere at komme ind på de populære uddannelser i storbyen i fremtiden?

”Vi ser gerne, at uddannelser med stort optag spredes ud i landet, og det går vi ind med åbne øjne for. I dag flytter folk på tværs af Danmark og ind til de største byer for at studere. Vi vil meget gerne, at også dem, der ikke har lysten til det eller kan det, også får mulighed for at læse en uddannelse nær dem i fremtiden”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Rigide krav om automatlukninger af uddannelser droppes

For SF har det været essentielt, at der kommer flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer, men også at der kommer et regionalt taxameter.

”Det har vi fået. Vi har også fået lavet den rigide automatlukning af uddannelser om og med udrykning af færre uddannelser, end der var lagt op til”, siger SF’s forskningsordfører Astrid Carøe.  

Enhedslistens forskningsordfører Pernille Skipper påpeger, at partiet har kæmpet hårdt for at komme af med markedsføringsbesparelser og er glad for, at det er sket.

”For os er der en målsætning om flere uddannelser uden for de store byer, men at det sker uden rigide krav, som vil medføre blodbad på vores uddannelser, og i et samarbejde med vores institutioner. Det håber vi kan være med til at skabe mere lighed i vores samfund” siger Pernille Skipper.

Venstre ville gerne have investeret flere penge i opgaven med at udflytte uddannelser, men det ønskede regeringen og støttepartierne ikke, påpeger uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs.

Venstre ønsker bl.a. 25 mio. kr. i startkapital til nye uddannelser, ligesom partiet ønsker, at der afsættes 50 mio. kr. til udvikling af universitetsuddannelser.

”Unge uden for de store byer skal også have gode og attraktive forhold for at uddanne sig. Det er vi gået ind til forhandlingerne fr at sikre, og vi er kommet et godt stykke af vejen, men vi er ikke kommet helt i mål endnu, og det vil vi arbejde på sker”, siger uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs.