Prorektor: Det er for farligt at vise Muhammed-tegninger i Folkeskolen

Toplederne på to af landets pædagogiske uddannelsesinstitutioner er uenige om, hvorvidt det skal være op til den enkelte underviser at bruge fx Jyllands-Postens karrikatur-tegninger af profeten Muhammed i undervisningen i folkeskolen eller på læreruddannelsen.

I sidste uge sagde rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann, at ledelsen ikke skal blande sig i, om tegningerne indgår i en undervisers i pensum eller ej, men at vold og intimidering ikke må diktere pædagogikken på landets uddannelsesinstitutioner.

Men den holdning er for abstrakt og intellektuel. Det mener prorektor for UC Syd, Alexander von Oettingen.

”Man kan sagtens undervise i ytringsfrihed og demokrati uden at vise alt. Jeg kan frygte, at vi potentielt sætter liv på spil i folkeskolen, hvor vi underviser umyndige børn”, siger Alexander von Oettingen.

Letkøbt argument i højspændt situation

Vi kan ikke tage debatten uden at skelne imellem, hvad der foregår på professionshøjskolerne, og hvordan man underviser børn i folkeskolen, mener Alexander von Oettingen.

”Det er frygteligt, at en professionshøjskolelektor er blevet truet, fordi hun forsvarer sin ytringsfrihed. Det hører ingen steder hjemme. Voksne mennesker skal kunne diskutere demokrati og dannelse på en videnskabelig baggrund uden at lægge bånd på sig selv. Ingen tvivl om det”, fastslår prorektoren.

Til gengæld mener han, at det i den nuværende højspændte situationer er for letkøbt at overlade til den enkelte folkeskolelærer at beslutte, om vedkommende vil bruge karrikaturtegningerne eller ej.

”Når vi ved, at det krænker nogen – og det ved vi, at tegningerne gør - og vi ved, det er livsfarligt, og vi skal tænke på at beskytte børn, så er min holdning: Lad være. Den diskurs vi har i samfundet lige nu, skal føres i det politiske rum og ikke i folkeskolens klasseværelse”, siger Alexander von Oettingen.

De har ledelsens urokkelige støtte

Stefan Hermann holdt tale den 25. oktober ved en mindehøjtidelighed for den franske gymnasielærer Samuel Paty, der blev dræbt efter at have vist tegninger af Muhammed i sin undervisning.

Højtideligheden var samtidig en demonstration for ytringsfriheden på Christiansborg Slotsplads. I sin tale henviste Stefan Hermann til den konkrete sag fra sin egen institution, hvor en lektor har modtaget trusler og hadbeskeder, fordi hun insisterede på selv at ville vælge sine materialer.

”Hun og alle Københavns Professionshøjskoles medarbejdere skal vide, at de har ledelsens urokkelige støtte til at lade sig lede af oplysning og pædagogik, og aldrig af frygt eller behagesyge”, sagde Stefan Hermann blandt andet til de fremmødte.

Og derfor er Alexander Von Oettingen også galt afmarcheret, så længe tegningerne alene bruges med faglige formål. Det skriver Stefan Hermann i en mail til Magisterbladet.

”Det handler om at se eleven og den studerende som borger. Der er en enorm frihed i, at man i skolen ikke reduceres til køn, religion, social baggrund etc.", skriver Stefan Hermann.

Det indebærer ikke påbud om at vise satiretegningerne eller lade være, men at underviserne har friheden til at oplyse og danne, fortsætter KP´s rektor.

"Tegningerne må aldrig optræde med henblik på at håne eller nedgøre, ligesom skolen til enhver tid skal bekæmpe diskrimination på baggrund af køn, religion etc. Omvendt skal elever og studerende også lære at stå i dissens på en skikkelig måde. Det er til tider fuld af ubehag, men det opnås næppe alene gennem malplaceret hensyntagen til deres partikulære identiteter”, skriver Stefan Hermann.

Det standpunkt er nok politisk korrekt, men ikke nødvendigvis pædagogisk korrekt, anfører Alexander von Oettingen.

”I teorien er det jo rigtigt, men både folkeskoleelever og professionshøjskolestuderende er konkrete mennesker, der møder op med hver deres køn, kultur, holdning og religion. Ytringsfrihed kan godt være respektfuld og ytre sig ved, at man ikke viser alt og ikke siger alt, selv om man godt må”, siger von Oettingen.