Undervisere om danske skoleelevers dyk i matematik: Der er ikke tid nok til god undervisning

Danske skoleelever har de seneste år fået sværere ved at lave regnestykkerne i skolen. Det er en af hovedkonklusionerne i den international undersøgelse TIMSS, som gennemføres hvert fjerde år.

Undersøgelsen, der blev fremlagt tirsdag, viser blandt andet, at de danske 4.-klasses elever er gledet ned på en 24.-plads i matematik sammenlignet med over andre 50 andre lande. I 2015 lå de som nummer 15 og i 2011 som nummer 9.

Det er stik imod det, politikerne ønskede, da man i 2014 forsøgte at hæve det faglige niveau med en folkeskolereformen, der blandt andet indførte længere skoledage, flere detailkrav til undervisningen og kortere forberedelsestid for skolelærerne.

Den store tilbagegang overrasker lektor og underviser på Professionshøjskolen Absalon, Bent Lindhardt, der anses for at være en af landets mest vidende om undervisning i matematik i folkeskolen.   

”Igennem flere år har vi haft fremgang, så jeg havde ikke forudset den signifikante tilbagegang, som 14 points nedgang er”, siger Bent Kofod Lindhardt, der også er formand for den nationale faggruppe for matematik og har deltaget i skrivegruppen for Fælles mål 2014 i folkeskolen.

Dårlig tid påvirker undervisningen

Det er blandt andet lærernes formidling af matematik, der halter, hvis man spørger eleverne.

57,9 procent af de danske elever siger, at de oplever en meget god formidling af matematik. I Norge er tallet på 70,4, mens det blandt eleverne i Finland og Sverige er på henholdsvis 64,8 og 64,5 procent. 

”Jeg tror ikke, at den danske matematiklærer er blevet mere uengageret eller er dårligere til formidling. Tid er simpelthen bare en meget vigtig faktor. Har man kort tid til at forberede sig, kan det påvirke lærerens dialog med eleverne og iscenesættelse af undervisningen og dermed elevernes engagement negativt”, siger Bent Lindhardt og understreger:

”Jo mere undervisningen er tænkt igennem, desto større overskud har læreren til at skabe en positiv faglig kontakt til eleverne, der kan øge deres faglige selvtillid og viljestyrke”.

Ambitionerne fra 2013 er ikke indfriet

Den nye TIMSS-undersøgelse omfatter den første årgang elever, der alene har gået i en skole præget af skolereformen fra 2014.

Man kan ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere, hvad der skyldes ændringerne af skolen, og hvad der skyldes andre forhold, forklarer Christian Christrup Kjeldsen, der er viceinstitutleder for DPU, Aarhus Universitet, som har været ansvarlig for den danske del af undersøgelsen.

”Men vi må konstatere, at folketingets ambitioner fra 2013 ikke er blevet indfriet. Eleverne har ikke oplevet et fagligt løft i matematik eller fået forbedret deres lyst til skolens undervisning”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

I matematikundervisningen har man glemt at få eleverne til at være nysgerrige gennem samtale, fordi meget af undervisningen er blevet opgavecentreret gennem en bestemt type opgaver, som ikke er nemme at diskutere. Det vurderer Kaj Nedergaard Jepsen, som er lektor og tillidsrepræsentant for undervisere på læreruddannelsen i matematik på UC Syd i Esbjerg.

”Det ser man ofte med undervisningen i indskolingen”, siger Kaj Nedergaard Jepsen.

Han henviser til en undersøgelse af skolerne opgavedidaktiske praksis i matematik fra ca. 120 elever på 1.-9. klassetrin. Den viste, at der i folkeskolen generelt er en høj grad af lavkognitive opgaver.

”For at eleverne skal være interesseret i at lære, skal eleverne have mere udfordrende opgaver, der ikke ligger for snævert op ad diverse opgaveportaler som i dag. Og lærerne skal have tid til forberedelse og have tiden i timerne til at kunne tage en aktiv dialog med eleverne”, siger Kaj Nedergaard Jepsen.

Der er ikke tid nok til forberedelse

Bent Lindhardt understreger, at resultaterne i TIMSS kan gå op og ned. Men hvorfor går danske elever så tilbage?

Lærermidlerne i 2019 er stort set de samme som i 2015, så det kan ifølge Bent Lindhardt ikke umiddelbart være dem, der gør en forskel. Han peger på, at lærernes rammevilkår i undervisningen med skolereformen derimod har ændret sig.

”I TIMSS fremgår det, at 90 procent af matematiklærerne oplever for lidt tid til at forberede undervisningen, og det kræver altså god forberedelse at lave god undervisning i et fag, som for mange elever er kompliceret. Når man ikke har det, griber man nemt til de hurtige løsninger, og så bliver der for mange individuelle træningsseancer, med forsimplede matematikopgaver som ikke i tilstrækkelighed grad skaber en forståelse for de matematiske begreber”, siger Bent Lindhardt.

Udover ordentlig tid til forberedelse skal der også være tid til eleverne, så de kan få en ordentlig sparring og feedback. Men "det er er svært med de store klassekvotienter og ofte øgede fokus på trivselsproblemer”, påpeger han.

Man skal give lærerne en større grad af selvstændighed og tid til at planlægge undervisning og fornuftige rammer til at udføre arbejdet. Og det har lærerne ifølge ham fået mindre af efter skolereformen.

”Det relationelle og tillidsfulde forhold mellem elever og lærer, og deraf muligheden for at lave god undervisning, er afgørende for elevernes indlæring”.

Afsættet for at vende udviklingen bør være lærere, matematikvejledere og et godt fungerende fagligt team på de enkelte skoler, mener han.

”Vi ved blandt andet fra en stort amerikansk undersøgelse - MIST-projektet - at kollegial sparring med overvejelser om undervisningens how og why har en stor effekt på udvikling af en ambitiøs matematikundervisning. Det er således vigtigt, at skolen har gode rammer, og lærerne har viljen til at føre en faglig sparring - gerne med en tilknyttet matematikvejleder, der kan være med til at skabe dagsorden samt facilitere og styrke det faglige fællesskab”, siger Bent Lindhardt.

Ministeren nedsætter ekspertgruppe

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender, at udviklingen er gal. Ministeren nedsætter i det nye år derfor en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til at styrke elevernes kompetencer i matematik.

”Det kommer oveni, at regeringen har skaffet skolerne flere midler og etableret et matematikcenter, der skal bidrage til at forbedre kvaliteten af undervisningen", lyder det i et skriftligt citat fra ministeren.

Samtidig løfter flere af regeringens støttepartier nu kritik af skolereformen og kalder den en fiasko. Enhedslisten har indkaldt ministeren i samråd om de sløje matematikresultater og bemærket, at de dårlige resultater bør betyde skolereformens endeligt.

”De her resultater falder desværre sammen med andre evalueringer, der viser, at elever er gået tilbage i matematik. Så jeg synes, at ministeren nu må krybe til korset og erkende, at skolereformens lange skoledage er slået fejl. Der er brug for at sadle om og forvalte nogle ressourcer til bedre forberedelse og større anvendelse af tolærerordninger", siger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj til Skolemonitor.