"Befriende tal": De fleste nyuddannede får ikke job på deres viden, men deres metode

Det er ikke kun den dybe viden fra kurset i Kognitive kommunikationsforstyrrelser efter erhvervet hjerneskade på kandidatuddannelsen i Nordiske Studier og Sprogvidenskab eller Yeast Physiology and Applications på biokemi, der skaffer dig det første job som nyuddannet akademiker. 

Det er faktisk oftere de generelle kompetencer, du som akademiker erhverver dig over en bred kam i løbet af uddannelsen. Det viser en undersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager, der netop har udgivet sin årlige rekrutteringsanalyse.

Her svarer 55 procent af de adspurgte virksomheder, der har ansat en nyuddannet akademiker, at det skete på baggrund af vedkommendes generelle akademiske kompetencer, for eksempel inden for "analyse, research m.m.".

45 procent ansatte dog på baggrund af specialistviden, så fordelingen er ret lige. Men det overrasker direktør Morten Ballisager, at specialistviden ikke er den dominerende indgang til en akademisk stilling.

”Det er et stort vink med en vognstang til de jobsøgende: Det er ikke bare din dybe specialviden, du får job på. Det er i stedet de metoder, som du får med fra den videregående uddannelser – og som du får på tværs af uddannelser ikke mindst”, siger Morten Ballisager.

”Mit bud er, at det handler om, at akademikere er stærke til at lave business intelligence - for at sige det i en moderne term. Altså til at indsamle data, kurere og vurdere det og på den baggrund finde sammenhænge, som er til gavn for virksomhederne. Det er evnen til at lave kritisk analyse, der er afgørende for virksomhederne. Til at være virksomhedens kritiske stemme, der spørger: Hvor ved vi det her fra? Hvad kan vi gøre anderledes?”

I DM's afdeling for arbejdsliv og karriere genkender man tendensen.

”Hvis man har brug for specialister, vil man nogle gange være mere tilbøjelig til at kigge efter folk, der har arbejdet med området i nogle år, hvor de har fået erfaring med at sætte deres specialviden i spil”, siger konsulent Gitte Grønkær Svendsen.

For den enkelte dimittend vil der også være stor forskel på, om man bliver mødt med krav om primært generelle kompetencer eller specialistkompetencer i de stillinger, man går efter, mener hun.

"Nogle kandidater kommer fra uddannelser, som retter sig mod et bestemt fagligt område som fx kunstfagene, pædagogik eller sprogfagene, og vil gerne bruge det de kan i jobs, der kræver dyb fagviden på lige præcis deres område. Mens andre kandidater, fx antropologer, sociologer og filosoffer i højere grad vil være kvalificerede til jobs, der kræver en særlig metodisk tilgang og en mere generel teoretisk forståelse af et felt, som kan omsættes i en lang række brancher. Det er dog langt fra kun uddannelsesbaggrunden, der betyder noget som nyuddannet. Mange har jo samtidig haft relevante studiejobs, som også er med til at forme deres kompetenceprofil”, siger Gitte Grønkær Svendsen.

Tendensen til at ansætte akademikere på deres generelle faglighed gælder ikke kun humanister, men også naturvidenskabelige kandidater, pointerer Morten Ballisager.

"Det kan være kemikere og fysikere, der bliver ansat i en bankvirksomhed, fordi de er gode til at arbejde med store datasæt”.

Den akademiske nysgerrighed er eftertragtet

En afgørende egenskab for akademikere er den kritiske sans, som en lang videregående uddannelse udvikler, mener Morten Ballisager.

”En videregående uddannelse skærper din nysgerrighed. Fra arbejdsgivernes synspunkt er den nysgerrighed sindssygt vigtig at få med ind i en organisation, fordi det er den, der skaber udvikling”, siger han.

”I sidste ende er den specifikke uddannelse ikke så vigtig for dit endelige job, som man ofte går og tror. Din karriere ender tit et helt andet sted, end du begyndte med på første semester af universitetet”.

Ballisagers pointe er, at der langt fra er en 1:1 relation mellem det, vi bliver uddannet til, og det, som arbejdsmarkedet har behov for. Og det er ikke nogen dårlig ting, mener han.

”De her tal er en lille smule befriende for de unge mennesker, som kan føle, at valget af uddannelse er meget afgørende for deres fremtid. Det er ikke uddannelsens navn, men det, du interesserer dig for og engagerer dig i, der bestemmer, hvad du ender med at lave”, siger Morten Ballisager.

Læs på lektien, når du skal sælge dine generelle kompetencer

Grundlæggende er generelle kompetencer vigtige i de fleste job, men det er ikke altid nemt at sælge sig selv på det i jobsøgningen, forklarer Gitte Grønkær Svendsen.

”Det kan være svært for nyuddannede at bruge til noget, når de får at vide, at generalistkompetencer er vigtige. For hvad vil det egentlig sige helt konkret?".

DM's karrierekonsulenter skelner mellem to former for generelle kompetencer:

• De kompetencer, der knytter sig til en bestemt jobfunktion eller rolle
  For eksempel vil jobbet som fuldmægtig i en statslig styrelse kræve generelle kompetencer, der er nyttige i politisk betjening, for eksempel er det vigtigt, at du er god til at spørge ind og afkode, hvad der helt præcist kræves i et godt beslutningsoplæg. Og du skal både have styr på dit stof, dine modtageres interesser og beslutningsprocessen, hvis du skal kunne skære det til på den rigtige måde.
  
  Derimod kræver jobbet som fx kulturformidler nogle andre kompetencer, her skal du tit være dygtig til at gå i dialog med brugerne, spotte nye strømninger, og analysere brugerdata og besøgstal, når du skal være med til at udvikle og markedsføre et relevant og skarpt program for det hus, du er en del af.
  
  
• De kompetencer, der er vigtige på alle arbejdspladser
  Det er universelt, at du skal være god til at samarbejde, dvs. bygge gode relationer, skabe tillid og være nysgerrig på dine kolleger. Det er også vigtigt, at du forstår, hvor din organisation er på vej hen, for at du kan koble dig på jeres fælles strategi og retning og bidrage på en relevant måde nu og i fremtiden. Man skal tit kunne arbejde tværfagligt og være god til at bede om feedback. Og så er en god it-forståelse altid godt. Hvis du har noget af det med fra et studiejob, så sørg for at vise det. Ligesom det er vigtigt at få sagt, hvorfor du er engageret i lige netop det, denne her organisation er sat i verden for.

Og hvordan finder man så ud af, hvad de bestemte jobtyper kræver af generelle kompetencer?

”Som jobsøgende må man lave sine lektier og undersøge, hvad det er for en stilling, man søger. Find ud af alt det, du kan om det sted, du søger: Hvilken type folk er ansat i forvejen? Hvad er der fokus på lige nu i denne branche? Hvilke nye projekter er på vej? Det sidste er også den slags, der er værd at spørge om, hvis man ringer på et jobopslag. Brug også os i rådgivningen i DM, og dem du kender, der er ansat lignende steder”, siger Gitte Grønkær Svendsen.