Derfor må arbejdsgiverne blande sig i vores ferierejser

En weekendtur til Sverige kan blive en dyr affære, hvis du er offentligt ansat. En lang række offentlige arbejdspladser har meldt ud til deres ansatte, at rejser de til et land mod myndighedernes anbefalinger, må de holde sig hjemme fra arbejdet i 14 dage uden løn.

”Hvis man som medarbejder vælger at holde ferie i et land, der frarådes udrejse til, skal man i 14 dages karantæne efter hjemkomst. UCL forventer, at medarbejdere er arbejdsparate efter afsluttet ferie, og eventuel karantæne skal således overstås i ferieperioden.”

Et andet eksempel er Region Syddanmark, der ifølge JydskeVestkysten advarer medarbejderne om at det, hvis man ikke følger anbefalingerne, kan "blive betragtet som væsentlig misligholdelse af din ansættelse, hvilket i sidste ende kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser". 

Sådan hedder det eksempelvis i en udmelding til medarbejderne på professionshøjskolen UC Lillebælt. Dermed skærper arbejdsgiverne i realiteten restriktionerne for udlandsrejser – hvor Udenrigsministeriet anbefaler 14 dages karantæne, stiller arbejdsgiverne krav om 14 dages karantæne.

Og det har de faktisk lov til, vurderer Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor ved AU og specialist i arbejdsret.
Som udgangspunkt skal arbejdsgiver ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver i fritiden – heller ikke, hvor man rejser hen.

”Men arbejdsgiveren har også ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de øvrige kolleger, og derfor er det i min optik helt ok at sende medarbejdere hjem eller stille krav om, at de ikke møder op, når myndighederne anbefaler det af hensyn til smitterisiko”, siger hun.

Bliver man ramt af COVID-19 i Danmark, vil karantæneperioden være at regne som almindelig sygdomsperiode, som man får løn for. Men karantæne efter en rejse til et af de ”orange” lande er en anden sag. Her har arbejdsgiver lov til at inddrage lønnen.

”Det skyldes, at medarbejderen selv har valgt at sætte sig i en risikogruppe for generel sundheds- og smittefare. Medarbejderen trodser myndighedernes anbefalinger om udrejse, og der er ikke tale om et uheld eller en misforståelse, men et bevidst valg og konsekvensen er tegnet op på forhånd,” siger Natalie Munkholm.

Bør gå i dialog om hjemmearbejde

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved RUC Henrik Lambrecht Lund er som regel meget vagtsom omkring overskridelsen af grænser mellem arbejds- og privatliv. Men i forhold til coronabeskyttelse ser han anderledes på sagen.

”Normalt er min holdning, at arbejdsgiverne blander sig alt for meget i vores fritid – sundhed, rygning, forventninger om aktiviteter uden for arbejdstiden – der er sket et voldsomt skred. Men i dette tilfælde synes jeg, det er på sin plads. For det grundlæggende princip her er hensynet til arbejdspladsen og kollegerne. Jeg kan ikke selv vælge, at jeg ikke vil gå på arbejde, hvis en kollega er kommet hjem fra Brasilien. Det er min arbejdsgivers job at passe på mig”, siger han.

Henrik Lund tilføjer dog, at arbejdsgiveren i hans øjne ikke har ret til at kontrollere, om en medarbejder skulle have været i et land, som UM har frarådet rejser til.

”Du må heller ikke køre hjem og tjekke, om en syg medarbejder så reelt også ligger i sengen. Og det må være det samme princip om, at man ikke må overvåge medarbejderne uden for arbejdstiden, der gør sig gældende her”, siger han.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skriver i sin vejledning til de offentlige arbejdsgivere, at man kan nægte at modtage arbejdskraft og udbetale løn i karantæneperioden, men tilføjer dog, at ”arbejdsgiver bør indgå i dialog med medarbejderen, og hvis medarbejderen kan løse sine opgaver hjemmefra opfordres hertil”.

Som i eksemplet fra UC Lillebælt er det langt fra alle arbejdsgivere, der lægger op til dette i retningslinjerne. Men det bør de, mener Henrik Lund.

”Hvis medarbejderne har fået det til at fungere med at arbejde hjemme i corona-perioden, så er det svært at argumentere for, at man skal tvinges til at tage fri. Jeg synes til enhver tid, at medarbejderen skal kunne spørge, om det kan lade sig gøre at arbejde hjemme i de 14 dage.”

Usikkerhed om test

Et åbent spørgsmål er imidlertid de coronatest, man kan få foretaget med svar inden for 48 timer. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen nævner i deres vejledning ikke, om arbejdsgivere skal fravige kravet om karantæne, hvis medarbejderen får taget en negativ test. Men på Magisterbladets spørgsmål svarer de, at ”det må være op til den enkelte arbejdsgiver”.

Københavns Kommune oplyser til Magisterbladet, at man som medarbejder fortsat skal i karantæne, selv om man kan fremvise en negativ coronatest, og at man følger Udenrigsministeriets retningslinjer.

Men Udenrigsministeriet siger faktisk noget andet. I deres FAQ om rejser til udlandet og coronavirus står der, at man ved hjemkomst fra en nødvendig rejse kan bestille tid til en test i Testcenter Danmark. "Såfremt testen er negativ, kan du afbryde de 14 dages selvisolation, som ellers er gældende ved hjemkomst fra udlandet", hedder det. 

Natalie Videbæk Munkholm vurderer, at arbejdsgivere ikke kan kræve karantæne, hvis medarbejderne er testet negativ for corona.

”Jeg mener ikke, en test vil være nok, hvis det er den samme valide test man bruger i andre sammenhænge, for at vurdere om folk er smittefrie og for eksempel kan komme på arbejde i det offentlige, også hvis der er følsomme patienter. Så er det også godt nok for en helt almindelig arbejdsgiver. Man behøver ikke være mere forsigtig end myndighederne”.

Heller ikke Henrik Lund mener, en arbejdsgiver har ret til at hjemsende en medarbejder, der kommer med en negativ coronatest.

”Jeg vil – for at bruge arbejdsmarkedstermer – kalde det en ulovlig lockout, hvis man blev nægtet arbejde med en negativ test”, siger han.

Antropolog: Befolkningen umyndiggøres

Dennis Nørmark, antropolog og forfatter, har i den offentlige debat studset over, hvordan befolkningen generelt har været glade for de mange regler og anvisninger, der har været under coronakrisen. Og arbejdsgivernes krav om karantæne ser han som udtryk for den ”danske” linje.

”Hvor man i Sverige har haft en eksplicit strategi om at myndiggøre befolkningen – man regnede med, de selv kunne finde ud af, hvad der var fornuftigt – så har strategien i Danmark været det modsatte. Man har ikke ønsket at myndiggøre befolkningen”, siger han.

Imidlertid har befolkningen taget velvilligt imod de regler, de er blevet pålagt, og har også selv efterspurgt detaljerede anvisninger. Og der har heller ikke været højlydte protester over kravet om selvbetalt karantæne.

”Regeringen og Mette Frederiksen har så stor opbakning, at det stadig i den brede befolkning betragtes som en form for landsforræderi at stille sig spørgende over for restriktionerne. Der er bekymring og angst, og i pressede og usikre tider kigger man mod sin magthaver og giver dem større beføjelser. Men man kan godt undre sig over, at der ikke er større diskussion af de her begrænsninger”.

Politisk har der været stor debat omkring de lukkede grænser – både omkring ind- og udrejse – særligt efter Sundhedsstyrelsens direktør Søren Broström i marts fortalte, at sundhedsmyndighederne ikke have opfordret til lukning.