6 ud af 10 magistre bruger opsparing under ledighed

Halvdelen af alle ledige på dagpenge må få hjælp fra familie og venner, og en tredjedel må endda spare på børnenes personlige pleje for at få pengene til at række.

Det viser en ny undersøgelse fra Danske A-kasser, som 4.500 dagpengemodtagere har deltaget i.

69 procent i undersøgelsen fortæller, at de må spare på mad og dagligvarer, mens 53 pct. med hjemmeboende børn oplyser, at de i nogen eller høj grad må spare på børns sociale aktiviteter som fødselsdage eller fritidsaktiviteter, fordi de er ledige.

Undersøgelsen viser samtidig, at mange dagpengemodtagere forlader sig på økonomisk hjælp fra familie og venner, ligesom en del må låne penge eller bruge af egen opsparing for at få økonomien til at hænge sammen.

For eksempel siger 23 procent af magistrene i undersøgelsen, at de har optaget lån eller trukket på kassekredit, mens 59 procent bruger deres opsparede midler.

Ifølge Danske A-kasser skal undersøgelsens resultater give et helt konkret billede af, hvordan det er at leve på dagpenge i 2020.

”Politikerne har jo udhulet dagpengene i årevis. Faktisk er det så slemt, at det, en ledig før fik på 10 måneder, nu skal strække til 12. I årevis har vi appelleret til politikerne om at stoppe udhulingen, men forgæves”, siger Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser.

Også De Økonomiske Råd har advaret mod udviklingen. Tal fra rådet viser, at dagpengene i dag udgør 46 pct. af en gennemsnitsløn i industrien, og andelen vil falde til 44 pct. i 2015. Til sammenligning udgjorde dagpengene i 2013 51 pct. af gennemsnitslønnen.

Og ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, har dagpengenes dækningsgrad i dag da også ”et meget lavt niveau”.

”Jeg er enig i, at der kan være et strukturelt problem i dagpengesystemet, for hvis man er nogenlunde vellønnet og bliver ledig, så falder man meget i indkomst”.

Hvis ikke det blive grebet ind politisk forudser han en modreaktion fra lønmodtagerside i form af krav om eksempelvis meget stramme opsigelsesregler.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har tidligere peget på behovet for at styrke forsikringsfunktionen i dagpengesystemet.

”Hvis man forhøjer dagpengene i den første periode, så vil man være bedre dækket ind den tid det under normale omstændigheder tager at finde et nyt job. Og der er faktisk tale om et ekstremt billigt forslag, for de fleste finder ret hurtigt et job. Men man har brug for en forsikring om, at man ikke skal gå fra hus og hjem i den periode det tager”.

Hummelgaard: Vi har andre prioriteter

Regeringen har dog ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ingen intentioner om at sætte en stopper for udhulingen i forbindelse med den kommende finanslov.

”Det, der er den højeste prioritet for os i denne her finanslov, det er altså at sørge for, at vi kan håndtere sundhedskrisen, samtidig med at vi stimulerer vores samfundsøkonomi, så folk kan komme i arbejde igen. Men vi udelukker naturligvis ikke at gøre yderligere for at styrke dagpengesystemet”, lød det torsdag fra ministeren i Politiken.

Selvom regeringen ifølge Peter Hummelgaard holder nøje øje med udviklingen i dagpengesystemet, er han ikke bekymret.

”Når vi kan se, at tre ud af fire lønmodtagere stadig er medlem af en a-kasse, viser det jo, at vi har et dagpengesystem, som de fleste finder attraktivt”, siger han.

Men den vurdering kan ledige dagpengemodtagere ikke bruge til særlig meget, mener Per Clausen, formand for Magistrenes A-kasse.

”Det at sige, at systemet er attraktivt, betyder jo bare, at det er mere attraktivt end kontanthjælp eller ingen ting. Men selvfølgelig er det mere attraktivt end kontanthjælp, og det er også derfor, at vi siger, at man skal melde sig ind”, siger han.   

Per Clausen hæfter sig samtidig ved, at beskæftigelsesministeren mener, at sundhedskrisen har højere prioritet.

”Der er ikke noget, der tyder på, at der nogensinde kommer en løsning på det her problem, for der er altid noget, der skal løses først. Nu er det en sundhedskrise, og ved sidste finanslov var det noget andet”, siger Per Clausen.

”Socialdemokratiet har selv skabt den her ulykke, fordi man finansierede skattelettelser i 2012, og man har endda tidligere erkendt, at der er et problem. Men det er man så ikke indstillet på at gøre noget ved”, siger han.