AU-institut i knibe - skal spare 30 millioner kroner

Én ting er sikker: Institut for Klinisk Medicin på AU står over for en større sparerunde, da der skal skæres 30 millioner kroner af budgettet.

Men de konkrete tal, og hvad det kommer til at betyde for medarbejderne, er det straks vanskeligere at få indblik i, fortæller lektor og DM-tillidsrepræsentant Michael Winterdahl.

På et informationsmøde opfordrede institutlederen folk til at overveje at gå på pension, men da en af de fremmødte spurgte, hvor mange af de ansatte, der har en alder, hvor det er relevant, kom der ikke et svar, forklarer han.

”Folk er meget bekymrede, da ledelsen har meldt ud, at der er underskud, og at der måske skal afskediges, men det virker ikke som om, at der  findes en plan for, hvordan det skal foregå. I hvert fald ikke en, man vil dele med medarbejderne”, siger Michael Winterdahl.

Han frygter, at DM's medlemmer er i farezonen, da ledelsen har sagt, at lægerne og infrastrukturen skal friholdes, og så er der kun de akademiske medarbejdere og bioanalytikerne tilbage.

”Vi var igennem en lignende uskøn proces med manglende information for fire år siden, og dengang var man enige om, at det ikke måtte ske igen, men nu ser det ud til, at man ender med at begå den samme fejl igen”, siger Michael Winterdahl.

En bunden opgave

Institutleder Jørgen Frøkiær bekræfter, at der skal spares 30 mio. kr., og at instituttet har fået indtil 2023 til at skabe balance i budgettet.

”Det er en bunden opgave, jeg har som institutleder. Det er en beklagelig situation, og jeg forstår medarbejdernes usikkerhed, men vi har iværksat afværgeforanstaltninger, og om vi kan undgå afskedigelser, afhænger fuldstændig af, hvor mange der siger ja til at gå frivilligt, så det er begrænset, hvad jeg yderligere kan fortælle medarbejderne lige nu”, siger institutlederen.

Han overtog ledelsen for halvandet år siden og har brugt en god del af tiden på at skabe sig overblik over økonomien. Det har vist sig vanskeligere end ventet, da instituttet har en kompliceret økonomi, idet man er finansieret delvist af universitetet og delvist af Region Midtjylland, der betaler nogle lokaler og dele af nogle af de ansattes løn. Oveni er man også afhængig af forskernes evne til at skaffe eksterne forskningsmidler.

Leje dyrere end ventet

Jørgen Frøkiær forklarer, at besparelserne primært skyldes fire forhold.

For det første har instituttet gennem en årrække haft, hvad han kalder et strukturelt overforbrug. Det betyder, at der er ansat for mange i forhold til den basisøkonomi ,instituttet får for sine uddannelsesmæssige opgaver.

Der er samtidig sket et fald i både uddannelsesindtægterne og i indtægterne fra overhead, altså til de afledte omkostninger ved at drive forskningsprojekter.

Sidst, men ikke mindst, er der i forbindelse med et nybyggeri udsigt til store huslejestigninger på 8 millioner kroner per år.