Sexchikane på danske universiter: ”Jeg håber, at nogen står frem og starter den lavine”

3-4 anmeldte og behandlede sager om sexisme og krænkelser. Det er, hvad der typisk har været på hvert enkelt af landets universiteter fra 2018 til 2020. Det viser en ny rundspørge fra Magisterbladet til landets otte universiteter.

Anmeldelserne er kommet i perioden efter, at #metoo for alvor startede debatten om mangel på ligestilling og krænkelser. En debat, der blev sparket yderligere i gang i Denmark i august 2020, da X-faktor vært Sofie Linde stod frem på Zulu Comedy Galla og fortalte om personlige krænkelser i DR.

Men det er kun toppen af isbjerget, siger Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for akademikerne på Aarhus Universitet. 

”Jeg er helt overbevist om, at der er et stort mørketal, når det gælder omfanget af sexisme og krænkelser på universiteterne. Begynder man at grave i dette her, vil man finde ud af, at problemet er langt større”, siger Olav W. Bertelsen og pointerer: 

”Jeg håber, at nogen kunne stå frem og starte den lavine, som vi har set indenfor mediebranchen de seneste uger. Vi skal have beretninger frem, så vi kan få taget fat i sagerne og lavet nogle normer”.

At studerende ved landets universiteter oplever sexisme, sexchikane og krænkelser blev allerede fastslået tilbage i 2018 i en stor undersøgelse som Danske Universiteter lavede sammen med Danske Studerende Fællesråd (DSF). Få måneder forinden havde Magisterbladet lavet en rundspørge på universiteterne, som viste at studerede både oplever krænkelser på deres studiejob og på universiteterne.

For eksempel havde 11 procent af de 1.017 studerende i undersøgelsen oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens 8 procent havde oplevet lignende på studiet.

Dengang lovede universiteterne handling. Men hvad er der så sket siden?  

Universiteterne har de seneste to år typisk udformet politikker, lavet oplysningskampagner eller særlige digitale indgange til intranet til klager, men der har været meget få anmeldte sager de seneste tre år.

For eksempel har:

• Syddansk Universitet haft fire anmeldte sager siden 2018 - tre sager mellem ansatte og en sag mellem en ansat og en studerende.
• IT Universitetet har også haft tre anmeldte sager – en sag var mellem ansatte, en sag mellem studerende og en sag mellem studerende og ansatte. Ingen af sagerne er ledt til advarsler, bortvisninger eller afskedigelser. 
• Aalborg Universitet har haft én disciplinærsag om sexchikane eller seksuel krænkelse mod en medarbejder og to sager mod studerende.

Olav W. Bertelsen fortæller, at han selv har været vidne til episoder og forløb på universiteterne, som er gået langt over grænsen for, hvad der burde være tilladt.

Der var ikke tale om decideret misbrug og tvang, men opførsel, som der klart skulle tages afstand fra - uden at det ren faktisk skete. 

”På mit eget forskningsområde deltog jeg i mange år i et internationalt sommerseminar, hvor der altid var nogen bestemte professorer, som slog sig løs og forsøgte at ”score” de ph.d.-studerende. De var meget utilslørede i deres hensigter på måder, hvor jeg med denne nye fokus på sexisme og krænkelser i dag tænker, hvorfor sagde vi andre ikke til dem, at det skulle de omgående holde op med”. 

Rektor er ikke blind for sexisme og chikane på universitetet

Rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johansen udtaler, at han ikke er blind for, at der foregår sexisme og sexchikane på universitetet.

”Vi adskiller os ikke væsentligt fra de arbejdspladser, hvor vi de sidste uger har hørt de mange kedelige historier fra”, siger Per Michael Johansen til Magisterbladet.

Han fortæller, at AAU har lavet en række tiltag for at forsøge at komme problemet til livs. AAU har blandt andet opstillet retningslinjer, hvor man henviser både ansatte og studerende til, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever krænkelser.

For 1,5 år siden lavede AAU en stor oplysningskampagne om krænkende adfærd rettet mod de studerende. Studievejledere har været på kursusforløb for at blive bedre rustet til at håndtere problematikken, og rektoren selv har drøftet #metoo-problematikken med ansatte og HR.

”Vores HR-folk skal nu undersøge, hvordan dette prækære emne kan komme ind i vores trivselsundersøgelser, for de spørgsmål, vi har i dag om dette emne, er ikke specifikke nok”, siger han.

Stort mørketal på området

Aalborg Universitet har i perioden 2018 til 2020 haft én disciplinærsag om sexchikane eller seksuel krænkelse mod en medarbejder og to mod studerende. AAU-rektoren er dog ikke i tvivl om, at der er et stort mørketal når det gælder, hvor udbredt sexisme og krænkelser er, men at det er svært at vide, hvor stort det tal er.

”Men jeg udleder af de sager, vi har set fra for eksempel medieverdenen og sundhedsvæsenet, at der er fællestræk: Der, hvor der er et asymmetriske magtforhold mellem for eksempel en ansat og en chef, som har indflydelse på en ansats videre karriereforløb, ser vi især problemer med sexisme og krænkelser. Og det asymmetriske magtforhold har vi også i på universiteterne mellem for eksempel undervisere og studerende. Så jeg vil tro, at vi vil se sager fra universitetsverdenen, der viser det samme mønster”, siger Per Michael Johansen.

Han understreger, at det er afgørende, at ansatte har tillid til, at universitetets ledelse agerer på de sager, der opstår, når ledelsen bliver bekendt med dem.

”Uden den tillid, kommer en anmeldelse til ugunst for anmelderen. På AAU har vi nultolerance overfor sexisme og chikane. Det skal håndteres med bestemthed, og vi skal slå benhårdt ned på de sager, der måtte være, uden det får negative konsekvenser for dem, som anmelder krænkende adfærd”, siger Per Michael Johansen.

Problemet er meget komplekst

Olav W. Bertelsen understreger, at problemer med sexisme og krænkelser blandt ansatte på universiteterne er meget komplekst.

Det er hans indtryk, at ledelsen på universiteterne egentlig er interesserede nok i, at der bliver ordnede forhold, og at der bliver taget hånd om problemer med sexisme og krænkelser blandt ansatte og studerende.

”Men vi mangler de rigtige værktøjer. Man ved ikke, hvordan man skal angribe det. Problemernes omfang gentages rituelt hvert år. Tallene ser ikke store ud på papiret i APV’erne, men problemets omfang og form er ikke detaljeret beskrevet, og man ønsker ikke at undersøge det nærmere eller kommer med konkrete bud på, hvordan det skal udryddes”, siger Olav W. Bertelsen. 

Han synes, der som minimum burde være en tydelig politik for seksuelle relationer mellem ansatte på universitetet - særligt op og ned i autoritetshierarkiet. 

”Forskningsområdet er ekstremt kompetitivt, og karrierevejene og magtstrukturen meget snævre, ligesom man ser det i teater- og skuespilbranchen, så man må regne med, at problemet med sexisme og krænkelser er lige så stort på universiteterne, som man hører om fra de brancher”, siger Olav W. Bertelsen.