Tillidsfolk står fast: “Vi vælger selv, hvad vi underviser i – og hvordan”

“Uanset hvad du gør, vil du pisse nogen af. Vi kan ikke gå på listefødder over for hverken jøder, muslimer eller langhårede, venstreorienterede ateister som mig selv. Vi er nødt til at fortælle virkeligheden, som den er”.

Baggrunden er tragisk, men spørgsmålet om brug af karikaturtegninger i undervisningen på landets uddannelsesinstitutioner ret enkelt for Finn Holm, lektor og tillidsrepræsentant på pædagoguddannelsen i Aalborg.

“Det er helt op til den enkelte underviser, hvordan der skal tales om ytringsfrihed og demokrati. Ingen skal gå efter provokation for provokationens skyld, men hvis jeg har en kollega, der vurderer, at det er rigtigt at gøre tegningerne til en del af sit pensum, så har vedkommende min fulde støtte”, siger Finn Holm fra sin coronakarantænehusbåd i Hvide Sande Havn.

Anders Henning Simonsen, der er lektor og tillidsrepræsentant på læreruddannelsen i Haderslev, er helt på linje med Finn Holm. Det værste, der kan ske, er, at frygten får os til at lægge begrænsninger på os selv, mener han.

“Vi skal danne vores studerende og gøre dem til kritiske og konstruktive samfundsborgere. Så skal de også kunne holde til at møde ting undervejs i deres uddannelse, som de ikke bryder sig om. Det er et fundamentalt princip, der gennemsyrer hele vores pædagogiske virke, at vi skal kunne se virkeligheden i øjnene, også når den ikke huer os”, siger Anders Henning Simonsen.

“Lad være, hvis det krænker nogen”

Det vakte stor debat i DM Akademikerbladet og i trådene på Facebook, da prorektor for UC Syd Alexander von Oettingen efter drabet på den franske gymnasielærer Samuel Paty opfordrede lærerne i landets folkeskoler til at lade være med at vise tegninger af profeten Muhammed i deres undervisning.

Ifølge UC Syds prorektor er der forskel på folkeskolen og professionshøjskolerne. Voksne mennesker skal kunne diskutere demokrati og dannelse på en videnskabelig baggrund uden at lægge bånd på sig selv. Til gengæld skal det ikke være op til den enkelte lærer i folkeskolen, hvad der foregår i klasselokalet, fastslog Alexander von Oettingen.

“Når vi ved, at det krænker nogen – og det ved vi, at tegningerne gør – og vi ved, at det er livsfarligt, og vi skal tænke på at beskytte børn, så er min holdning: Lad være”, sagde UC Syds prorektor.

Det synspunkt tog rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann afstand fra. Han mener, at både elever i folkeskolen og studerende på en professionsuddannelse skal kunne tåle at møde tegninger, der krænker.

“De skal lære at stå i dissens på en skikkelig måde. Det er til tider fuldt af ubehag, men det opnås næppe alene gennem malplaceret hensyntagen til deres partikulære identiteter”, sagde Stefan Hermann i DM Akademikerbladet.

Ytringsfriheden er skrøbelig

Efter mordet på Samuel Paty oplevede også en lektor på Københavns Professionshøjskole at modtage trusler, fordi hun proklamerede, at hun nok selv skulle bestemme sine undervisningsmaterialer. Truslerne til trods må frygt ikke blive det eneste parameter for, hvordan lærere planlægger deres undervisning, siger Anders Henning Simonsen.

“Selvfølgelig skal der ligge en eftertænksomhed bag vores valg af undervisningsmaterialer, og der kan også være grund til at tænke sig grundigere om, hvis stemningen i samfundet i en periode er helt kørt op og truslen meget konkret. Den aktuelle kontekst har altid betydning. Men det er jo håbløst, hvis vi i alt, hvad vi gør, først og fremmest skal undgå at krænke nogen”, siger Anders Henning Simonsen.

Det er vigtigt at diskutere ytringsfrihed hele tiden, fordi den er så skrøbelig, påpeger UC Syd-lektoren, der også er historiker.

“Der er så væsentlige værdier på spil her, at det netop kan give stor pædagogisk og didaktisk mening at vise de tegninger, det hele drejer sig om. Tænk, hvis vi lod være”, påpeger han.

Professionelle skøn, ingen synsninger

På Københavns Professionshøjskole er det et grundvilkår at undervise med afsæt i emner som demokrati, medborgerskab og ytringsfrihed – derfor er den aktuelle debat et vigtigt emne at inddrage i undervisningen. Det siger Inge Regnarsson, der er lektor og tillidsrepræsentant på læreruddannelsen.

“Det er en del af vores faglighed, så vi drøfter de emner jævnligt i det samlede kollegium, i faggrupper, i undervisningen med de studerende og i andre faglige sammenhænge”, forklarer hun.

Det sker i hele fagrækken, at samfundsmæssige emner bliver inddraget.

“Vi uddanner studerende til deltagelse i aktuelle samfundsmæssige debatter, og vi har en pligt til at uddanne vores studerende til at kunne mestre dette i deres kommende profession som lærere”, forklarer Inge Regnarsson.

Hvorvidt karikaturtegninger skal vises eller ej, må altid bero på, at underviserne holder fokus på formålet med undervisningen, med stoffet:

“Men valget må ikke bero på synsninger og mavefornemmelser. Det skal ske professionelt og myndigt og kræver et hav af refleksion, didaktisering og fuld transparens, så de studerende er med på, hvad målet er med at inddrage tegningerne. Det handler om at være professionelt kulturelt sensitiv som underviser og kunne drage et professionelt skøn”, siger KP-lektoren.