Uddannelsesministeriet: Lektorer skal genbedømmes, hvis de skifter job

Der er opstået store diskussioner mellem undervisere på professionshøjskoler og erhvervsakademier på den ene side og Uddannelses- og Forskningsministeriet på den anden.

Parterne er nemlig dybt uenige om, hvorvidt det er nødvendigt, at lektorer fra før 2013 skal genbedømmes eller ej ved en ny lektoreksamen, hvis de ønsker at skifte arbejde.

Uenigheden udspringer af en ny stillingsstruktur for lektorer, som er fra 2013. Disse nye regler blev ifølge underviserne præciseret af ministeriet i 2019.

Og ifølge præciseringen er det nu ministeriets klare holdning, at lektorer, som har opnået deres lektoreksamen fra før 2013, skal genbedømmes ved en ny lektoreksamen, hvis de skifter job.

Den holdning fra ministeriet understreges af et brev fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) under Uddannelses- og Forskningsministeriet som er sendt til Dansk Magisterforening - dateret oktober 2019, som Magisterbladet har, henviser ministeriet til, at:

”Såfremt en lektor, der er positivt lektorbedømt efter 2003-stillingsstrukturen, søger en stilling ved en anden professionshøjskole, er der tale om en ny ansættelse. Derfor skal vedkommende leve op til de krav, der følger af den til enhver tid gældende stillingsstruktur”, skriver Styrelsen.

Ministeriet: Tydelige forskelle betyder ny lektorbedømmelse

Ministeriet mener altså, at en lektoransættelse forudsætter et ”positiv lektorbedømmelse” efter den nye stillingsstruktur.  

Ifølge ministeriet er der nemlig ifølge en udarbejdet oversigt i et bilag markante forskelle på indholdet mellem den tidligere gældende 2003-stillingsstruktur og den nye stillingsstruktur, som siden 2013 har været gældende. Ifølge den tidligere gældende stillingsstruktur på området fra 2003 har lektorer ikke skullet til en ny lektoreksamen hvis de skifter arbejde.

Denne nye oversigt, bekræfter ifølge ministeriet, at der er betydelige forskelle mellem de kvalifikationer, der opnås ved en positiv lektorbedømmelse efter 2003-stillingsstrukturen og de kvalifikationer, der opnås ved en positiv lektorbedømmelse efter 2013- stillingsstrukturen, ”ikke mindst i forhold til udviklings- og forskningskompetencer”, skriver ministeriet i brevet.

”Konsekvensen heraf er, at der skal foretages lektorbedømmelse efter den nugældende bekendtgørelse om lektorkvalificering m.m., jf. bekendtgørelse nr. 1227 af 23. oktober 2018 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie-og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner, når en professionshøjskole ønsker at ansætte en lektor, der er lektorbedømt efter 2003- stillingsstrukturen”.

Magisterbladet har spurgt Uddannelsesministeriet om, hvorfor ministeriet med den nye stillingsstruktur har lavet regler, der i praksis stavnsbinder lektorer fra før 2013 til deres nuværende job.

I en mail henviser ministeriet om sin holdning til sagen i det tidligere brev til Dansk Magisterforening og uddyber så:

”Som det fremgår af SIU’s brev af 25. oktober 2019 er der så stor forskel på de to stillingsstrukturer, at det ikke giver mening at tale om 100 procent merit. Jævnfør også Ligebehandlingsnævnets afgørelse fra juni 2019”, skriver Peder Michael Sørensen, som er chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Undervisere: Ministeriet undlader at svare på grunden til stavnsbinding
Men den holdning møder kritik fra Tommy Dalegaard Madsen, som er formand for undervisere ved Professionshøjskoler og Erhvervsakademier.

Han forklarer, at underviserne ikke anfægter, at der er formuleret andre krav til lektorer i 2013-bekendgørelsen, end der er i den tidligere gældende 2003-bekendgørelse.

Men han mener, at ministeriet i både i det daværende svarbrev til Dansk Magisterforening og nu igen i mailsvaret til Magisterbladet helt undlader at svare konkret på, hvorfor ministeriet ønsker en stillingsstruktur for lektorer, der stavnsbinder lektorer fra før 2013 i deres nuværende job.

”Ministeriet underlader jo at forholde sig til det grundlæggende spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at lektorer bedømt efter tidligere versioner af stillingsstrukturen er kompetent til at løse alle lektoropgaver, så længe de arbejder, hvor de gør det i dag, pludselig skal genbedømmes ved en ny lektoreksamen, hvis de skifter job? Det er jo absurd”, siger Tommy Dalegaard Madsen og pointerer:

”Ved årsskiftet 2020 har de faktisk syv års erfaring med at arbejde indenfor 2013-versionen af stillingsstrukturen”.

Ministeriet har ændret holdning
Ministeriet henviser i brevet til Dansk Magisterforening desuden til, at Ligebehandlingsnævnet i juni 2019 har behandlet en række sager, hvor lektorer, der var positivt lektorbedømt før 1. august 2013 klagede over forskelsbehandling begrundet i alder. Her vurderede nævnet, skriver ministeriet, at:

”bedømmelsesgrundlaget for lektorer, der havde opnået positiv lektorbedømmelse henholdsvis før og efter den 1. august 2013 ikke er sammenligneligt. Da der er tale om et forskelligt bedømmelsesgrundlag, var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling pga. alder i forbindelse med fastsættelsen af lektortillæg”..

Men den afgørelse i Ligebehandlingsnævnet har ikke noget med sagen at gøre, pointerer Tommy Dalegaard Madsen.

”Sagens kerne er, at der har været en fælles forståelse mellem ministeriet og arbejdstagerne om stillingsstrukturen for lektorer, og nu har ministeriet ændret standpunkt på området, og det synes vi er meget beklageligt”.