Ny fyringsrunde på Scenekunstskolen: Minister afviser at hjælpe

I 2018 blev Scenekunstskolen sat under skærpet tilsyn af Kulturministeriet, da en regnefejl havde skjult et millionunderskud på 3,6 mio. kr. I lyset af den dårlige økonomi måtte skolen året efter droppe to planlagte spor på kandidatuddannelsen.

Men problemerne var langt fra ovre. I sidste uge annoncerede ledelsen en fyringsrunde, fordi der mangler 5,4 mio. kr. i budgettet hvert år frem til 2023. Det svarer til lidt under hver 10. ansatte.

Udover fyringer af ni ansatte, hvoraf syv arbejder med administration, vil ledelsen finde penge på en række områder:

• Færre penge til de enkelte uddannelser
• Fyringer og "kvalificeret ansættelsesstop"
• Færre penge til "undervisningsaktiviteter, produktioner og kunstnerisk udviklingsvirksomhed"
• Mindre brug af ekstern personale og lokaleleje
• Billigere optagelsesprøver

TR: Hård proces, men situationen er stabiliseret

”Lige nu er vi optagede af at være der for de kollegaer, der er ramt og de kolleger, der er tæt på dem. Der er 14 dages høring, hvor dem, der er udpeget til afskedigelse, har mulighed for at gøre indsigelse”, siger Anders Holst, der er AC-tillidsrepræsentant for det kunstnerisk-pædagogiske personale på Den Danske Scenekunstskole og studieansvarlig for skolens diplomuddannelser.

Der er flere årsager til, at Scenekunstskolen indleder året med en fyringsrunde, står det i en pressemeddelelse:

• Scenekunstskolen er overgået til bachelor- og kandidatuddannelser, hvilket har medført nye opgaver
• Undervisernes ansættelsesvilkår er blevet forbedret
• Der skal sættes penge til investeringer i nye bygninger, sceneteknik og de nye kandidat- og diplomuddannelser
• Der er brug for flere "pædagogiske stillinger"
• Skolen mister betydelige indtægter, fordi to diplomuddannelser nedlægges, da Professionsskolen Absalon ikke længere ønsker at udbyde dem

Dertil kommer omprioriteringsbidraget, der igennem flere år krævede årlige besparelser på to procent, forklarer Anders Holst. 

”Det har været et dobbelt pres fra omprioriteringsbidraget og de udviklingskrav, som man politisk ikke har taget fuldt ud højde for i finansieringen, da skolen blev født i 2015”, siger han.

”Jeg og mine tillidsvalgte kolleger har været en del af den proces, der er gået forud. Her har ledelsen tilstræbt så få afskedigelser som muligt, og vi er kommet med yderligere forslag til ledelsen om mulige besparelser, der ikke koster hoveder. Og det er mit indtryk, at vi på den måde er nået til et punkt, hvor der bliver gennemført så få afskedigelser som muligt”.

Hvad skal der nu til for at få en scenekunstskole, hvor der er styr på økonomien og ordentlige forhold for både undervisere og elever?

”Nu er der kommet afklaring på økonomien. Skolen ved, hvad er af midler, og hvad der ikke er. Og i det lys synes jeg på mange måder, at tingene er stabiliseret nu. Jeg har ikke billede af, at de studerende får urimelig lidt undervisning, og jeg oplever også, at ledelsen har fokus på at holde et højt fagligt niveau”, siger han.

”Det er klart, at jeg også ser et behov for at styrke Den Danske Scenekunstskole. Og det er en politisk beslutning, om man ønsker at gøre det”, siger han.

Forskere er bekymrede

"Vi er som forskere i teater og scenekunst bekymrede for kvaliteten og diversiteten i undervisningen", har 15 universitetsansatte forskere skrevet i et åbent brev i Kulturmonitor.

Problemet er grundlæggende, at der ikke er sat nok penge af til at drive en scenekunstskole på højeste niveau, skriver de: "Vi opfordrer politikerne til at anerkende, at den udvikling af scenekunstuddannelserne, de selv har sat i gang, må understøttes af de nødvendige midler til fortsat sikring af et højt internationalt niveau i de danske scenekunstuddannelser".

Også Dansk Magisterforening vil have politikerne på banen.

"Det er rigtig trist, at dårlig økonomi på Scenekunstskolen igen betyder fyringer. Det påvirker den enkelte men også hele miljøet, når man siger farvel til dygtige medarbejdere", siger formand Camilla Gregersen til Magisterbladet.

"Det er godt, at der er sat store ambitioner for Scenekunstskolen, for det er vigtigt for vores samfund, at vi har dygtige scenekunstnere, der kan udvikle kunsten i og uden for Danmark. Men ambitioner er intet værd, hvis ikke der følger reelle handlemuligheder med. Jeg vil opfordre politikerne til at sikre, at Scenekunstskolen kan komme i mål med at skabe en internationalt orienteret skole på højeste niveau", siger hun.

Men Scenekunstskolen skal imidlertid ikke forvente nogen håndsrækning fra politikerne. I et svar til kulturordførerne Zenia Stampe (R) og Uffe Elbæk (Å), afviser kulturminister Joy Mogensen (S) at træde til med penge.

“Den grundlæggende ubalance i skolens drift mellem udgifter og bevillinger kan Kulturministeriet ikke afhjælpe,” skriver Joy Mogensen.

“Den geografiske spredning og ny stillingsstruktur er ikke hele forklaringen bag det økonomiske uføre på Scenekunstskolen. Til forklaringen hører også, at skolen ikke i tilstrækkeligt omfang har tilpasset udgifterne til de reducerede bevillinger, som fulgte af omprioriteringsbidraget 2016-19,” skriver hun. 

Ny overenskomst gav lønstigning på 135.000

Underviserne på Den Danske Scenekunstskole har i årevis arbejdet uden overenskomst til en lav løn og uden pension. Men det ændrede sig, da de i slutningen af 2018 fik forhandlet en ny overenskomstaftale på plads. Aftalen betød blandt andet en samlet lønstigning på omkring 135.000 kroner om året for de fleste medarbejdere.

“Vi råber højt hurra herude. Det er en 10 år lang kamp, så det er først langsomt ved at gå op for os, at det er lykkedes. Og ud over at det er dejligt at få pension og alt det der, så skal vi først nu finde ud af, hvad sådan en overenskomst ellers kan bruges til”, lød det dengang fra underviser Mille Elung.

De forbedrede løn- og arbejdsvilkår - som først for nyligt faldt endeligt på plads efter uenigheder om fortolkningen af aftalen fra OK18 - er en af årsagerne til, at der mangler penge i budgettet.

”Der var politisk sat penge af til noget af det, nemlig pensionen, for at sikre et højt fagligt niveau blandt underviserne, men ikke til andre – helt berettigede – forbedringer af løn- og arbejdsvilkår, der blev aftalt i overenskomstforhandlingerne” siger Anders Holst og pointerer, at underviserne på Den Danske Scenekunstskole stadig ligger i den lave ende af lønskalaen.

Kulturministeren henviser i sit svar til kulturordførerne, at det bør være tilstrækkeligt med midler kun til pensionen.

“Pensionsordningerne er finansieret varigt af Kulturministeriet med en bevillingsforøgelse på 1,5 millioner kroner årligt til Den Danske Scenekunstskole. Der er således ikke tale om, at pensionsordningerne er årsagen til de nylige afskedigelser på Den Danske Scenekunstskole. Jeg synes, at det er meget beklageligt, at Den Danske Scenekunstskole er nødt til at afskedige medarbejdere på grund af dårlig økonomi,” skriver Joy Mogensen.