Fyringer hos Rigspolitiet: "Alle holder vejret"

Det er stadig lyst, da medarbejderne samler sig om de hvide langborde i Politiområdets store kantine i Ejby uden for København. Lyset fra de store gulv-til-loft-vinduer gør det i første omgang svært at se PowerPoint-præsentationen i projektøren, men solen forsvinder bogstavelig talt, da oplægget går i gang.

"Den her fyringsrunde vil betyde noget for jer alle sammen, uanset om I selv bliver fyret eller ej", indleder en mand med mørkeblåskjorte og sorte briller.

Han er en af fire repræsentanter for Djøf og DM, der er kommet for at fortælle, hvad man gør, hvis man er en af de ansatte, der bliver prikket i en historisk stor fyringsrunde næste torsdag.

I første omgang vil 90 medarbejdere, der er ansat som såkaldt "civilt personale" i Rigspolitiet, bliver fyret. Det skal frigive 45 mio. kr. om året, der i stedet skal i stedet bruges på Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet. Senere skal der nedlægges 150 årsværk gennem naturlig afgang i løbet af 2020.

Nyheden kom frem i begyndelsen af januar i år, og blev mødt med stor frustration i politiet, forklarer Susan Thomsen Varmer, der er mødt op i dag for at besvare kollegaernes spørgsmål. Hun er projektleder og uddannelseskonsulent i Nationalt Cyber Crime Center og tillidsrepræsentant i Rigspolitiet. Hun er mødt frem i dag for at svare på de bekymrede kollegers mange spørgsmål.

"Det virker som om, at politikerne ikke ved, at akademikere også laver politiarbejde, og det bekymrer mine kollegaer", siger hun.

"Skrivebordsarbejde er også politiarbejde"

I forbindelse med de kommende politiforhandlinger i 2020 har et bredt politisk flertal tidligere udtalt, at Rigspolitiet bør "slankes", så flere betjente kan komme på gaden.

"Der er nærliggende at kigge på, om alt, der foregår i Rigspolitiet, giver værdi. Og om det ikke bedre kan betale sig at flytte kræfter ud tættere på borgerne", lød det for eksempel fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, i Berlingske.

Men politikerne glemmer, at politiarbejdet i gaderne i stor grad hænger sammen med politiarbejdet på kontorer, laboratorier og undervisningslokaler i for eksempel Ejby, mener TR Susan Thomas Varmer.

"Her i politiområdet repræsenterer jeg 144 akademikere med helt forskellige roller og specialiserede kompetencer. Vi er for eksempel IT-specialister og dataloger, som sikrer og efterforsker digitale spor og hjælper til at opklare forbrydelser. Vi er specialiserede kriminalteknikere, der analyserer tekniske spor fra gerningssteder. Vi er analytikere, der bl.a. arbejder med forebyggelse af alt fra partnervold og digitale sexkrænkelser til hadforbrydelser, og vi er undervisere, der uddanner og udvikler politifolks viden", siger hun. 

Vigtig viden

Susan Thomsen Varmer er cand.scient. i geografi og uddannelsesstudier og har i fem år arbejdet som uddannelseskonsulent og projektleder i Politiområdets Cyber Crime Center. Det er hendes opgave at sikre, at politikredsene har kompetencerne til at sikre og efterforske digitale spor. 

Sammen med it-specialister og politikolleger har hun bl.a. udviklet både e-læringsmateriale og undervisning i cyberkriminalitet til Politiskolen og politikredsenes efterforskere og anklagere.

"Jeg synes, at det er et meningsfuldt arbejde, fordi jeg føler, at jeg er en del af politiet og løfter en vigtig samfundsopgave. Den følelse ved jeg, at mine kollegaer også har", siger hun.

Til gengæld oplever hun ikke, at der er blandt politikerne er samme forståelse for meningen med de akademiske politiansatte arbejde. Derfor var hun medskriver på en kronik i Altinget, hvor formanden for akademikerne i politiet, Per-Martin Petersen, efterspurgte et større fokus på de specialiserede kompetencer i politiet. 

Beslutningen om at afskedige 90 ansatte og nedlægge yderligere 150 civile stillinger i 2020 tegner et bekymrende billede for politiindsatsens fremtid, lød det i kronikken.

"Vi synes, at vi kan være bekymret for politiets retning fremover, hvis man kun har fokus på nærhed og synlighed. Kriminalitet er i dag kompleks på en helt anden måde end før, går på tværs af kredse og landegrænser, og indebærer avanceret brug af it, selv kriminalitet man som borger oplever i sit nærmiljø. Derfor er der også brug for folk med mange forskellige og specialiserede kompetencer", siger hun.

Intet er sikkert

Tilbage i kantinen sidder medarbejderne med åbne notesbøger og noterer ned, når de får svar på deres spørgsmål.

"Hvordan kommer det til at foregå på selve dagen?"

"Går jeg hjem eller skal jeg blive på min kontorplads, ind til jeg skal til samtale?"

"Hvad gør jeg, hvis min kollega er blevet prikket til?”

Spørgsmålene er mange og går særligt på, hvordan man skal forholde sig på torsdag den 6. februar, når de ansatte får besked om, hvorvidt de bliver fyret.

Susan Thomsen Varmer forsikrer de spørgende om, at der nok skal komme flere oplysninger ud om selve dagen, så snart det er besluttet, hvor mange der skal fyres, og hvor det vil ske.

"Lige nu afventer vi, hvor mange fyringer som vil ramme os i vores områder. Vi samarbejder med HR og de andre faggrupper om et beredskab for dagen, så den forløber så skånsomt som muligt", fortæller hun.

Antallet af frivillige fratrædelser i forbindelse med fyringsrunden er nemlig fortsat uklart, og det er derfor ikke sikkert, hvor mange som skal prikkes til.

Af samme grund virker gruppen af medarbejdere ikke mere lettede, da mødet slutter efter godt to timer.

Med jakker, cykelhjelme og halstørklæder siger medarbejderne pænt farvel og træder ud i vintermørket.

Nu ved de måske, hvad deres rettigheder er, men de ved ikke, hvor stor sandsynligheden er for, at de får brug for dem efter på torsdag.