Forvaltningsekspert om Brostrøm-sag: ”Vi er ude på kanten af, hvad der er sundt”

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm blev i midten af marts måned beordret af regeringen til at tilsidesætte sin faglighed til fordel for et ”forsigtighedsprincip”.

Den 14. marts sendte departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels en mail til Brostrøm, hvor Brostrøm direkte bliver bedt om at droppe grundprincippet proportionalitet for i stedet at anerkende regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”. Det kunne Politiken fortælle torsdag.

Okkels beordrede dermed Brostrøm at fravige grundstenen for alle embedsmænds arbejde om en saglig vurdering for i stedet at omfavne et politisk ønske om ”et ekstremt forsigtighedsprincip”.

Og det er på ”kanten til at være problematisk”, når regeringen på den måde prøver at få en embedsmands saglige vurdering ændret. Det mener professor og institutleder på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen, der har forsket i offentlig forvaltning.

”Vi er ude på kanten af, hvad der er sundt. Der er ikke noget galt i at begrunde politiske beslutninger politisk, men det kan være problematisk, hvis man foregiver at de har en stærkere faglig tyngde, end tilfældet er”, siger Peter Munk Christiansen.

Han påpeger, at de rent forvaltningsmæssigt egentlig ikke er noget i vejen for, at en politiker beder en embedsmand om at fravige sit proportionalitetsprincip for i stedet for at forholde sig til et forsigtighedsprincip.

Det ville være legitimt for regeringen at sige, at vi ønsker at være meget forsigtige, og at det under coronakrisen derfor er vigtigere, at vi handler efter et forsigtighedsprincip end efter proportionalitetsprincippet. Det, at man prøver at undertrykke faglige princip til fordel for politiske ønsker er nemlig ikke så usædvanligt.

”Den kamp forekommer hele tiden, og der vinder politikere ofte. I sådanne tilfælde må ministeren stå til ansvar for, om der træffes lovlige og gode beslutninger. Og så må embedsværket sige fra, hvis de mener, der bliver truffet dårlige beslutninger” forklarer han.

Peger mod centralisering af magten

Den 12. marts vedtog Folketinget efter bare to dages behandling i Folketinget en midlertidig hasteændring af epidemiloven, som giver regeringen en række yderligere beføjelser i kampen mod smittespredning af coronavirussen. 

Den 14. marts sendte ministeriet mailen til Brostrøm, og den 17. marts trådte ændringen af epidemiloven i kraft. 

At regeringen også vedtog en haste ændring af epidemiloven bare få dage efter pressemødet den 11. marts, er ifølge Peter Munk Christiansen et yderligere eksempel på en centralisering af magten omkring regeringen i forhold til lovgivningen.

”Det er hverdagskost, at politiske og saglige elementer blandes sammen. Men det er ikke hverdagskost, at man på to døgn vedtager en lov, der centraliserer magten og samtidig fratager en ledende embedsmand på området sine ellers lovbestemte kompetencer”, siger Peter Munk Christiansen.

”Jeg kan godt være en smule i tvivl om, hvorvidt  alle i Folketinget har haft et skarpt blik for, hvilke kompetence der ren faktisk blev flyttet, da man vedtog den hasteændring af epidemiloven”, siger forvaltningseksperten.

Her blander regeringen ifølge Peter Munk Christiansen tingene sammen - når en embedsmand får at vide, at vedkommende skal ændre sit princip og saglighed i arbejdet.

”Det dumme er, at det er nedskrevet i mailen. Det havde nok været nemmere, hvis bare ministeriet havde ringet og overleveret den besked”, siger Peter Munk Christiansen.

Selv om sagen er højest usædvanlig mener Peter Munk Christaisen dog ikke, at sagen kan få eventuelle konsekvenser fremover for armslængdeprincippet mellem politikere og embedsværket, således at det politiske arbejde på sigt tilsidesætter embedsmænds mulighed for at reelt bruge deres faglighed i arbejdet.

”Nej, det tror jeg ikke. Dette er en helt usædvanlig sag, som nu giver genklang og derfor bliver bemærket i ministerierne. Så jeg tror ikke, sagen kommer til at flytte noget principielt”.